Ud

ABC Scandinavia er nu nået til U i anden runde.

Valget er faldet på ud. Det har at gøre med, at det har været det herligste vejr i dag. Det var med andre ord en god ide at komme ud.

Det blev til en tur til Roskilde – med toget.

Fra stationen til Folkeparken, hvor mange skolebørn løb og løb, som de plejer gøre den sidste skoledag før efterårsferien.

Videre til havnen, ud ad en en træbro. Her var et par svaner. Lidt til højre var endnu et par svaner. Pludselig kom der fart i en svane fra sidste par. Med retning mod de to første. De valgte klogeligt at undgå konfrontationen ved at sætte fart på og komme ud af den aggressive svanes territorium. Eller afstanden var måske bare for kort mellem de 4 svaner.

Her er et enkelt billede. Blishøns spæner også hen over vandet.

Swans

Vil du se alle billederne er her et slideshow. Horisonten er ikke helt vandret, men jeg har valgt at lade billederne være som de blev. Det kan ses i større udgave ved at klikke på de 4 pile nede i højre hjørne, når det aktiveres på pilen.

Turen gik videre ud langs fjorden, ad Skjoldungestien og Kællingehaven. Herligt.

Her er linket til andres u-tanker.

12 Svar til Ud

  1. Malys Krok oktober 14, 2011 at 19:54 #

    Åååå så utrolig flott dette var! Jeg har sett på alle bildene og er imponert!
    Bra du dro Ut og fikk tatt dem alle! takk for hilsen!
    God helg! -Margit-

    • Jørgen oktober 14, 2011 at 21:26 #

      Tak, tak – og god weekend også til dig.

  2. Ellen oktober 15, 2011 at 00:20 #

    Der var et uvirkeligt og spændende lys på alle dine billeder fra fjorden – eventyragtigt og drømmeagtigt. Flot.

    Kællingehaven fik mig til at tænke på en bog, jeg engang har læst:
    http://dorteabirkedal.com/kaellingehaven.html
    Kender du den? Jeg kan ikke engang huske, om det mest er en ‘damebog’ – bare, at den var udmærket.

    • Jørgen oktober 15, 2011 at 08:05 #

      Det var nemlig en dejlig tur, sidst på formiddagen. På det tidspunkt og her i midten af oktober var lyset og stemningen meget fantastisk. Vi talte om at huske at tage turen dertil når det er fint vejr om formiddagen.
      Heldigvis var kameraet indstillet til multieksponering eller hvad det hedder – derfor kunne jeg nå at tage så mange billeder, men jeg glemte i skyndingen at zoome lidt ind.
      Kender ikke bogen, men tak for linket.

  3. Donald oktober 15, 2011 at 10:08 #

    Jeg gik til Flickr og fik svanebilledet i største størrelse, 3456 x 2304 (det er stort, større end min skærm, men så kan man scrolle/rulle hen til de steder på billedet, man ønsker at se nærmere).

    Det er imponerende, som den svane “løber” hen over vandet. Jeg har ved Søerne set lignende, når en svane beslutter sig til at rejse fra Sct.Jørgens-sø til Peblingesøen. Det er anstrengende for svanerne, og jeg husker specielt én, som jeg kunne følge i lang tid fordi den måtte tage en tur rundt for at få højde – svarende til at vi mennesker gik fra 1.sal til 5. sal – for at komme over ledningerne på Åboulevarden.

    Jeg mener at have set at de ledninger har været skyld i mange fugles død – det er ikke altid, at de kan se dem.

    I Gentofte læste jeg for 30 år siden om at svanerne sidst på vinteren kun havde kræfter til én eller to ture mellem Gentofte Sø og Nymosen, som ligger en kilometers afstand. Nymosen har mange gæster med mad, mens Gentofte Sø har mere plads mellem sivene til sikkerhed om natten.

    Når Svanerne havde valgt, måtte de forsøge at klare sig der, hvor de nu var landet.

    Jeg tror at menneskene tog sig af svanerne med masser af brød. Det er der sikkert kommet nogel svane-mavepiner ud af.

    • Jørgen oktober 15, 2011 at 14:31 #

      Det var spændende at følge løbet på vandet, og det var da også dér tydeligt at det var en vældig kraftudladning, der kræver energi – og som naturligvis ikke er til at få nok af i isvintre. De skulle hellere samarbejde, skulle de, svanerne.
      Det forekommere i øvrigt mere overaskende at de små fugle også løb over vandet, men måske var det så intens en situation, at det bare handlede om at komme væk alt hvad alt kunne sørge for – og det var måske hurtigere at flyveløbe end at flyve rigtigt.

  4. Donald oktober 15, 2011 at 10:39 #

    Og så til Kællingehaven: Mødte du nogen kællinger/kjæringer?

    • Jørgen oktober 15, 2011 at 14:36 #

      Nej, jeg mødte ingen kællinger. Historien er at fiskerne i 1800-tallet troede at ålekvabber, som der var mange af, var hun-ål. Derfor ålekællinger, jvf. http://bit.ly/qXf0nX nederst.

  5. Ilhja oktober 16, 2011 at 11:38 #

    Vejret ser da også ud til at være noget man er nødt til at gå ture i.

    Meget smukt

    • Jørgen oktober 16, 2011 at 15:33 #

      Nøjagtig, det måtte gøres.

  6. Melusine oktober 17, 2011 at 19:47 #

    Spennende bilder av svanene, og perfekt vær til å ta turen ut!

    Takk for kommentar hos meg,
    leverpostei er virkelig godt utendørs 🙂

    • Jørgen oktober 18, 2011 at 16:55 #

      Takker.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes