Staunings Ø september 2015

Som så ofte før er truen gået til Staunings Ø. I går med barnebarn og hund, som begge var på besøg.

Det er altid spændende at gå en tur på Staunings Ø. I går var der vældige mængder af tang og blåmuslingeskaller. Hunden blev ganske balstyrig og væltede sig rundt i muslingerne.

Vi skulle naturligvis se, hvorledes det nu ser ud hvor Staunings Ø og Ølsemagle Revle mødes. Var de forbundne eller ej?

Det var de ikke, men renden mellem dem var smal.

Herunder kan man se, hvorledes telefonens kamera så landskabet.

Staunings Ø

Staunings Ø

Staunings Ø

Vi begyndte turen i solskin og endte den grundigt våde. Kort efter billederne blev taget kom der en saftig regnbyge. Et par regnslag kom hurtigt på, men jeg havde ikke taget et med og måtte finde mig i at blive meget våd. Skoene er ikke tørre nu 24 timer efter.

Hunden så sig om efter læ og fandt en lavning, hvori den lagde sig.

Efter oplevelsen er det ikke så dårligt endda at mærke elementernes rasen.

12 Svar til Staunings Ø september 2015

  1. Eric september 6, 2015 at 15:50 #

    Flotte skyer, når man kan betragte dem tørskoet.

    • Jørgen september 10, 2015 at 07:14 #

      Netop. På det tidspunkt kunne man se syerne tørskoet, men det varede kun et par minutter før regnen styrtede ned.

  2. Stegemüller september 6, 2015 at 18:23 #

    Staunings Ø virker til at være et dejligt sted at besøge, især hvis man kan gøre det tørskoet 🙂

    • Jørgen september 10, 2015 at 07:14 #

      Det er altid, uanset årstid, en fornøjelse at gå tur på øen.

  3. Ellen september 6, 2015 at 20:12 #

    Det med at blive så dyngdrivhamrende våd er vist altid først sjovt bagefter.
    I går havde vi også her i Sverige den slags vejr, med strålende sol det ene øjeblik og en kraftig hagl/regnbyge det næste.

    • Jørgen september 10, 2015 at 07:15 #

      Det er ikke så dårligt at prøve den slags naturfænomener af og til.

  4. Inge september 7, 2015 at 15:27 #

    Lørdag hos os var også både tung regn og sol og blå himmel, og det skiftede ret hurtigt. Smart hund I havde med.. 🙂

    • Jørgen september 10, 2015 at 07:16 #

      Vejret var noget vekslende. Hunden var klog, ja.

  5. Jan september 7, 2015 at 20:46 #

    Har selv en gang for mange år siden stået en sen-sommerdag på spidsen af Ølsemagle Revle og så blive overrasket af en kanon-regnbyge. Stod bare der med en fugle-kammerat og blev mere end gennemvåd fra yderst til inderst. Selv min skuldertaske blev gennemvåd og det værste var, at min 2 fugle-bøger også blev våde. Hjemme prøvede jeg så, at tørre hver enkelt side med hår-tørreren og det lykkedes…..em begge bøger blev dobbelt så tykke efter den operation 🙂

    • Jørgen september 10, 2015 at 07:17 #

      Sådan går det af og til – her har vi en tyk kryds-og-tværs-ordbog, der også er blevet extra tyk fordi den blev glemt ude og blev grundigt våd.

  6. Jens Axelsen september 29, 2015 at 21:14 #

    Jeg er født og opvokset tæt på Staunings Ø (Spættevej), og det har været spændende at følge forandringerne. Da jeg var ung, skulle man svømme (et lille stræk) for at komme fra spidsen af Staunings Ø til Fugleøen (det kaldte vi Ølsemagle Rev). Nu kan man vade over, og mange små nye øer har dannedes.. Jeg tror dog ikke, at renden mellem de to steder nogensinde vil lukke permanent. Grunden er, at den er det eneste udløb for de vandløb, der løber ud i lagunen (først og fremmest Skensved Å). Med tiden (ikke i min tid, tror jeg) vil områderne langs åens udløb gro mere og mere til, og renden bliver åens udløb i Køge Bugt

  7. Jørgen september 30, 2015 at 20:53 #

    Tak for din hilsen og beskrivelse af Staunings Ø. Jeg synes det er et spændende sted at gå tur og en enkelet gang har det været muligt at gå over renden, der dog var åben igen ved næste besøg.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes