En beslutning kan defineres som et valg mellem mindst to muligheder.
Der skal være folketingsvalg i Danmark den 15. september 2011.
For at dette valg kan finde sted må alle stemmeberettigede borgere træffe ikke så få beslutninger. Efter at Statsministeren har truffet den beslutning at udskrive valget.
Først skal vi vælge mellem at stemme eller ikke stemme.
Så skal vi vælge mellem partier. Dernæst skal vi vælge om vi vil stemme på et parti eller en person. I det sidste tilfælde skal vi vælge mellem personer. Og når vi har gjort alt det, og har stemt, er der valgt 175 kandidater til Folketinget samt 4 nordatlantiske kandidater, således at Folketinget har 179 valgte medlemmer til næste valg udskrives.
Spørgsmålet er imidlertid om vi som borgere har et godt grundlag for at stemme, eller om politisk manipulation svækker det gode grundlag. Det må den enkelte vælger selvsagt selv tage stilling til, men der er og har været rigeligt med forplumringsmuligheder. De formuleres af politikerne og af hærskaren af analysemagere, der forklarer os hvad politikerne faktisk mener, når de udtrykker sig.
Det giver anledning til at tænke på en særlig stemmemulighed som en realistisk mulighed, nemlig muligheden for at stemme blankt. Altså ikke muligheden for at undlade at stemme, men at stemme uden kryds for at tilkendegive, at de valgmuligheder, der er formuleret, er sådan at der ikke er en klarhed mellem valgmulighederne.
Sådan skrev jeg for nogen tid siden. Nu er den sidstnævnte mulighed ikke længere aktuel, argumentet for at stemme er fundet.
Vi lever i et frit land (heldigvis), og vi kan derfor ikke tvinges til at stemme. Jeg synes så bare, at man mister sin ret til at brokke sig over politikere og/eller deres beslutninger, hvis man ikke engang gider fortælle, hvor man selv står. Hvis man ikke kan finde ud af det, er der kun én rigtig måde at tilkendegive det på, og den nævner du også: at stemme blankt.
Hvilket jeg ikke gør 🙂
Ja, vi går til makronerne torsdag – og håber på det bedste.