Bjergveje i Osttirol

For få indlæg siden omtalte jeg hvorledes hjemturen fra sommerferien i Virgental begyndte, herunder at man må køre op til Felbertauerntunnellen og igennem den – osv. 

Donald måtte se nærmere på hvor det nu var, og jeg har nævnt, at jeg ville finde et par videoer fra de kanter, som lidt tydeligere end Google Maps viser hvorledes vejene er indrettede.

Den første video viser en tur fra Mittersill til Matrei in Osttirol. Flebertauerntunnellen køres ind i ca. 9 minutter inde i filmen.

Herefter følger en kort video der viser hvorledes den endelige vej lige efter tunnellen tager sig ud. Den er bygget som følge af et klippeskred for nogle år siden. Den erstatter den erstatningsvej der hurtigt blev bygget, men som var for stejl til lastbiler om vinteren.

Når man bor i et fladt land, kan der være behov for bjergvejsfobiterapi. En hollænder har lavet en række videoer med dette tema. Følgende to er fra Virgental – den første går fra Virgen til parkeringspladsen i Stöden. Hvis du kun vil se en video, må det være denne eller den næste.

Her følger den sidste video – i modsat retning. Fra Ströden til Matrei. Virgen passeres fra 4 minutter og Mitteldorf lidt senere.

God fornøjelse med lidt bjergkørsel.

 

 

,

4 Svar til Bjergveje i Osttirol

  1. Donald november 29, 2016 at 15:13 #

    Det er flotte video’er. Interessant at se, jeg undrede mig lidt over at man bruger så meget af den kostbare dal-jord til at bygge en bred vej. Men det er jo en hovedtrafik-forbindelse, Felbertauernstrasse.

    • Jørgen november 29, 2016 at 21:46 #

      Da tunnellen kom, kom folk også. Det fortaltebedstemoderen på Habererhof. Før den tid var Østtyrol et fattigt omåde.men det har hjulpet at tunnellen kom.

  2. Ellen november 29, 2016 at 18:25 #

    Bjergveje – i hvert fald ikke dem i Østrig, Frankrig og Schweiz – og højder kan ikke afskrække mig, men det kan de lokale bilister på de smalle veje! De tager dem med en fart, vi andre bjergvejsamatører ikke kan leve op til, og de skærer hjørner af, gør de. Der var engang en, der kørte ind i min far, som kørte i den rigtige side af vejen, vel at mærke. Da vi insisterede på at vente på politiet, skrev han under på både tysk og engelsk, at han påtog sig den fulde skyld. Vi fik hans navn og telefonnummer + fotograferede hans nummerplade – og bilernes placering, selvfølgelig. Far kom aldrig til at betale noget, så det har åbenbart virket.

    • Jørgen november 29, 2016 at 21:49 #

      Jeg har heller ikke et problem med bjergveje, men af og til med kørslen. Vi har også oplevet en der syntes den forkerte side var bedst, uden der dog skete noget. Jeg tror der er en tendens til at køre lidt anderledes end her fordi man må orientere sig på en lidt anden måde med de mange sving.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes