At være ældste generation

Den seneste tid har min opmærksomhed vært rettet mod andet end blogland. I ni år har vi været 4 generationer i min familie. Nu er vi 3. Jeg hører nu til den ældste generation og er ikke længere mellemgeneration. Årsagen er at min gamle mor på 94 år er død.

Hun har boet på plejehjem siden 2005, har fra dag et siddet i kørestol, men har kunnet flytte sig selv til og fra seng og toilet. Derved var hun ikke så afhængig af hjælp som hun ellers ville have været.

Sidste sommer var min gamle mor på hospitalet et par gange for at blive stabiliseret, og hun fik nogle endog meget gode måneder til og med januar i år. Hun blev indlagt igen, men kom ikke på højkant efter at være kommet hjem. Hun ville ikke mere. Hun skulle ikke mere – blot sørge for at der blev indkøbt lidt øl og vand, “hvis nogen skulle komme”.

Det blev efterhånden tydeligt at hun mente det nu skulle være slut med livet og hun døde en nat lidt efter midnat efter at have være plejeafhængig i kun 14 dage. Hun blev bisat fra samme kirke som hun bliv gift i i 1940.

Der har været ikke så lidt at forholde sig til før, da og efter hun døde, men nu er der ved at være kommet orden på alt det praktiske. Det følelsesmæssige er ikke så vanskeligt at få orden på, da der jo har været god tid til at foreberede sig. Når man er 94 år kan det jo ikke komme som den store overraskelse at man dør på et tidspunkt.

Nu glæder jeg mig til at se hvad jeg er gået glip af i blogland.

Erantis

5 Svar til At være ældste generation

  1. Inge marts 6, 2013 at 08:56 #

    Jeg kondolerer..
    Selv om man er forberedt er der jo altid følelser i spil, og en masse praktiske ting man skal forholde sig til. Så må blogland vente.. og det er helt OK

  2. Stegemüller marts 6, 2013 at 17:49 #

    Jeg kondolerer også.

    Det var dejligt, at din mor kun var meget plejekrævende i 14 dage. Det lyder som om, hun fik fred på en god og værdig måde. Der er mange ting at ordne ved et dødsfald, så velkommen tilbage til blogland.

  3. Ellen marts 6, 2013 at 19:49 #

    Kondolerer.
    Det var en god måde at dø på, kan jeg vist godt tillade mig at sige.
    Det er altid sørgeligt, når en forælder dør, men som du selv siger, er det ingen tragedie, når man har nået så høj en alder.

  4. Pia marts 6, 2013 at 19:55 #

    Vedmodigt er det altid at miste nogen, uanset alder og årsag. Jeg kondolerer selvfølgelig også.

    94 år er en rigtig høj alder, og jeg forstå godt både din mors ønsker og dine tanker/følelser omkring det hele. Det giver lidt ekstra arbejde til dem der efterlades. Når det er overstået giver det også lidt luft, til egne gøremål og interesser. Jeg troede du var forsvundet i slægtsforskningen 😉

  5. Jørgen marts 28, 2013 at 09:32 #

    Tak for de mange gode ord. Jeg var nu ikke forsvundet i slægtsforskningen, men snarere i en arbejdsmetode, der kan kaldes “at rumle noget på plads”, og det har åbenbart været tid og energikrævende ud over hvad jeg troede, idet jeg jo tog en endnu længere pause.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes