Uvillig okse gør kroget fure

Når der her i huset løses vanskelige krydsordsopgaver, er det ikke mig, der gør det store arbejde, men undertiden finde jeg dog løsninger på vanskelige problemstillinger.

Middelalderordsprog er undertiden en af opgaverne, og da man jo ikke dem alle, er det heldigt, at man kan finde mange på Middelalderinfo.

Uvillig okse gør kroget fure, er et af dem. Det er en fin måde at beskrive motivation på.

Støder man på et problem, er det gamle udsagn, kan du ej over komme, da kryb under, en glimrende illustration af, hvorledes sager kan angribes på forskellig vis.

Mere kan to end én, forekommer at være en god måde at beskrive synergieffekt på, hvis man ikke er alt for konkret tænkende.

Denne må naturligvis med: Mus fjærter ej som hest uden røven revner.

Skulle du i øvrigt være interesseret i Middelalderen var linket til forsiden angivet lige før.

 

,

8 Svar til Uvillig okse gør kroget fure

  1. Ellen december 17, 2016 at 22:55 #

    Haha, den der sidste kan jeg vældig godt lide – den tror jeg godt jeg kunne finde på at indføre i min mentale liste over talemåder, der skal anvendes ved passende lejligheder 🙂
    Tak for interessant link – jeg synes det er så hyggeligt at tage på middelaldermarked.
    Det er nok fordi, sådanne minder mig om min egen barndom … og det siger jeg fordi Charlotte, syv år, stillede sin mor følgende spørgsmål: “Mor – dengang i middelalderen, da du var barn, havde I så fjernsyn?”

    • Jørgen december 18, 2016 at 08:03 #

      Enig,jeg synes også den sidste er ret så glimrende. Velbekomme. Fint eksempel du her giver.

  2. Lene december 18, 2016 at 09:32 #

    Og den sidste er virkelig en, der ville gøre lykke, hvis den blev brugt på rette tid og sted. Nu handler det så om at lære den, så den huskes korrekt 🙂 Og den får mig til at tænke på en sød lille historie om musen og elefanten, der gik over en bro, hvorpå musen sagde; hold da op som vi gungrer.Der kunne man bruge dit ordsprog 🙂
    God søndag til jer

    • Jørgen december 20, 2016 at 15:14 #

      Enig, og man må naturligvis øve sig til den sidder.

  3. Stegemüller december 18, 2016 at 10:09 #

    Herlige ordsprog fra en svunden tid. Jeg synes, det er sjovt at kunne jonglere lidt med sproget.

    Da jeg var indlagt, var der en medpatient, der konstant sagde, at jeg kunne så mange ord, bare fordi jeg sagde “megen morro”

    • Jørgen december 20, 2016 at 15:16 #

      Det er de – og de giver stadig god mening.

  4. Donald december 19, 2016 at 03:23 #

    Ja den sidste er et guldkorn, den minder mig om den, jeg lærte da jeg boede som studerende på kollegium: Musen og elefanten går over en bro, “Ih hvor vi gungrer”, sagde musen.

    – kan det tænkes at jeg har hørt den før eller en variant af den? Jeg har ikke levet i middelalderen, så det var ikke dér, jeg hørte den …
    😉

    • Jørgen december 20, 2016 at 15:17 #

      Ja, den sidste kan godt bruges i en passende situation, skulle man komme i en sådan.
      Jeg synes ikke jeg har hørt den sidste før, men du kan jo godt.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes