Ung viden

3 unge mænd var på indkøb i Netto for lidt siden.

Den ene diverterede med nyindhøstet viden:

1. Vi har flere hjerneceller end der er stjerner.

2. Ved I hvor meget af vores hjernes kapacitet vi bruger? Nej, svarede de andre. 10%.

3. Vi husker kun 20% af det vi lærer i skolen.

(Min kommentar til punkt 3: Gid det var så vel.)

14 Svar til Ung viden

  1. Rasmine februar 7, 2014 at 12:34 #

    Kun 20 %! Man kan så diskutere, om vi faktisk “lærer” resten. I alt fald er det en grund til at fylde ekstra meget på 🙂

    • Jørgen februar 7, 2014 at 14:18 #

      20% er ikke så meget, og resten har vi ikke lært så det sidder fast. Forhåbentlig er noget integreret så den er generelt anvendeligt. Ja, hvis der fyldes meget mere på børnene når heldagsskolen begynder, og 20% stadig hænger ved, kan vi måske blive verdensmestre.

  2. Ellen februar 7, 2014 at 14:22 #

    1) Usandt. Menneskehjernen indeholder ca. 100 milliarder celler; universet ca. 70 trilliarder stjerner.
    2) Usandt, men det er svært at aflive denne myte.
    3) Det er desværre nok sandt, og jeg er helt enig i din kommentar.

    • Jørgen februar 7, 2014 at 17:08 #

      Ad 2 – det er vel mindre end 10%?

  3. Madame februar 7, 2014 at 18:11 #

    Jeg hørte en interessant udsendelse på radio24syv (Romerriget den 18/1), hvor en psykolog fortalte, at vi kun husker 3% af vores liv. Hvis vi husker 20% af det, vi lærer i skolen, er det jo ret flot!

    • Jørgen februar 7, 2014 at 18:51 #

      Det er så glimrende at vi har en hjælpsom hukommelse. Jeg ved ikke hvor de unge mennesker havde deres informationer fra, men det var et morsomt at høre på. Alvorligt talt!

  4. Inge februar 7, 2014 at 21:31 #

    Hehe.. Ja gid det var så vel.. 🙂

    • Jørgen februar 7, 2014 at 22:53 #

      Jo.

  5. Eric februar 7, 2014 at 21:44 #

    Hvad der end er sandt eller usandt (hvem ved, hvor mange stjerner der er?), er det da fint, at der er interesse for, hvad de bruger eller ikke bruger knolden til. Personligt er jeg glad for, at jeg ikke husker alt det, jeg lærte i skolen – det vidner om en vis evne til at sortere og prioritere.

    Tænk, hvis man huskede alt det vås, man har hørt!

    • Jørgen februar 7, 2014 at 22:54 #

      Helt enig i at en selektiv hukommelse er en god ide – sortering er en nødvendighed.

  6. Ellen februar 8, 2014 at 16:12 #

    Vi bruger faktisk hele vores hjerne – http://videnskab.dk/blog/bruger-vi-kun-10-procent-af-hjernen 🙂

    • Jørgen februar 8, 2014 at 22:01 #

      Tak skal du da ellers have. Det er vel årets vigtigste link. Det er sandelig en god myte at få styr på.

  7. Pia februar 9, 2014 at 09:18 #

    Hjernen har en kæmpe kapacitet, som vi kun udnytter en brøkdel af. Det har også fordele, som når hjernen er beskadiget ved blodpropper osv., så kan den finde nye veje til at lære det hele forfra igen.
    Jeg har ikke brug for alt det jeg lærte i skolen, der er fyldt meget andet og vigtigere lærdom ind siden, men skulle jeg få brug for det kan det sikkert findes frem og opdateres. Hukommelsen skal trænes lige som resten af kroppen, så der er fuldtidsjob med vedligeholdelse af hele kadaveret 🙂

    • Jørgen februar 22, 2014 at 08:25 #

      Sådan troede jeg også det var med hjernen, men jvf. Ellens link skal man nok være lidt varsom med det synspunkt. Vi må holde os i gang, må vi!

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes