x’e

ABC Scandinavia er nu nået til x i anden omgang.

Det er ikke let at finde ord med x. De er der, og man kan naturligvis søge hjælp i ordbogen. Det gjorde jeg i Ordbog over det danske sprog, den store på 27 bind eller så.

Der er 2 sider med x. Det er ikke mange.

Jeg faldt over x’e.

Det var hvad man gjorde i gamle dage, når man skulle strege noget ud skrevet på en skrivemaskine, det x’edes ud.

Det gør man ikke mere, nu sletter man.

At xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx ser sådan ud, men man kan ikke skrive xxxxxxxxxx over trygfejl, det vil se sådan ud: trygxfejl – og det bliver kunne værre.

For dem der måtte have glemt hvad en korrespondance-skrivemaskine er for en indretning, eller aldrig har set sådan en, henvises til fotografiet herunder fra Politiken 1. oktober 1959 (da avisen blev 75 år).

Skrivemaskine

Her er linket til andres xtraordinære indsats.

9 Svar til x’e

  1. Donald november 4, 2011 at 13:58 #

    Måske kan man Man kan alligevel bruge overstrike i de fleste HTML-sammenhæng, Jørgen. Det er en underlig ting, for det er som regel helt unyttigt, men man har åbenbart syntes at det ville være rart at have den feature med.

    Jeg synes det er en flot skrivemaskine-reklame du har. 1400 kr. dengang i 1959 var en større formue, i hvert fald for en familie som min, jeg gætter det har været tæt på en månedsløn for min mor. Man kunne stadig bruge u-elektriske maskiner derhjemme og på rejse i mange år derefter, selv om de hurtigt blev udfasede på de fleste kontorer.

    • Jørgen november 6, 2011 at 22:11 #

      Havde lige glemt at man kan bruge stregen over. Det var ret dyrt, ja, jeg brugte en manuel hele vejen igennem min uddannelse – det var noget af et arbejde at skrive specialet rent!

  2. Ellen november 4, 2011 at 22:20 #

    Ja, man x’ede. Sjovt at tænke tilbage på. Ikke fordi jeg skrev på maskine i 1959, men min far havde en ikke-elektrisk, kan jeg huske.

    1400 kroner i 1959 var rigtig mange penge – også flere, end Donald mener (men jeg ved selvfølgelig ikke, hvad din mor arbejdede med, Donald…) – men i 1964 tjente min selvstændige, dengang 19-årige John 1500 kroner om måneden, hvilket var mere, end hans daværende svigerfar tjente som vognstyrer ved sporvejene.
    Faktisk er det meget tankevækkende at tænke på, hvor mange ting, vi i dag betragter som en (billig) selvfølge, i vores barndom eller før, kostede relativt helt vildt mange penge. Et jakkesæt f.eks…

    • Jørgen november 6, 2011 at 22:14 #

      Ja, det er meget interessant at se hvorledes mangt og meget er blevet meget billigere i tidens løb. Det var dog noget af en udskrivning, der krævede gode afskrivningsmuligheder i sin tid.
      Det var i øvrigt overraskende at se hvor mange annoncer for damefrakker der var i den gamle avis.

    • Donald november 8, 2011 at 03:49 #

      @Ellen, jeg var i tvivl om det var mere eller mindre end min mor tjente som sekretær. Jeg gik i første mellem – 6.klasse – og min mor var ikke ligefrem begejstret for at dele sine økonomiske bekymringer med mig, efter at jeg engang i børnehaven (med stolthed) havde sagt: Vi er fattige! og børnehavelærerinden havde sagt at hun ikke skulle dele sine økonomiske overvejelser med mig. (Dum lærerinde, det gjorde min mor jo ikke, men efter det turde hun slet ikke tale om “voksne” emner med os børn.)

      Jeg tror ikke min mor tjente 1400 om md. snarere 900 eller deromkring; og hun var som fransk korrespondent rimelig pænt lønnet. En sporvognsstyrer og et postbud fik vistnok omkring dette beløn. Egon Clausen skrev en bog “Penge er ikke alt, men alligevel” for Bikuben, hvor han bl.a. fortalte om et (rigtigt) postbud, som for sine 900 om måneden kunne få råd til hus (ikke i København!)

      Priserne i dag er helt forskruede, fordi vi udnytter et vexle/bytteforhold, som er forkert, med de lande, vi handler med udenfor Euro-zonen.

  3. Melusine november 6, 2011 at 21:14 #

    Artig å minnes de gamle skrivemaskinene, min mor hadde en som jeg lærte meg touch metoden på. Senere hadde vi maskinskriving på skolen, elektrisk sådan, men en skulle ikke x’e. Det var korrekturlakk som gjaldt, eller om jeg ikke husker feil var der en innretning på selve maskinen som kunne hviske bort bokstaver som en hadde tastet feil.

    • Jørgen november 6, 2011 at 22:15 #

      Det er vist rigtigt – der var et hvidt farvebånd, som kunne overskrive de sorte eller blå bogstaver, men det var da vist ikke med i 1959.

  4. Malys Krok november 6, 2011 at 22:55 #

    Koselig å se den gamle skrivemaskinen!
    Der var XXXXXX god å ha!
    Takk for din hilsen!
    -Margit-

    • Jørgen november 7, 2011 at 08:36 #

      Ja, de kunne noget de gamle maskiner…

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes