Hjemme igen fra sommerferie i Østrig

Det er gået lidt langsomt med indlæg de sidste uger. Forklaringen er den enkle, at jeg har været i Østrig igen. Herom skal jeg berette senere. Der er gode historier at fortælle om at holde ferie i Virgental.

Der mangler endnu et par fortællinger om turen til Gardasøen tidligere i år. De følger i hastigt tempo.

Når man kommer hjem efter 2½ uges fravær er mangt og meget forandret. Græsset trænger naturligvis til at blive slået, men det går jo let med den motoriserede, selvkørende maskine, der, trods dette, giver sved på panden. Det skulle være sundt.

Lavendlerne blomstrer fint – og sender de herligste lugtstoffer mod næsen.

Lavendel

De gule immerbær og de røde ribs (som solsorten endnu ikke har spist) smager herligt. Der er også røde immerbær, enkelte jordbær, snart solbær og stikkelsbær (de sidste i mængder i år). For ikke at glemme de nye kartofler. Og det gode vejr.

Guleimmerbær og ribs

Roserne klarer det fint.

Rose

Det samme gør klematis Ville de Lyon.

Ville de Lyon

Forresten havde Netto 15 kasser uspiselige abrikoser til salg for 10 kr. kassen. Underligt. Pyt.

God sommer.

10 Svar til Hjemme igen fra sommerferie i Østrig

  1. Inge juli 9, 2013 at 18:26 #

    Man skal ikke være længe væk fra haven her om sommeren, for virkelig at kunne se forskel..
    God sommer til dig også.

    • Jørgen juli 10, 2013 at 07:47 #

      Det har du nemlig ret i – måske særligt på det tidspunkt vi har været havefraværende. Tak.

  2. Stegemüller juli 9, 2013 at 18:27 #

    Velkommen hjem igen fra Virgental; jeg håber, I har haft en fin tur med dejligt vejr. Det bliver spændende at læse dine beretninger.

    • Jørgen juli 10, 2013 at 07:48 #

      Tak. Temperaturen var mellem 7 og 34 gr. på turen, men trods dette var det en fin tur.

  3. Rasmine juli 9, 2013 at 19:36 #

    Jeg havde alcrig før hørt om immerbær. Nu ved jeg så, hvad de rr for nogle, men er gule immerbær modne?

    • Jørgen juli 10, 2013 at 07:57 #

      Immerbær er jordbær, der giver bær til frosten sætter ind (kommer vel af immer = altid) og har størrelse som skovjordbær eller lidt fyldigere. De gule er modne og smager fint.

  4. Ellen juli 9, 2013 at 21:41 #

    Immerbær??? Det ligner albinojordbær. Hvad smager de mest af?
    Og tak for navnet på den klematis, vi fik med i købet, da vi købte huset for 25 år siden – jeg har aldrig kendt navnet på den. Før nu …
    Flot nærbillede af den lodne lavendel 🙂

    • Jørgen juli 10, 2013 at 08:00 #

      Det er ikke albinojordbær, men jeg ved ikke noget om dem. De er vist ikke ualmindelige, jvf. søgning på nettet. Det var da fint at få navn på Ville de Lyon. Tak.

  5. Pia juli 10, 2013 at 19:40 #

    Velkommen hjem fra ferie. Jeg havde mine anelser om at det var sådan fat 😉
    Immerbær har jeg heller aldrig hørt om. De ser også noget større ud end de skovjordbær man bruger som bunddække. Dem har jeg haft i haven, men blev hurtigt træt af dem.
    Godt fuglene har levnet lidt frugt til jer.

    • Jørgen juli 10, 2013 at 21:32 #

      Tak. Jeg må se at få fjernet en del af de alt for mange småjordbærplanter der er her.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes