Betydningsforskydning

Det er et velkendt sprogligt fænomen, at ord og sætninger kan ændre betydning. Betydningen forskydes.

At falde i staver var engang et konkret håndværksmæssigt udtryk, men over tid er betydningen ændret til en slags indavendthed. Skamrose er et af pendulordene, hvor den modsatte betydning af den oprindelige pludselig opstår og vinder udbredelse.

I løbet af den snart forgangne uge er det demonstreret hvorledes processen kan finde sted uden det nødvendigvis bliver en varig betydningsforskydning.

Som det måske er bemærket har der været en retslig afgørelse af at det er i orden af offentlige arbejdspladser afskaffer de såkaldte kutymefridage , arbejdsgiverbetalte fridage. Det drejer sig om 3 nævnte dage, nemlig juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.

I Berlingske  den 23. januar 2017 omtaltes afgørelsen og af en eller anden grund benævntes de tre dage som juleaften, nytårsdag og grundlovsdag. Det uagtet man fredagen før havde angivet de rigtige dage.

Det kunne naturligvis være en fejl eller en tanketorsk, men i løbet af ugen kunne man i et læserbrev i samme avis se at nytårsdag optrådte igen. Og minsandten om ikke CEPOS på hjemmesiden henviste til artiklen i Berlingske uden tilsyneladende at forholde sig til fejlen.

Fejlen er at nytårsdag er 1. januar og nytårsaften eller nytårsaftensdag er 31. december. Og det er naturligvis, som nævnt, nytårsaftensdag der er kutymefridag, ikke nytårsdag.

 

,

14 Svar til Betydningsforskydning

  1. Farmer januar 30, 2017 at 07:14 #

    Ja, den kære presse roder rundt.
    Var man ikke, her efter præsidentvalget i USA, lige blevet enige om at love sig selv og andre, at NU skulle pressen til at være mere seriøs og tænke før man skrev.

    Tidligere denne morgen stødte jeg på en anden – i al fald for mig- klar betydningsforskydning.
    Tivoli vil til at drive et såkaldt Tivoli Akademi. I tidens ånd holdt i to ord.
    Det er vist meningen, at de “studerende” skal lære helt almindelig købmandsdannelse som venlighed, ansvarlighed og renlighed. Vel egentlig selvfølgeligheder, som burde kunne forudsættes bekendte ved første arbejdsdags begyndelse.
    http://jyllands-posten.dk/#ia9326171;finans

    Beskrivelsen i jp.dk falder for mig noget ved siden af ordbogens beskrivelse:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=akademi

    • Jørgen januar 30, 2017 at 22:46 #

      Det hele går nok så hurtigt at det kan være svært at tænke tilstrækkeligt før der skrives, og det ser ud til at der heller ikke er tid til at tænke hov ved gennemlæsning af det skrevne.
      Jeg er enig i dine overvejelser om at der egentlig ingen grund er til at lave et akademi for at undervise i almindelig ordentlighed. Ser man sig om i nogle supermarkeder ser det dog ud til at det ikke falder de ansatte let.

  2. Ellen januar 30, 2017 at 11:05 #

    Åhja – først betydningsforskydning, og så bliver det til et pendulord. Nogle gange. Andre gange er det ren og skær journalistisk inkompetence, som i dette tilfælde.

    • Jørgen januar 30, 2017 at 22:41 #

      Det er lidt uheldigt med en sådan inkompetence. Måske er det bare en tanketorsk, men problemet er at den anvendes af andre, der heller ikke når at tænke sig om.

  3. Donald januar 30, 2017 at 18:25 #

    Jeg er lidt valen med at kritisere sprog frem for mening, måske fordi jeg selv er blevet hånet og udskældt, når jeg foreslår at man lytter til hvad andre siger og hvordan man udtaler ordene. Sidste skudsalve fik jeg for nylig, da jeg tillod mig at antyde at det måske er på grund af udtaleproblemer, at man ofte ser en blanding af fortsæt og forsæt som i nytårsforsætter. Hvis jeg får sådan en “skylle”, trækker jeg mig venligt ud af debatten.

    Da jeg underviste i engelsk på en ungdomsskole (for 35 år siden) var jeg bevidst om den tærskel, man skal over før man tør sige noget til fremmede, enten det er i skolen eller i en debat.

    De fleste ved nok ikke, at “*-aften” er betegnelse for aftenen før en helligdag, og at dagen i den tradition (opr. fra Mellemøsten) begynder ved solnedgang og ophører næste solnedgang, så fx. sabbat begynder fredag aften ved solnedgang og slutter lørdag aften, og da kan man feste lidt igen.

    Med den måde at regne “dage” begynder Nytår(sdag) 15:35 d.31.December, og Nytårsaften er som bekendt tiden efter solnedgang d.31.Dec. Det var meget praktisk – man anede jo ikke rigtigt, hvornår det var midnat før man opfandt urene. (Og havde råd til ure!)

    • Jørgen januar 30, 2017 at 22:38 #

      I mit eksempel med nytårsdag anvendt som nytårsaftensdag, synes jeg ikke det er muligt at kritisere meningen, idet meningen jo tydeligt fremgår af teksten. Og det er jo ikke til at vide om læseren ved der menes noget andet eftersom det ikke fremgår.
      Jeg tror du kan have ret i at udtaleproblemer kan medføre stavefejl som du påpeger, og det forekommer da at være en god ide at holde inde hvis man bare får bøvl ud af at ytre sig.
      Det er meget smart at klare problemet ved at forskyde døgnet til solnedgang – solnedgang, men den går vist ikke.

      • Donald februar 1, 2017 at 13:21 #

        Jeg forsøgte ikke at “forsvare” ukendskab til betegnelsen nytårsaftensdag, men jeg kom blot til at tænke på hvorfor man fx. “fejrer jul” på juleaftensdags-aften !!!

        … eller kortere sagt, hvorfor juleaften hedder juleaften, selv om den ligger dagen før jul.

        • Jørgen februar 1, 2017 at 15:25 #

          Måske er der også tale om en betydningsforskydning, når det er juleaften dagen før det er jul.

  4. Eric januar 30, 2017 at 20:54 #

    Den sproglige forseelse er sikkert udtryk for manglende kundskaber, men for mig langt mindre væsentlig end det offentliges konfrontationskurs over for de ansatte. Jeg tvivler stærkt på, at der kommer noget godt ud af det. Det er en personalepolitisk pendant til skandalen i SKAT.

    • Jørgen januar 30, 2017 at 22:21 #

      Det kan tænkes at fejlen er udtryk for utilstrækkelige kundskaber, men det kan også tænkes at hastværk er årsagen. En del af presset på de ansatte antages at være kravet om en effektivitet så højhastighedspræget at sammenbrud er en nærliggende følge, og den behandling – eller konfrontationskurs – bryder jeg mig ikke om. I tidens løb har jeg set utallige sammenbrudte mennesker og jeg tror ikke der er blevet færre.
      Min hensigt med indlægget var i øvrigt at eksemplificere hvorledes det kan gå med ord betydning, når de anvendes uovervejet eller uden viden om den korrekte betydning. Det sker nu nok ikke med det givne ord, men det er nu overraskende at det ses brugt tre gange uden at der tænkes på den midlertidigt nedsatte arbejdsevne nytårsdag.

  5. Donald januar 30, 2017 at 22:14 #

    Har skamrose fundet anvendelse som at blive rost for meget?
    Synonymordbogen.dk (privat blogspot blog tror jeg) siger således:

    Synonymer besynge, rose, smigre, oversavle, lobhudle, prise, anprise, lovprise, berømme, lovsynge

    Men DDO siger dog noget andet, lobhudle, rose ukritisk og overdrevent, fx for at latterliggøre eller for at indynde sig.

    • Jørgen januar 30, 2017 at 22:31 #

      Det undrer mig at nogen kan opfatte et ord hvori skam indgår som positivt.
      Oprindeligt var skamrose en overdreven, ufortjent ros, som du nævner, men ordet bruges efterhånden også som stor, meget fortjent ros. Derfor er det et pendulord. En eller anden brugte, så vidt jeg husker, ordet på den sidste måde engang i 90erne, og fejlen er blevet hængende.
      Se evt. http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00015246

      • Donald februar 1, 2017 at 13:24 #

        Tak for link. Det er utroligt at “skamrose” kunne svinge over i modsat betydning!

        • Jørgen februar 1, 2017 at 15:28 #

          Velbekomme. Ja det er utroligt. Det er jo ulogisk hvis man tænker over hvad skam betyder. Måske er det lettere at for med bjørnetjeneste, hvor det forudsættes at historien kendes. Pendulord er noget sært noget.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes