Ystad

Af en eller anden grund, som ikke står mig særlig klart, købtes for nogle måneder siden en overnatning på et hotel i Ystad, Ystad Saltsjöbad. Det var der mange andre danskere, der gjorde, idet der var mange landsmænd forleden, da besøget fandt sted.

Dobbeltværelset var af størrelse som et enkeltværelse, men med to senge. En enkelt stol var der plads til, men intet bord. I øvrigt var det lille værelse behageligt nok at opholde sig i.

I restauranten bevirkede vinden og utætheder et ubehageligt træk. Det må undre, at dette tilsyneladende ikke kan udbedres.

Vi ville selvfølgelig gerne være gået en lang tur langs vandet, men det blæste flere pelikaner, sandet føg som sne og lagde sig i driver, og det var i det hele taget koldt uagtet solskin.

Det blev derfor kun til enkelt længere tur, nemlig til byen og tilbage igen.

Skiltet herunder kunne jeg ikke stå for.

Ystad (15)

Det er såre omsorgsfuldt, at man kan læse, at man skal vælge en anden vej, når vejen længere fremme er lukket.

Skulle du have lyst til en rundtur i Ystad, er det muligt at se efterfølgende billeder i stor størrelse. Der var mange bindingsværkshuse i byen, heraf mange med udhæng, så der formenlig bliver mere plads indendørs. Mangt et charmerende kig ind gennem porte kunne man også få. Hertil kommer gårde, som er værd at gå ind i.

Skulle vejen falde forbi Ystad, fx på vej til Bornholm, og er vejret godt, kan det anbefales at gøre ophold og nyde byen inden den videre rejse. Naturligvis kan man overnatte, hvis man vil bruge god tid til at se Ystad. Det kan klart anbefales – især hvis vejret er stille og solrigt.

Igen må det konstateres, at det er morsomt at opleve, hvorledes sådan en kort tur på godt og vel et døgn (= mere end 24 timer) opleves som lang tid, men det må vel være fordi man evner at være i den situation, man befinder sig i.


/Jørgen

, , ,

12 Svar til Ystad

  1. Ellen maj 5, 2017 at 16:24 #

    Jeg ser også en masse reklamer for det bad for tiden. Det var da en anelse ærgerligt, at I havde det ikke helt gode vejr, men det ser ud som om I har nydt opholdet alligevel.
    Den bredere førstesal kaldes Elizabethan style i England og er angiveligt for at få så meget plads som muligt, samtidig med, at det giver større gadebredde.

    • Jørgen maj 5, 2017 at 20:21 #

      Byen var fin, men vinden var til gene.
      Tak for oplysningen. Jeg forstod nok, at det var af pladshensyn, men jeg tænkte det måtte være inde. Det er jo vældig logisk at der også bliver mere plads på gaden.

  2. Donald maj 5, 2017 at 23:35 #

    Jeg husker det som i går, en septemberdag med min søn i Ystad. Nu går det op for mig at det er 14 år siden.

    Men der er dejligt, ja. Og der er mange smukke huse. Ikke så underligt, at Henning Mankell placerede Wallander i Ystad! 🙂

    Tak for billederne, udsøgte motiver – smukke bybilleder.

    • Jørgen maj 7, 2017 at 08:31 #

      Det er godt at have gode minder fra steder man har besøgt.
      Velbekomme – og tak.

  3. Lene maj 6, 2017 at 08:08 #

    Tak for billederne, jeg har kun været en gang i Ystad, og da stod det ned i stænger. Vi skulle med færgen videre til Bornholm med motorcykel, så vi valgte at sætte os inde på en cafe og få varmen 🙂

    • Jørgen maj 7, 2017 at 08:32 #

      Velbekomme. Ystad er givet vis mere charmerende i sol end i regnvejr, men også i stille vejr.

  4. Stegemüller maj 7, 2017 at 15:11 #

    Utrolig flot måde at vise billederne på.

    Bruger du WordPress?
    Hvad hedder plug-inet?

    • Jørgen maj 7, 2017 at 15:54 #

      Tak.
      Galleriet anvendt i dette indlæg er det der følger med WP. Det ses vist nok når man vil indsætte medier. Det er uhyre let at bruge.
      Som du måske har set, er der en side i menuen øverst, der hedder gallerier. Her det anvendte plugin NextGen Gallery eller noget i den stil.

  5. Stegemüller maj 7, 2017 at 16:43 #

    Tak Jørgen

    Tænk det har jeg aldrig hæftet mig ved før.

    Hvilke indstillinger bruger du i “Indstillinger for galleri”? Jeg har lige prøvet mig lidt frem, men jeg kan ikke rigtig få det til at ligne dit.

    • Jørgen maj 7, 2017 at 17:58 #

      Jeg har heller ikke været flittig bruger af muligheden.

      Jeg prøver lidt senere at lave et indlæg med et galleri. Det kræver blot jeg bruger den anden computer.

      Jeg skal kort beskrive hvad jeg gør.

  6. Stegemüller maj 7, 2017 at 19:46 #

    Tak skal du have.

    • Jørgen maj 7, 2017 at 20:21 #

      Velbekomme.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes