Forleden havde jeg dette billede med i et indlæg om Haven netop nu og skrev om blomsten, at det er en påskeklokke.
Hos min mor, fra hvem jeg har planten, var det en julerose. Det må kunne afklares, idet Pia i sin kommentar siger det er en julerose.
Claus Dalby skriver i et indlæg om forskellen på påskeklokker og juleroser at julerosen altid er hvid. Det er det der får mig til at mene at min plante er en påskeklokke.
Inge Futtrup diskuterer også forskellen på juleroser og påskeklokker og synes klart man skal reservere julerose til de hvide juleroser og afskaffe begrebet røde juleroser, idet påskeklokken tidligere kaldtes rød julerose. Der er en del forskelle angivet i artiklen.
Inge Futtrup fastslår at juleroser er Helleborus niger og påskeklokker Helleborus orientalis.
Uanset navnet er det en smuk blomst, som det er en fornøjelse at have i haven netop nu.
Den er smuk, og det er altid rart at få afklaret små disputser … sagen om påskeklokker og juleroser må vist nu siges at være uddebatteret … og jeg vil stadig gerne have en påskeklokke. Og en Bridal Crown 😉
Det må det – og jeg vil lede efter et andet emne …
Det var spændende at læse, og med de to navne, Helleborus niger og Helleborus orientalis, blev jeg meget klogere på de to typer.
I går så jeg en blå anemone for første gang, og det var sjovt, fordi jeg netop havde læst om dem her på din blog.
Godt du så den blå anemone.
Til Ellen og alle I andre Sjællændere: Det er meget nemt at blive klogere på Helleborus og erhverve en eller flere.
Læg en udflugt til Stigsnæs ved Skelskør. Til gartneriet Spiren (googl det) og få en oplevelse. Masser af helleborus’er og en betjening i særklasse. Kom tidligt i åbningstiden – der kommer mange besøgende. Men vær forberedtpå at komme hjem med flere planter end planlagt ! God fornøjelse Else Marie (exsjællænder)
Tak for henvisningen til gartneriet Spiren. Hjemmesiden er her:
http://www.gartnerietspiren.dk/
Så blev jeg igen klogere 🙂 Julerose passer heller ikke rigtigt ind, og jeg har aldrig selv undersøgt det. De har været så stædige i deres overbevisning, dem der er fortalt mig det, så jeg har bare accepteret men ikke forstået logikken.
De har meget på samvittigheden, de stædige altså …
Smukke er de, uanset om det er klokker eller roser.. 🙂
Deri har du så ganske ret.
Den er nemlig meget, meget smuk! Jeg opdagede at Kærmindesøster allerede nu er begyndt at blomstr og jeg skal snarest tage billeder. Den vil jeg bruge som bunddække!
Desuden er der noget, der ligner violer et sted i haven. Jeg bliver nødt til at spørge hvad det er, senere. Har du violer i haven? I et stenbed eller noget i den retning?
Glæder mig til at se dine kærmindesøstre. Jeg har violer i haven – de sår sig selv og står mange steder efterhånden.
Pingback: Violer | Kort og godt