Gul valmuesøster og Maréchal Foch

Efter dage med regn, skyer og køligt vejr, har det været en fornøjelse at nyde solen i dag. Der sker vældig meget i naturen i øjeblikket og det ser nærmest ud til at alt er tidligere på den end normalt. Men det er nok bare naturen der gør som naturen gør, hvilket velsagtens er det normale.

For nogen tid siden lagde jeg nogle meget tidlige kartofler, Linzer er sorten, og det bliver spændende at se hvad der sker. Nu er de middeltidlige Sava og de middelsene Hansa lagt. Den ene sort bør vel give nye kartofler lidt før den anden. I øvrigt er det vel et meget middel-valg af kartofler jeg har foretaget i år.

Græsk oregano spreder sig i haven via frø. Det gør gul valmuesøster da vist også, idet der nu står sådan en fin, lille gul valmue her og der i haven, nogle steder tættere end andre. Den ser sådan ud:

Valmuesøster

I årevis har druesorten Maréchal Foch gjort det ud for solparasol i haven, og den giver gode druer, hvis fuglene lader dem i fred. Den har også været mere end tidligt på den i år. I dag var der dog ikke meget parasol over den, men det kommer hurtigt.

Maréchal Foch

Her er lige et enkelt blad i modlys. Dejligt ser det ud.

Maréchal Foch

God St. Bededag.

,

14 Svar til Gul valmuesøster og Maréchal Foch

  1. Donald maj 15, 2014 at 23:09 #

    Sikken en smuk vinranke! det er alle tiders solskærm 🙂
    Og valmuen er flot, eller rettere valmuesøster. Også god Bededag til dig!

    • Jørgen maj 16, 2014 at 07:33 #

      Takker.

  2. Rasmine maj 15, 2014 at 23:41 #

    Jeg kan huske, at du skrev om Maréchal Foch sidste år, og at jeg tænkte, at det måtte være sagen at dyrke dekorative, spiselige druer på min solstegte altan, men jeg glemte det desværre igen. Det må kunne lade sig gøre at finde en nogenlunde let tilgængelig planteskole, der sælger vinplanter – eller hedder det også stokke i dette tilfælde?

    • Jørgen maj 16, 2014 at 07:35 #

      Det kan da tænkes at du kan få fornøjelse af vinplanter på din altan. Jeg ved egentlig ikke om vinplanter bliver til vinstokke, men måske er det sådan. Se om der er inspiration at hente her: http://www.vinplanten.dk/

  3. Ellen maj 15, 2014 at 23:55 #

    Det har været total sommer i dag – vi har været i København og har nydt et menneskemylder, der i antal nok ikke overgås af en varm julidag.
    Skønt. Som vindruer og valmuer 🙂

    • Jørgen maj 16, 2014 at 07:37 #

      Jeg slog græs i stor stil. Det var blevet rigeligt langt. Men dejligt at svede.

  4. Madame maj 16, 2014 at 08:08 #

    Det er en dekorativ og rigtig god idé at have en vinplante som parasol. Og så smuk en valmuesøster! Mine er ikke slet ikke kommet op. Ja, det var en en fornøjelse at nyde solen i går.

    • Jørgen maj 16, 2014 at 09:53 #

      Det er den eneste parasol vi har – borset fra en hat. Kommer de mon op, valmuesøstrene?

  5. Rasmine maj 16, 2014 at 11:11 #

    Nu har jeg skrevet til Vinplanten og spurgt, om det overhovedet kan lade sig gøre at dyrke vin på en altan. Det bliver spændende at se, hvad de svarer – hvis de da overhovedet gider svare ikke-professionelle.

    • Jørgen maj 16, 2014 at 12:05 #

      Det bliver spændende hvad svaret bliver. Måske at det er svært fordi rødderne søger meget langt ned.i jorden.

      • Rasmine maj 20, 2014 at 13:35 #

        Nu har jeg fået svar. De foreslår en 20 l potte, som skal beskyttes om vinteren, så det skal da prøves. Desværre svarede de ikke på, hvor egnet den type, jeg er mest interesseret – Schuyler – er. Nu må jeg se, om de vil sælge til mig, der højst skal bruge to planter. Ellers vil jeg tro, at de kan formås til at oplyse, hvor man ellers kan få dem.

        • Jørgen maj 20, 2014 at 14:49 #

          Det bliver sandelig spændende at følge med i din udvikling som vinbonde.

  6. Pia maj 16, 2014 at 20:43 #

    Relative korte udflugter kan sagtens give mange gode oplevelser som jeres tur til Kiel.
    Sol er vist også tiltrængt efter al den regn. Her er der en der skal svede rigtigt meget i morgen, når slåmaskinen skal prøve at tygge sig igennem vores høje græs.
    Flotte sommerbilleder med blå himmel. Danmark når det er bedst.

  7. Jørgen maj 16, 2014 at 21:23 #

    Ja, man indstiller sig på længden af ferien/turen. Det er dejligt med sol – godt man ikke har været på Balkan. God fornøjelse med græsslåningen.
    Tak.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes