Som sædvanlig …

Af en eller anden grund tænker jeg hver sommer, at jeg skal skrive nogle blogindlæg på forhånd og bruge dem under ferie, men det sker ikke. Ej heller lykkes det at producere indlæg undervejs.

Når jeg så kommer hjem med tanke om at berette om det passerede, sker der heller ikke noget. Sådan er det bare – og i år var den gode undskyldning, at det var for varmt. I Danmark. Hvem gider “sidde på kontor”, når det er urimeligt varmt? Ikke mig, åbenbart.

Heldigvis har vi nu fået en god gang regn og temperaturen en mere menneskevenlig – så nu begynder jeg at skrive igen. Og jeg ser frem til at læse hvad andre har haft på hjerte den seneste tid.

Myreflittig

Associationen til myreflittig eller myreflid, hvilket ikke plager mig, er tydelig. Jeg mødte disse to myrer, der transporterede en død bille hjemad. De illustrerer – uden at vide det – hvad samarbejde er. Afhængighed. Hvis den ene myre gør hvad den skal og den anden gør hvad den skal – samtidig – lykkes projekt billeflytning. Ellers var det nok ikke sket.

15 Svar til Som sædvanlig …

  1. Pia juli 15, 2014 at 19:25 #

    Tankerne er gået til dig nogle gange, og det anede mig nok, det var ferietiden og det gode vejr der holdt dig væk. Jeg synes dog at varmen har været lige streng nok, så det godt kunne være en befrielse at komme ind.
    Det lønnede arbejde er passet, men det herhjemme, er vi krøbet udenom. Det er simpelthen været FOR varmt og tørt, men nu går den ikke længere.

    • Jørgen juli 19, 2014 at 07:55 #

      Vi er vist ikke rigtig gearede til alt for varmt vejr, jeg går i alle tilfælde i en form for passivitetstilstand. Godt jeg ikke har et forpligtende arbejde at passe længere.

  2. Ellen juli 15, 2014 at 19:38 #

    Jeg gider gerne at ‘sidde på kontor’, når det er varmt, for så kan jeg simpelthen ikke holde ud at være udenfor 🙂
    Håber du har haft en god ferie. Virgental?

    • Jørgen juli 19, 2014 at 07:57 #

      Jo, man kan naturligvis sidde på kontorstolen og afvente at temperaturen bedrer sig, men sådan er du jo ikke med din store produktivitet. Dejlig ferie – Zell am See og Virgental.

  3. Madame juli 15, 2014 at 19:51 #

    Håber du har haft en god ferie – det var dejligt at se dig rederen igen. Alt over 25 grader er for varmt for mig, og de 33 grader, vi havde forleden, var en pine .

    • Jørgen juli 19, 2014 at 07:58 #

      Tak – lad os få det der kaldes almindeligt dansk sommervejr.

  4. Rasmine juli 15, 2014 at 20:42 #

    Selv om det ikke er arbejdsrelateret, synes jeg det ligner mit hidtidige forhold til regnskab og fakturering en smule – men rart se, at du er tilbage fra en sikkert herlig ferie, siden du har forsømt din blog 😀

    • Jørgen juli 19, 2014 at 08:01 #

      Du mener det er det med overspringshandlinger og udsættelsestilbøjelighed, kan jeg tænke mig. Det har jeg kendt hele livet, men jeg har nu alligevel gjort det nødvendige. Jeg kommer til at tænke på den kursist jeg engang underviste, som skulle have to søvnløse nætter i træk før ugjorte opgaver blev udført.

  5. Eric juli 15, 2014 at 21:05 #

    Ser frem til at læse om ferieoplevelserne, når pennen bliver tilstrækkelig afkølet.

    • Jørgen juli 19, 2014 at 08:01 #

      Glæder mig.

  6. Stegemüller juli 16, 2014 at 17:02 #

    Vi har haft det varmt, mens du sikkert har været i de køligere egne. Jeg spørger som Ellen: Virgental?

    • Jørgen juli 19, 2014 at 08:02 #

      Der var en fornuftig temperatur i Østrig. Det var atter bl.a. Virgental.

  7. Inge juli 16, 2014 at 23:10 #

    Jeg kender det godt, blog intentioner er gode, men det bliver ikke til indlæg.. 🙂
    Håber du har haft en god ferie.

    • Jørgen juli 19, 2014 at 08:03 #

      Det går jo alligevel … Tak.

  8. Donald juli 20, 2014 at 21:01 #

    Det er et sjovt billede af to myrer, ikke den slags husmyrer, som jeg stadig trækkes med, de ser tofarvede ud. At myrer kan samarbejde om at bygge tuer og om et kompliceret formeringsmønster er der forsket i, jeg ved ikke om man er nået længere end dengang vi som børn fik at vide at det var evolution – hvordan det så end skulle forstås. 🙂

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes