Solsorteliv

Det kan være lidt hårdt at være solsort i min have – husskaden er ofte på spil og hindrer æg bliver til unger. Solsorten må derfor være mere opfindsom end skaden, hvis det skal lykkes – og det ser ud til at være tilfældet.

Jeg lagde mærke til et hul i hækken fordi en solsort nærmest fløj lige ind gennem det. Det er så set mange gange siden og jeg har forsøgt at fotografere det – dels pr. frihånd og dels med brug af stativ. Det er ikke let, men her følger en lille illustration.

Solsorteliv

På det første billede ses hullet tydeligt.

Solsorteliv

Her lægger hannen an til landing.

Solsorteliv

Nogle millisekunder senere lander han.

Solsorteliv

Indflyvningen til reden bag hullet sker fx fra den viste position, men andre bruges også. Fuglene er årvågne og holder sikkert udkig efter skader.

Solsorteliv

Fuglene kommer aldrig ud gennem hullet, men gerne et eller andet sted i hækken ca. ½ meter til højre.

8 Svar til Solsorteliv

  1. Madame juli 20, 2014 at 12:47 #

    Det må være et godt sted at have rede – godt gemt i hækken og i fred for skaderne.

    • Jørgen juli 20, 2014 at 13:38 #

      Det tror jeg også – fuglene arbejder til stadighed med at fodre ungerne.

  2. Donald juli 20, 2014 at 13:59 #

    Jeg synes det værste for solsorte-forældrene er, at ungerne sætter sig på en græsplæne og venter på at mor kommer med mad! Helt uvidende om at katte kan ligge på lur! Og somme tider begynder mor eller far at udsende de høje advarselsskrig – men lige lidt hjælper det, de dumme børn hører ikke efter forældrenes fornuftige advarsler! 🙂

    • Jørgen juli 20, 2014 at 21:04 #

      Endnu har jeg ikke set noget til ungerne, men lad os håbe de overlever. Måske er det godt de ikke har så mange forestillinger om lurende farer.

  3. Ellen juli 20, 2014 at 15:02 #

    God fotoserie.
    Vi har også både solsorte og skovspurve boende i vores hæk – det er derfor, vi aldrig klipper den før efter de foreskrevne regler.

    • Jørgen juli 20, 2014 at 21:05 #

      Tak. Jeg har heller ikke klippet hækken endnu, i alle tilfælde ikke den.

  4. Inge juli 20, 2014 at 20:58 #

    Dejligt at solsortene har fundet et sted hvor de kan være i fred med æg og unger. Det er en god serie du har fanget af indflyvningen.

    • Jørgen juli 20, 2014 at 21:05 #

      Nemlig – og tak.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes