Tjekkisk vin fra Velké Zernoseky

Det er altid en fornøjelse af være på besøg i en gammel vinkælder. Der er sort af gærsvampe, der lever godt af fordampet vin. Der er køligt og friskt. Det var sådan en kælder vi besøgte på vejen mellem Litomerice og Melnik, jvf. forrige indlæg.

Vingården hedder Zernosecke vinarstvi. Det nuværene firma er grundlagt i 1995, men der har været dyrket vin her ved porten til Bøhmen siden engang i det 11. århundrede. Kældrene er bygget af munke i det 13. århundrede. Vingården har 31 ha vinmarker og der fremstilles årligt ca. 150.000 flasker vin, flest hvide vine på grund af den nordlige beliggenhed.

Zernosecke vinarstvi

Det er stadig ikke let at læse teksten, men man kan ane det har med vin at gøre.

Zernosecke vinarstvi

I den gamle fadkælder finder man store, gamle træfade, hvori kan rummes godt 3000 liter vin. Jeg blev egentlig ikke klar over om de er i brug.

Zernosecke vinarstvi

Dette er et nærbillede at lemmen til fadet, hvis man kalder den sådan. Det blev fortalt, at når man skulle rengøre fadet, sendte man en lille, spinkel kvinde ind gennem hullet. Det undrede at de kunne kom ind, men er man slank nok går det.

Zernosecke vinarstvi

I fadkælderen sås også nye egefade, hvori var rødvin.

Zernosecke vinarstvi

Dybt ned gik det.

Zernosecke vinarstvi

Til et stort rum.

Zernosecke vinarstvi

Gammelt så det ud – og koldt og fugtigt var der.

Zernosecke vinarstvi

På den videre tur gennem kældrene kunne gamle flasker ses. Mon ikke de ligger dér til ære for besøgende.

Zernosecke vinarstvi

Kældrene lå i forskellige niveauer og der var en del skakter af forskellige længde op til det fri. Det system gav anledning til forskellige temperaturer i de forskellige afsnit af kældrene. Jeg fik vist ikke fat i forklaringen, så den afholder jeg mig fra at omtale. Imponerende så det ud. Skakten her var mindst 10 meter.

Til sidst kom vi forbi kælderen med moderne ståltanke. Jeg glemte at tage et billede af dem.

Zernosecke vinarstvi

Efter rundvisningen var der smagning af tre vine – fra højre til venstre. Müller-Thurgau var blomsterduftende, men efter min opfattelse var den en anelse for syresvag til at jeg ville købe den med hjem. Det samme var tilfældet med de to andre, den hvide hvide Johanniter og den røde, hvis navn ikke helt kan ses. Vinene var harmløse, vellavede og uden begejstrende karakter.

Den røde var i øvrigt også den vin, der ledsagede frokosten bestående af vildsvin, sovs og kartofler. Grøntsager eller et lille drys et eller andet synes ikke at være noget man går op i på de kanter. Det var nu i øvrigt en god, kraftig vinbonderet.

Rulandske sede

Rulandske sede

Langt det meste af produktionen sælges på stedet (der skulle være to eller tre yderligere rundvisninger den dag), og nogle købte et par flasker af hver af de smagte vine, hvilket sikkert er en god ide, idet det kan være interessant at smage om vinene hjemme er bedre end fornemmelsen på stedet. Jeg ville ikke have de smagte vine med hjem, men jeg købte en enkelt flaske Rulandske seda (Ruländer, Grauer Burgunder, Pinot Gris) med hjem for ca. 50 Dkr. Det var sandelig et godt køb og en god vin, langt at foretrække for de smagte. Og det ville have været rart at have haft 5 flasker til, men sådan er det ikke. Kommer jeg forbi igen købes en kasse.

,

10 Svar til Tjekkisk vin fra Velké Zernoseky

  1. Stegemüller juni 11, 2015 at 03:09 #

    Tænk jeg havde aldrig forestillet mig, at fade var tønder; tror jeg troede, det var åbne kar.

    Det er nogle spændende billeder, du har taget nede i kælderen. Man kan næsten føle fugten og kulden ved at se på dine billeder.

    • Jørgen juni 11, 2015 at 18:24 #

      Det er jo fint at man på denne måde kan få korrigeret sine forståelser, og i øvrigt har vi sikkert alle sammen sådanne i forskekellige udgaver. Jeg ved egentlig ikke hvorfor det hedder fad.
      Forsår fint at du næsten kan fornemme hvorledes der var i kældrene alene på billederne.

  2. Ellen juni 12, 2015 at 09:14 #

    Nu er det lidt svært at se størrelsesforholdet, men det skulle da vist være en ualmindelig lille kvinde, der skulle rengøre de fade? Nærmest sådan verdens mindste?
    Jeg tager hatten af for, at du ikke følte dig forpligtet til at købe en vin, du ikke brød dig så meget om – jeg synes, det kan være svært at lade være, når nu de har gjort sig den ulejlighed at vise rundt.

    • Jørgen juni 13, 2015 at 07:18 #

      Det har du ret, men påstanden på stedet var at kvinder havde opgaven med at rense tønderne indvendig. Så nogle må jo kunne komme ind. Eller det er måske blot en skrøne. Stedet får penge for rundvisning, smagning og frokost, så salg er ekstra indkomst. Der var ganske mange der ikke købte noget. Jeg tror også det er svært, hvis man er alene på besøg.

  3. Rasmine juni 12, 2015 at 09:45 #

    “uden begejstrende karakter” 🙂 Herligt udtryk! Det er helt dit eget, ikke?

    Jeg drikker meget sjældent vin af den enkle grund, at jeg ikke bryder mig om vin, men somme tider kunne jeg godt tænke mig at smage for at forstå, hvad der menes.

    • Jørgen juni 13, 2015 at 07:35 #

      Jeg tror det er mit udtryk. Tysk vin er ofte sådan, men jeg fandt det ikke her. Dog var begejstringen tilstede da jeg smagte den hjembragte Ruländer. Der er ingen grund til at drikke vin, når man ikke bryder sig om det, idet den eneste relevante grund til at drikke vin er om man kan lide det man drikker. Med mindre man går efter den alkoholbetingede virkning.

  4. Pia juni 12, 2015 at 20:45 #

    Interessant og en enorm stor vinkælder. Jeg har aldrig set dem i den størrelsesorden du viser her. Skulle nogen have haft glæde af indholdet i de gamle flasker skulle det være drukket for mange år siden.
    Det hul i tønden er da så lille at end ikke et barn kan komme derind, ser det ud til.

    • Jørgen juni 13, 2015 at 07:38 #

      Det var et spændende sted – og skulle man komme der igen, må en tommestok medbringes, så man man måle størrelsen på åbningen. Jeg tror heller ikke indholdet i flaskerne er drikbart, men man kan ikke vide.

  5. Donald juni 12, 2015 at 23:29 #

    Sikken en oplevelse, og sikken et spændende sted! Jeg kan ikke tro at de gamle fade er i anvendelse – men det er baseret på gætværk – og på at den rustne holder til åbning-klappen nok ikke er det sundeste smagstilskud til vin, men på den anden side behøver de skruer, der holder beslaget, jo ikke at gå ind til den indvendige overflade. Og måske smager jern-i-vin meget godt 😉

    Skakter til udluftning og temperatur-kontrol! Der har virkelig været brugt kræfter på at få vinen til at smage godt.

    • Jørgen juni 13, 2015 at 07:41 #

      Jeg ved ikke om de bruges, de gamle fade, men burde naturligvis have spurgt. Jeg mener jeg bankede på et, hvilket lød hult og tomt. Det var ret spændende ed de løsninger til temperaturregulering, munkene havde fundet på.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes