Franken

ABC Scandinavia er nu nået til F i 3. omgang. Jeg skriver som bekendt lidt om tysk vin.

Escherndorfer Lump 1976

Franken er et af Tysklands vindyrkningsområder – af mellemstørrelse, og beliggende omkring Würzburg.

Mange danskere kører igennem området, og som jeg skrev tidligere (Castell) kunne det være en god ide at give sig lidt tid og se nærmre på området, byerne og vinmarkerne.

Det store billede er et fotografi af en vægdekoration et sted i Franken. Jeg har glemt hvor det er, men det illustrerer på fineste vis, at for meget opløsningsmiddel – som alkohol jo er – kan medføre behov for særtransport.

Frankenvin 1

Frankenvin fyldes på Bocksbeutel (lille foto), hvilket kun må gøres få andre steder.

Winzerteller

På billedet herover ses en Winzerpfanne som blev spist på torvet i Iphofen for nogle år siden. Vinen er formentlig en tør Franken Silvaner, men det kan være lidt svært at huske.

Det kan være vanskeligt at forestille sig hvor svært det kan være at høste druer – den lille film viser at man skal have gode ben…

Her er linket til andres F.

4 Svar til Franken

  1. Rasmine januar 24, 2012 at 19:09 #

    Andetsteds har jeg læst, at den foretrukne drue i Franken er sylvaner, og at specialiteten er knastørre hvidvine med en let røget smag, så det er en rimelig antagelse. Jeg synes, det lyder interessant, og det får mig til at spørge, hvad sådan en Winzerpfanne består af foruden kartofler, en bid tomat og noget kød, som jeg ikke kan afgøre hvad er …?

    Jeg har også forsøgt at finde en forklaring på Bocksbeutel, fordi jeg ikke rigtig synes, at Beutel passer på en glasbeholder, men de lærde strides åbenbart.

    • Jørgen januar 24, 2012 at 21:22 #

      Det var ikke mig der spiste retten, men jeg mener der var 3 slags grillet kød og det ser ud til der også er svampe. Samme sted har jeg spist en grillet svineskank – det var meget lækkert og fint. Vi har boet i Iphofen nogle gange på vej til Østrig. God ide.
      Mit indlæg om Franken blev lidt kort, men jeg har fundet lidt information om Bocksbeutelen her:
      http://www.frankenwein-aktuell.de/geschichte-des-bocksbeutels-nav124.htm
      Hvis jeg ellers forstår hvad jeg læser har formen på den flade rundkugleflaske været kendt i ca. 3000 år i området og har udviklet sig efterhånden til hvad den er nu. Der har været behov for at have en flaske der var karakteristisk af hensyn til konkurrencen, og helt fra det 17. århundrede har man søgt at få rettigheder til at bruge den, hvilket jo i væsentligt omfang er lykkedes.
      Bukkepung er den direkte oversættelse af Bocksbeutel, og det fremgår at der kan være en vis lighed med denne kropsdel af en Ziegenbock (jeg ved ikke hvad den ged hedder på dansk).

  2. Donald januar 25, 2012 at 00:32 #

    Det er jo et dejligt billede til illustration af, at alting er bedst hvis det nydes med måde 🙂

    Det er iøvrigt også et lækkert billede af måltidet. Det er længe siden, jeg har lavet grillet kød – nå nej, jeg grillede lammekølle sidste uge 🙂

    • Jørgen januar 25, 2012 at 23:10 #

      Ja, det var svært at stå for det billede på væggen af ordensmagtens arbejde eller hvem det nu er der fører trillebøren.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes