Kommunikation kan være en vanskelig sag

Meningen med kommunikation er at modtageren heraf opfanger det budskab kommunikationen indeholder.

Forleden havde Ellen et kritisk indlæg om oversættelsesfejl og betydningsforskydninger. Det sidste omhandlede episk og patetisk, der efterhånden bruges mere og mere i den engelske betydning. Det første handlede om billion på engelsk der bliver til billion på dansk, hvilket er lidt i overkanten, og dannelse af ikke-eksisterende danske ord fx. haglsten for hagl.

Her følger et par eksempler på dels en oversat sætning og dels en sætning på dansk, der begge ikke giver mening. I alle tilfælde ikke den tilsigtede.

Under Tour de France interviewedes en deltager på engelsk om, hvorledes han ville forholde sig til en given dags etape. Han sagde, at han ville “stay with” de store. Det opfatter jeg som han ville holde sig til de store ryttere eller sidde på hjul af dem. Men det sagte blev oversat til at han ville “holde med de store”. Det gav ikke just mening.

Det andet eksempel er ikke en oversættelse, men en sætning, der i sig selv giver mening, men en anden end den tilsigtede.

I Samvirke August 2018 kan følgende sætning læses: Det er krævende at rense etiketter.

Det kan det naturligvis godt være.

Sætningen indgår i et svar på hvorfor man ikke bruger en vandopløselig lim på etiketter på glas, således at det kunne være lettere at få etiketterne af, hvis man vil anvende glassene igen. Svaret er, at der er brug for en så kraftig lim, at der ikke er risiko for at etiketterne falder af, idet de skal holde i “hele produktets holdbarhed” og det krav lever vandopløselig lim ikke op til.

Derfor er det krævende at afrense etiketter eller rense dem af. Men det var ikke informationen.

At rense etiketterne er en samleropgave, hvis nogen skulle samle på sådanne.

8 Svar til Kommunikation kan være en vanskelig sag

  1. Madame september 10, 2018 at 11:10 #

    Der er gået en korrekturlæser tabt i dig, Jørgen. Der er uendelig mange sproglige fejl i aviser og magasiner – og i tv.

    I DR havde vi en sprogrøgter, der havde ‘absolut gehør’. Ole Emil Riisager hed han, og han var oplæser på Radioavisen i mange år. Det frygtelige var, at folk ikke hørte efter, hvad han sagde og skrev i vores personaleblad.

    • Jørgen september 11, 2018 at 10:48 #

      Nej, jeg tror nu ikke der er gået en korrekturlæser tabt i mig, dertil er jeg ikke nær kompetent nok, men det er selvfølgelig morsomt at finde nogle af de sproglige absurditeter i vores selvovervurderende selvtillid til bemestring af dansk.
      Ganske som du jo påpeger den manglende lydhørhed hos de ansatte hos DR. Trist.

  2. Donald september 10, 2018 at 22:09 #

    Ja desværre er der ikke så mange danskere, der har lært at sætte pris på forståelig kommunikation, men det må hænge sammen med at man gætter meget og er lidt ligeglad med, hvad der egentlig siges.

    Somme tider tænker jeg “Nådada, dér har de ladet en elev løse opgaven” (som fx. at skrive en notits).

    • Jørgen september 11, 2018 at 10:50 #

      Ja, det er en sørgelig udvikling, den med, at det hele kan være ligegyldigt sprogligt set.
      Jeg tror ikke nødvendigvis det er elever der løser opgaverne – i så fald er der rigeligt mange elever her og der.

  3. Ellen september 10, 2018 at 22:41 #

    Åh ja … vi er da heldigvis nogle stykker tilbage i den klub, der lytter kritisk til, hvad der bliver sagt – og skrevet, selv om dette sidste naturligvis er noget sludder 😉
    Dette er nok heller ikke sidste gang, vi undrer os over de såkaldt professionelles sprogbrugeres uprofessionelle brug af sproget.
    Jeg studsede også over den med etiketterne i Samvirke.

    • Jørgen september 11, 2018 at 10:54 #

      Effekten af vores indsats er sikker beskeden, men det kan jo være der er en lille effekt af og til, hvilket er fint med mig. De professionelle sprogbrugere er ofte aldeles uprofessionelle, lidende af en vildfarelse om at det kan være ligegyldigt om man siger eller skriver det man mener eller det modsatte.
      Etiketteteksten var aldeles særpræget. Uden sproglig etikette.

  4. Stegemüller september 23, 2018 at 14:06 #

    Åh Jørgen pga. mit computer-cirkus er jeg kommet voldsomt bagud med bloglæsning og at kommentere. Det er bl.a. gået ud over dig, der så flittig til at kommentere hos mig. Og vil man have kommentarer, må man også kommentere. Sådan er det i blogland. Det er “give and take”.

    I dag prøver jeg at følge op på det forsømte.

    Det er et par skønne eksempler du giver; især det med Tour de France er herligt. Tænk at en sjusket oversættelse kan give en så meningsforstyrrelse fejl.

  5. Jørgen september 23, 2018 at 20:58 #

    Bare rolig, det hele går nok og forhåbentlig især dit komputer-cirkus.

    Jo, eksemplerne fortjente en plads i historien.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes