Den gamle mand hos lægen

Han kom rokkende hen mod den ledige stol ved siden af mig, den gamle mand hos lægen.

Vi fik os en snak medens jeg ventede på min kone.

“Det går jo meget godt med at gå”, sagde jeg. Det syntes han nu ikke, men “når jeg går med min rollator, så går jeg meget godt”.

“Hvor gammel tror du jeg er?”, spurgte han. Jeg mente det måtte være rimeligt at sige “et sted i 80erne”.

“94”, sagde han med sin langsomme, sindige stemme.

“Jeg kan næsten ikke se”, forklarede han. Han manglede synet på det ene øje og det andet var så forkalket, at det var et spørgsmål om tid før synet ville forsvinde.

“Kan du se lyskurvene, når du går”, ville jeg vide. Det kunne han nu godt.

“Jeg vil gerne på plejehjem”. Den gamle mand forklarede, at der kommer en fra kommunen på onsdag og snakker med ham. Og jeg tænkte – og sagde – det kunne være godt for ham at komme på plejehjem før han blev helt blind.

Det syntes han også.

“Vi er blevet fattige i Danmark. I gamle dage sad de gamle og spillede kort på alderdomshjemmet. Nu er det næsten umuligt at komme ind”, forklarede han.

Synspunktet om længst muligt i eget hjem godtog han ikke.

“Jeg er træt, jeg får ingen hjemmehjælp, men jeg orker næsten ikke at lave mad mere”.

“Det går til det ikke går mere”, sagde jeg og håbede der kommer en god løsning på onsdag.

Så skulle jeg videre, men det var nu en fin lille snak med den gamle mand, der nu har det sådan, at han bruger lidt flere kræfter hver dag end han har, bl.a. også fordi han har en lidelse, der medfører han skal op 4-5 gange hver nat, så søvnen ikke er så god.

Måtte vores velfærdssamfund yde det politikerne kalder “lidt mere velfærd” til denne gode medborger, der har behov for det.

Solopgang

Solopgangen taget ud ad vinduet i dag.

12 Svar til Den gamle mand hos lægen

  1. Madame januar 6, 2014 at 20:25 #

    Jeg får ondt af den gamle mand, men den lille snak med dig har han helt sikkert sat stor pris på. Gad vide om han er klar over, at man kan få et måltid mad bragt ud gennem kommunen.
    Det værste ved at bo på plejehjem er, at de fleste beboere er demente.

    • Jørgen januar 6, 2014 at 20:48 #

      Jeg tror han er klar over mulighederne, men han er vel ved at være ved en grænse nu. Jeg jeg tror man må acceptere plejehjem som en løsning, når der ikke er andre, uanset antal demente.

  2. Ellen januar 6, 2014 at 20:41 #

    Det er synd for ham, men jeg forstår nu heller ikke, at han ikke får sine måltider af kommunen. Eller anden form for hjælp. Han må have valgt det fra, vil jeg tro.
    Da min far blev 80, kom der en fra kommunen og fortalte ham om det, de kunne tilbyde ham; inklusive dagens varme måltid. Han sagde nejtak hver gang, men det var et aktivt fravalg. De accepterede selvfølgelig og sagde, at de så ville komme igen til næste år og høre om han havde ændret mening. De kom trofast en gang om året og snakkede med ham.

    • Jørgen januar 6, 2014 at 20:50 #

      Jeg tror såmænd han er klar over mulighederne – og det er gået til nu, men det ser ud til grænsen er ved at være nået. Som den jo ikke blev for din far. Sådan vil jeg også ønske det kan være til sin tid.

  3. Eric januar 6, 2014 at 21:01 #

    Mit indtryk er, at plejeboligerne har bestemte “afsnit” for demente. Ofte er en plejebolig den bedste løsning (af flere grunde), men for mange er det forståeligt nok en psykologisk barriere at tage det, man ved er det sidste skridt.

    • Jørgen januar 6, 2014 at 22:04 #

      Ja, skærmede enheder til demente er der vist af og til tale om, men vist ikke alle steder. Jeg tror den gode mand var ret rede til at tage til den sidste bolig, men det er givet hårdt hvis man er frisk i hovedet.

  4. Rasmine januar 7, 2014 at 01:07 #

    Jeg har ikke den store indsigt i plejehjem, men efter mine knæ- og hofteoperationer tilbød kommunen genoptræning, som jeg tog imod, og den foregik på et af plejehjemmene. For at komme frem til træningslokalet, skulle man igennem en stor opnoldsstue, hvor der som regel var stuvende fuldt, og de, der var der, gjorde bestemt ikke indtryk af at være demente. Det er ikke anstændigt, hvis man nogle steder gør livet surt for de friske gamle ved at tvinge dem til at omgås demente. Det må sætte nogle temmelig ubehagelige tanker i gang.

    • Jørgen januar 7, 2014 at 09:27 #

      Der kan være mange holdninger og meninger om emnet. På min nu afdøde mors plejehjem var der en skønsom blanding beboere, nogle friske, andre demente i varierende grad. Min mor havde det fint med de demente og kunne ikke acceptere at de opførte sig “dement”, hun så dem ikke som om de var gået i barndom, men var igså meget villig til at hjælpe dem. Hos hende satte omgangen næppe tanker om egen sårbarhed i gang, ikke på den måde, men hun var klar over at endestationen var på plejehjemmet.
      Problematikken er vanskelig.

  5. Donald januar 7, 2014 at 04:11 #

    Ja hans problem er tydeligt og det er klart at man bør tilbyde ham hjælp på den ene eller anden måde.

    • Jørgen januar 7, 2014 at 09:28 #

      Netop – og det gør man sandsynligvis også, før eller siden.

  6. Stegemüller januar 7, 2014 at 15:30 #

    Jeg håber sørme, at den gamle mand kan få en plads på et plejehjem eller i en beskyttet bolig, for i den alder må det være rigtig vanskeligt, at blive ved med at klare sig selv. Vores velfærdssamfund skal have pladser til de gamle, der har tjent samfundet så trofast – ofte fra en tidlig alder.

    • Jørgen januar 8, 2014 at 08:52 #

      Det gør jeg også, men man må jo også erkende at det er kommunen der har visitationsretten.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes