Hjælp til underfrankerede sprogspassere

Forleden lod jeg mig transportere til Køge og retur af DSB. Anledningen var, at jeg i Køge Boglade ville købe et eksemplar af en dagen før udgivet bog af Susanne Staun. Bogen var allerede udsolgt i bogladen. Rejsen gentages derfor i morgen for at afhente et reserveret eksemplar.

Bogens titel er “Fuck, en lækker røv!”. Undertitlen er, ikke mindre finurligt, “Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger”.

Der har været en del omtale af bogen. Jeg har set interviews med Susanne Staun i såvel Dagbladet (28. februar 2015) som Berlingske (5. marts 2015). Hun benytter sig af et ret festligt ordvalg. Det er en af grundene til, at jeg gerne vil læse bogen. Det må så vise sig om ordvalget er for festligt, for popsmart. En anden grund er at det til stadighed er muligt – og ingen skade til – at blive klogere. Det tror jeg bogen kan bidrage til.

Læs den selv – eller giv den til en svigtet sprogbruger, der er motiveret for at gøre det lidt bedre. De svigtede, men umotiverede sprogbrugere er fortabte.

Hvorfor er bogen vigtig? Alene kommaet i titlen angiver det. Det går jo ikke at lade være med at bruge komma, idet man derved, i nogle tilfælde, ikke kan udtrykke sig klart, hvilket vel oftest er meningen med kommunikation. Det lader sig ikke altid gøre at forstå, hvad der menes, som de ses af de tre næste linjer, hvis der ikke sættes komma.

Skydes ej benådes.

Skydes ej, benådes.

Skydes, ej benådes.

Det kan også tænkes, at bogen vil være nyttig læsning for tekstforfatterne til de løbende tekster på nyhedskanalerne. Det indtryk kan man få, når DR2 5. marts informerer om, hvad det kostede SAS, “da kabinepersonalet lagde arbejdet ned”. Hvad er der galt med ordet nedlægge i forbindelse med arbejdsnedlæggelser?

Når Stig Dalager i kronikken i Berlingske 4. marts 2015 skriver, at terroristen i København “afsværgede … troskab til …”, mener han vel det modsatte. Han svor troskab. Er det et nyt pendulord, der her søges indført? Måske kan bogen hjælpe lidt.

I øjeblikket pågår arbejde med etablering af et nyt signalsystem på Lille Syd (jernbanestrækning), hvilket kan medføre støjgener. Banedanmark sender i den anledning et venligt og informerende brev herom til banens naboer. Brevet stiles til “beboeren”. Undervejs i teksten skrives du, I og jer uden sammenhæng med den enlige modtager.

Det bliver spændende om man kan høre og se en effekt på sproganvendelsen. Det kan man, hvis der ikke længere siges omkring, når om er nok. Eller kommentere på, når kommentere er nok. Eller likvideringen på, når det hedder likvideringen af Nemtsov. Ganske vist hedder det mordet på, så det er svært!

Måtte bogen bidrage til øget sproglig bevidsthed.

Der tages forbehold for sprogfejl m.v. i ovenstående!

,

16 Svar til Hjælp til underfrankerede sprogspassere

  1. Madame marts 9, 2015 at 11:32 #

    Jeg har også fulgt med i debatten om Susane Stauns bog – det har været spændende! Men problemet er bare, hvordan man råber de umotiverede sprogbrugere op …

    • Jørgen marts 11, 2015 at 08:16 #

      Jeg er enig i at debatten er spændende. Om de umotiverede sprogbrugere er der vel kun at sige, at de må sejle deres egen sø. Hvor mange skal man tabe på gulvet for at få alle med? Hvis bogen kan øge nogles bevidsthed så de tænker lidt mere over, hvad der skrives, forekommer det mig at være fint.

  2. Rasmine marts 9, 2015 at 14:09 #

    Tjah, man kan jo altid håbe.

    Jeg har lige igen haft en diskussion med nogen om brugen af frakke og jakke. Det kan godt være, at jeg er sart, men jeg har meget svært ved at tage, at nogen kalder min fodside vinterfrakke for en jakke. Det var mit indtryk, at jeg ville have haft mere held med at slå vand på en gås.

    • Jørgen marts 11, 2015 at 08:17 #

      Det kan man.

      En frakke er længere end en jakke, og den ser mere frakkelig ud. Er det rigtigt?

  3. Donald marts 9, 2015 at 14:21 #

    Jeg fik mig også et par gode minutter med læsning af foromtalen af denne bog! dejligt at hun kan formulere sig så vittigt og muntert.
    Hun har klaget over at foromtalen i aviserne (vistnok Berlingske) var klippet på en måde så hendes kommentarer til syv faldgruber var blevet alt for indskrænkede perspektiv-løse. Det kan jeg godt lide at hun siger – netop etymologiske forklaringer, som b.dk havde udeladt, giver mere mening til sproget.

    • Jørgen marts 11, 2015 at 08:19 #

      Jeg synes også det har været ret muntert at følge med i debatten. Forklaringer på, hvad og et har udviklet sig af, kan være gode at få forstand af, så det er trist at avisen ikke lægger vægt på det.

  4. Stegemüller marts 9, 2015 at 14:59 #

    Jeg tror faktisk, at jeg også har set de ni faldgruber, som Donald referer til, og jeg synes, de alle var meget rammende og vigtige. Det er vigtigt at træne sin sproglige opmærksomhed, for ellers bliver man sløv og uopmærksom. Jeg færdes meget på Facebook, og jeg er rystet over, hvor dårligt folk formulerer sig og staver. Det lover ikke godt for fremtiden.

    I januar lavede jeg en lang liste over dårligt sprogbrug. Den er her: http://stegemueller.dk/blog/hadeord-og-vendinger/

    • Jørgen marts 11, 2015 at 08:21 #

      Netop fordi slattenheden ikke lover godt for fremtiden, er det godt, at nogle gør noget ved det. Måske hjælper det en smule. Din liste er fin.

  5. Stegemüller marts 9, 2015 at 15:00 #

    Og det skulle så være: “refererer”

    • Jørgen marts 11, 2015 at 08:21 #

      Jo, men pyt.

  6. Inge marts 9, 2015 at 20:45 #

    Der er vist nogen rundt omkring som kunne have glæde af den bog, og jeg regner mig selv med i den gruppe.. 🙂

    • Jørgen marts 11, 2015 at 08:22 #

      Det første har du ret i, og det er altid godt at blive lidt klogere. Det tror jeg bogen kan hjælpe mange til.

  7. Pia marts 10, 2015 at 08:03 #

    Jeg har også set og hørt lidt om dette emne, og vi har brug for en opstramning på sprogområdet. Kommaet har en vældig stor betydning, men nogle læser slet ikke et komma. For god orden skyld vil jeg lige nævne, at jeg ikke selv er ekspert på hverken sprog- eller tegnsætningsområdet.

    • Jørgen marts 11, 2015 at 08:24 #

      Lidt anstrengelse kan i nogle tilfælde have betydning. Jeg regner heller ikke mig for ekspert i de nævnte område, men jeg synes det er spændende at forholde sig til.

  8. Ellen marts 11, 2015 at 22:06 #

    Jeg læser med stor fornøjelse Stauns blog, som jeg også linker til. Hun er så vidunderligt bramfri, at hun ikke altid slipper godt fra det, men hun tager diskussionerne op, kører dem til ende og lader sig helst ikke standse undervejs. Jeg skal også se at få fat i den bog, for som du siger: Man kan altid blive klogere.

    • Jørgen marts 12, 2015 at 17:50 #

      Jeg er også blevet opmærksom på Stauns blog og ser at du linker til den. Jeg har nu læst bogen og synes den er både festlig og omhandler et særdeles alvorligt emne.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes