Sommerferie i Østrig–9. dag. En gråvejrsdag i Virgental

Hvad gør man i Virgental, når det er regnvejr eller ser ud til at blive det? Så tager med regnslaget med i rygsækken og tager det på når regnen begynder.

Islitzer Alm

Det lidt kedelige vejr denne dag skulle ikke forhindre os i en tur. Som så ofte før kørte vi til dalens inderste parkeringsplads, Ströden, og betalte for at kunne parkere alle steder i en uge.

Først går man ad en kørevej til man kommer til Islitzser Alm, den på billedet. Det tager vel ½ time. Så går det ellers opad mod Clarahütte langs Umballfälle. Det er nu snart længe siden vi har været helt oppe. Faktisk var det i 2012, se vandfald og hytte her. Nogle gange har vi ikke villet gå over usmeltet sne. I år blev vejret for kedeligt. Kameraet blev i lommen. Efter en tid med tiltagende regn, gik vi nedad igen. Mere seje folk var på vej opad, men atter så vi nogle uden forståelse for betydningen af, at have tøj nok med, når man går i bjergene. Det var i øvrigt den eneste gang i hele ferien vi brugte regnslag.

Virgental (4)

Billedet herover er lige efter vandfaldet er ophørt. Vandet løber ud i (eller er?) Isel.

Virgental (9)

Et enkelt billede af en regnvåd lilje blev det til.

Vi kørte hjem og spiste frokost. Siden klarede det lidt op.

Virgental (12)

Vi gik den lokale tur igen. Her passeres Nilbach-udløbet i Isel. Nilbach løber også lige fordi Habererhof. Måske har jeg tidligere omtalt at Oma (bedste på Habererhof) fortalte, at denne bæk var deres vandkilde til man fik eget vandværk. Det fungerede meget godt, men kunne være et problem når en død kat havnede i bækken og forurenede vandet.

Virgental (16)

Egentlig tror jeg ikke vi gik helt op til Virgen i går, idet billedet herover viser, at vi gjorde det i dag. Isel bugter sig. Bænken på gårsdagens sidste video står der et eller andet sted, men kan vist ikke ses.

Virgental (17)

Firschnitzbach løber gennem Virgen. I august 2012 blev Virgen ramt af en slamlavine. Det er derfor beplantningen er sparsom på kanterne. Tidligere stod her træer.

Virgental (18)

Her er vandløbet set i retning mod Isel.

Har du aldrig set den kraft der er i en mudderlavine, er der mulighed for at få et indtryk via videoen herover. Vi var ikke i Virgen på det tidspunkt, men havde været der en måned tidligere.

Virgental (20)

Vel hjemme igen ser det ud til at det blev regnvejr. Men så var der jo god mulighed for at læse i “Det danske sprogs historie i letfattelig fremstilling”.

, , , , ,

10 Svar til Sommerferie i Østrig–9. dag. En gråvejrsdag i Virgental

  1. Jan november 4, 2016 at 08:48 #

    Uha – det er vældige kræfter der er på spil med sådanne mudderlaviner/landslides. Er det en kanal-lagt flod gennem byen, som mudderet strømmer i ?

    • Jørgen november 4, 2016 at 14:29 #

      Det var en ordentlig omgang, men det sker tilsyneladende ret ofte i bjergene, at mudderet skrider. Oprindelig er floden bare som sådanne er, men igennem Virgen har man bygget bund og sider store nok til at klare vandet. Nu har man også reguleret den noget nærmere Isel hvor billederne er fra.

  2. Ellen november 4, 2016 at 12:53 #

    Adr – tænk at få sit hus fyldt med mudder! Naturkatastrofer af enhver art er overhovedet ikke til at spøge med. Vi bor i et fredeligt land i den henseende, selv om vi har lidt oversvømmelse indimellem.

    • Jørgen november 4, 2016 at 14:31 #

      Der var noget at se til efterfølgende – og det er dejligt at vi ikke har samme risiko omend de næppe synes de er bedre stillet i Jyllinge Nordmark til man får løst oversvømmelsesproblemet.

  3. Donald november 4, 2016 at 14:15 #

    En sommerdag, når vandet klukker i en bæk, tænker man ikke at vand kan erodere et landskab så meget. Den video med mud-slide er virkelig forskrækkende selv om den er uskarp og strømmen er meget utydelig. Fotografen har lige nået at dreje sig da en større bølge kommer igennem den forholdsvis smalle stenbesatte kanal, og man kan skimte en bjælke, der drøner afsted – den vil kunne fungere som rambuk og vil kunne banke forstærkninger ved broer i stykker.

    Men I gik ud i regnen – og du fik mange skønne billeder ud af det! Det vil jeg tænkte på nu, hvor det øser ned og jeg nok burde gå en lille tur alligevel 🙂

    • Jørgen november 4, 2016 at 14:35 #

      Der er flere videoer på youtube vedr. mure Virgen 2012.
      Denne er vist ret illustrativ. Voldsomt må det have været. Jeg så også en metalstang, der lavede gnister.
      Vi gik i regnen, ja, det kan man jo, hvis man vil. I Østrig må man bare gøre det når man nu er på ferie og ved at vejret er utilregneligt. God novembertur.

  4. Eric november 5, 2016 at 08:32 #

    Flotte omgivelser og voldsomme kræfter. Det er fascinerende med tiksotropiske væsker/materialer, som er faste/geleagtige ved stilstand og flydende ved omrøring eller anden fysisk påvirkning (fx søgang!).

    • Jørgen november 5, 2016 at 09:42 #

      Ja til begge dele. Tiksotropisk er et nyt ord for mig. Det er ikke så godt når bjergsiden opfører sig tiksotropisk.

  5. Rasmine november 5, 2016 at 14:04 #

    Det var dog utroligt! Jeg havde aldrig så meget som hørt om mudderlaviner. – Men mennesker lærer at indrette sig, og det ser det trods alt ud til, at de har klaret ret godt der på stedet. Den slags fryder mig 🙂

    • Jørgen november 5, 2016 at 15:54 #

      Disse laviner kan forvolde stor skade, og der har været nogle ganske alvorlige i Østrig i tidens løb. Det er godt vi lærer at indrette sig. De klarer sig fint i Virgental, men opblomstringen kom først da Felbertauerntunnellen blev åbnet. Så kom folk, som Oma Sophie på Habererhof sagde engang.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes