Almindelig sumpsvirreflue (Helophilus pendulus)

Det har været en regnfuld september 2017 indtil nu, dvs. midten af september.

I går kom der lidt lys efter en kraftig regnbyge, og jeg gik på havevandring. Der var godt med vand under mosset i plænen, og når man gik hørtes det tydeligt. Sjub.

Jeg var ved at tage et par billeder af en syrisk rose med vanddråber, da en flue landede på en for at se om der var lidt spiseligt at finde.

Den var så ganske dvask, formentlig som følge af vejrliget, og måske derfor var det muligt at fotografere den. Der var ikke meget svir over svirrefluen.

Almindelig sumpsvirreflue (Helophilus pendulus) (1)

Hvis man ikke ved hvad dette er for en tovinget en, kan man komme nærmere ved at søge på tigerstribet flue eller lignende. Det passer jo meget godt til hvad man ser.

Undersøgelser afslørede at det er en Almindelig sumpsvirreflue (Helophilus pendulus).

Almindelig sumpsvirreflue (Helophilus pendulus) (6)

At det netop er Helophilus pendulus kan man se (eller ane) på begge billeder. Den har et ikke-artsspecifikt kendetegn, nemlig den sorte streg ned over hovedet mellem øjnene og det artskarakteristiske kendetegn, at 2/3 af det inderste af skinnebenet er orange. Det fremgår af artiklen i Fugle og natur.

Det er en flot flue.

, ,

10 Svar til Almindelig sumpsvirreflue (Helophilus pendulus)

  1. Rasmine september 15, 2017 at 17:40 #

    Ja, den ER faktisk flot, men for det meget lidt naturkyndige barn, som jeg var, ligner den i skræmmende grad en hveps 🙂

    • Jørgen september 15, 2017 at 19:51 #

      Det er den, men den mangler hvepsetaljen,så det er ingen hveps.

  2. Ellen september 15, 2017 at 19:06 #

    Hvor bliver vi kloge 🙂

    • Jørgen september 15, 2017 at 19:52 #

      Ja, på svampe og pendulusfluer.

  3. Stegemüller september 15, 2017 at 19:48 #

    Flotte billeder! Spot on og super skarpe.

    • Jørgen september 15, 2017 at 19:53 #

      Takker.

  4. Eric september 17, 2017 at 16:06 #

    Flot! Man kunne jo gå hen og få fluen med fluer …

    • Jørgen september 18, 2017 at 14:41 #

      Takker.

  5. Donald september 18, 2017 at 01:49 #

    Du kan få selv de mest forfærdeligt skræmmende insekter til at se smukke ud!

    🙂

    • Jørgen september 18, 2017 at 14:40 #

      Tak, det er rart at høre.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes