What with modersmålet?

Abc Scandinavia er nu nået til w i 2. omgang.

Det noget mærkværdige spørgsmål er inspireret af en eller anden TVudsendelse, der kørte i baggrunden forleden. Den var vist om den næste danske topmodel.

Når man ikke ser, men kun hører, hvad der foregår, forekommer det at være en slags absurditetens paradis, der sendes ud i hovedet på sagesløse mennesker.

Sproget var en meget mærkelig blanding af engelsk og dansk. Jeg har ikke gjort notater, men piger omtales som girls. Good morning, girls.

Hvorfor er det ikke længere i orden at sige go’ morgen, piger? Vil de slet ikke reagere på sådanne udsagn, eller er de så inficerede af sproglig absurditetsvirus, at de ikke længere kan forstå almindelige udsagn på deres modersmål?

Det ligger sikkert i konceptet, at det sproglige indhold skal have et præg af internationalt snobberi – skulle de stakkels modeller en dag få en opgave i Paris.

Jeg er helt med på at der finder en sproglig påvirkning sted. Hvert 4 ord i avisen er af tysk oprindelse. Så gør det vel ikke noget med lidt engelsk her og der. Nej, naturligvis ikke. Men lad det ikke fremstå abnormt.

Her er linket til andre deltageres words.

9 Svar til What with modersmålet?

  1. Malys Krok oktober 31, 2011 at 18:58 #

    Slik er det nok i det norske språk også, må si jeg liker det dårlig! Greit nok, men hvorfor? er vel kommet for å bli!
    -Margit-

    • Jørgen oktober 31, 2011 at 20:23 #

      Jeg tror også det er kommet for at blive – men lidt omtanke ville ikke skade.

  2. Ellen november 1, 2011 at 09:53 #

    Præcis. Det er kommet for at blive, men jeg er helt enig i, at det bliver kraftigt overdrevet i visse kredse.
    Også på min arbejdsplads, hvis sandheden skal frem, men det er søreme svært at lade være med at proppe mange engelske ord ind i sin daglige tale (til danskere), når man er en global virksomhed og stort set al skriftlig dokumentation og rapportering skal foreligge på engelsk.
    Det, du nævner her i indlægget, betragter jeg dog mest af alt som noget værre krukkeri 🙂

    • Jørgen november 2, 2011 at 08:44 #

      Jeg tror også det er en blivende tilstand, men måtte den være uden overdrivelse og krukkeri. Det er sagtens til at forstå at sproget anvendes som beskrevet i internationale virksomheder. Kommer repræsentanter for virksomhederne imidlertid i TV, synes jeg det er vigtigt de anstrenger sig for at lægge hverdagens arbejdssprog på hylden og tale almindeligt dansk – jeg husker nogle indslag, hvor det var mig komplet umuligt at begrive, hvad der taltes om. Og det er vel næppe meningen.

  3. Rasmine november 2, 2011 at 15:18 #

    Det er ikke til at undgå på en international arbejdsplads, men man behøver jo ikke at tage det med hjem. For at kunne holde tilværelsen ud har jeg udviklet nogle ret effektive sproglige skyklapper, men der er alligevel nogle ord, som får mig til at stejle, også selv om de bliver udtalt på dansk. For et par minutter siden er jeg igen snublet over favorit- i stedet for yndlings-. GRRRRRRR!

    • Jørgen november 2, 2011 at 16:31 #

      God ide med de sproglige skyklapper. Jeg tror også jeg skal have udviklet et sprogligt høreværn i sammenhængen.

  4. Donald november 2, 2011 at 16:00 #

    Ja, der opstår blandingssprog i grænse-egne, og måske er internationale miljøer som netop modebranchen en slags grænseegn. Der findes i Alsace en mærkelig blanding af Fransk og Tysk, ikke særlig kønt, men det fungerer. Udtalen lige netop af de to sprog konflikter voldsomt, så det er meget interessant. En tidligere EU-formand var fra denne egn og kendte til alle de krige, som fastholden på nationalitet har medført indenfor de sidste 200 år (og iøvrigt også før den tid).

    • Jørgen november 2, 2011 at 16:36 #

      Det er dog ellers en interessant forklaring du her forsøger dig med Donald. Jeg ser sagtens overlapningen i Alsace – Elsass, og i globaliseringens tidsalder behøver dette fænomen jo ikke at være relateret til fysiske grænseområder, men kan måske forekomme i internationale sammenhænge, som modelbranchen måske også er. Det skal bare gerne være charmerende og ukrukket – og det var ikke lige hvad jeg hørte.

  5. Rasmine november 2, 2011 at 18:24 #

    A propos høreværn/skyklapper: Hverken høreværn eller skyklapper er nok alene – uvæsenet er lige så slemt på skrift som i tale – så du har jo ret: Man har brug for begge dele.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes