Virgental en morgenstund i april

1204120734

Det var ikke lige til at stå for denne webcam-optagelse af min foretrukne dal i Østrig her til morgen. Hvordan der ser ud nu fremgår af dette link til Habererhof.

Flere informationer om Virgental, der ligger i Osttirol, findes på Virgental.at

Er du mere interesseret i den lille by Virgen, er her et andet link (end det man finder i forrige link) til Virgen.

Her er et link til et panoramabillede af Virgental taget over Virgen.

Forresten – vil man ikke overløbes af danskere i ferien, er dette stedet. Når vi er der, plejer vi at se et par danske biler, måske slet ingen. Vi har dog både mødt og hørt danskere i dalen.

4 Svar til Virgental en morgenstund i april

  1. Ellen april 12, 2012 at 09:54 #

    Hvorfor har jeg på fornemmelsen, at Østrig er jeres foretrukne ferieland? 😉
    Det er nu også skønt – af en eller anden grund meget bedre end Schweiz; måske fordi Østrig er ‘blidere’ i sit alpeudtryk?
    Skal I derned i år?

    • Jørgen april 12, 2012 at 11:15 #

      Det er ikke let at skjule, at vi har en forkærlighed for at holde en aktiv ferie i Østrig, og vi gør det atter i år (i to ord). Vi indser dog efterhånden, at der melder sig begrænsninger. Vi vil dog altid holde af Virgental – og dens blide, men kraftfulde alpeudtryk.

  2. Donald april 15, 2012 at 00:07 #

    Nu du siger “ikke overrendes af Danskere”, så må jeg lige fortælle en mærkelig erindring. Da jeg var ung begyndte Spies og Tjæreborg at sælge rejser til Mallorca, og Spies havde en mand, der hed Sterling, som mente at det var billigere at købe flyene selv. Som sagt, så gjort. Men en af min mors bekendte rejste til Mallorca og fortalte at det var faktisk ikke så svært at komme udenfor turist-gettoerne. Det var nyt for mig, og jeg opdagede, at Mallorca er næsten 100km på den længste led, det er næsten lige så meget som København-Korsør (som er 110km)! Østrig er også et stort land, og jeg er sikker på at man sagtens kan opleve en masse spændende ting i Virgenthal – men også andre steder 🙂

    • Jørgen april 15, 2012 at 08:02 #

      Donald, du har naturligvis ret. Man skal ikke langt væk fra turiststederne for at oplevelsen er en anden – gå en tur i sidegaderne i København og man ser kun få gør det. Jeg har af en eller anden grund endnu ikke været på Mallorca, men er ikke i tvivl om at øen er stor – som Sjælland er det. Østrig er et meget stort land, hvis man falder det ud er det endnu større, og der er masser at opleve mange steder. I Virgental kan man nu stort set kun gå, spise og sove, men variationerne over de to første temaer er mangfoldige. For mig handler det ikke om at tage på praleferie til eksotiske steder, men om at opleve hvad jeg gør hvor jeg er, f.eks. i Ringsted.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes