Kommunikation på en bænk

ABC Scandinavia er nu nået til K i 3. omgang.

Egentlig handler det om tysk vin, og tanken var at skrive om Kaiserstuhl i Baden, men det må vente. Jeg kunne nemlig ikke stå for følgende kommunikation (på herligt svensk), som jeg faldt over som afslutning på et svensk tv-program, og som falder fint i tråd med et indlæg om G i første runde, nemlig hvad du siger efter at have sagt goddag.

Der sad en ikke helt ung dame på en bænk.

En ældre, lidt dårligt gående mand kom bagom bænken og satte sig ved siden af damen og rykkede tæt hen til hende.

– Vil damen kysse mig?

Hun rykkede lidt væk.

– Vil damen ligge med mig?

Hun vendte sig om og svingede håndtasken hårdt ind i nakken på ham, så han gled lidt ned på bænken.

– Vil damen ringe mig en ambulance?

De trak begge på smilebåndet efter sidste spørgsmål.

Her er linket til andres indlæg med K.

6 Svar til Kommunikation på en bænk

  1. Ellen februar 26, 2012 at 10:25 #

    Jeg ville nu påstå, at begge er en smule ude på overdrevet 😉

    • Jørgen februar 26, 2012 at 11:02 #

      Den lille kommunikation var dels bedre på svensk og dels bedre live – men jeg morede mig trods overdrevet.

  2. Donald februar 26, 2012 at 12:24 #

    Overdrivelse fremmer forståelsen 🙂

    Når jeg læser den lille historie, tænker jeg selvfølgelig på at det er en af de *extreme* historier, som nok mere er en retningspil end ord for ord hvad der ville ske i sådan en situation. Det minder lidt om de søde mennesker i satireholdet, som laver “I Hegnet”, og hvor én (vistnok Ditte Hansen) illuderer en (nej flere!) naiv(e) person(er) uden sans for omstændigheder. Uden sans for, hvad der passer sig. Appropriateness.

    Hvis jeg var damen på bænken ville jeg sige: Goddag, kan De ikke rykke lidt over i den anden side?

    Hva’ si’r de? Nej det spørger man da ikke om Hr – hvad hedder De? Er de kommet i underskud af kærlighed?

    • Jørgen februar 28, 2012 at 12:06 #

      Donald, du er nøjagtig inde på det rigtige – hvad er det man siger efter der er sagt goddag. Der er mange muligheder.

  3. Donald februar 28, 2012 at 13:30 #

    Jeg kan ikke lade være med at tænke lidt terapeutisk, Jørgen 🙂 Men den morer mig, den lille historie, for det er jo ikke altid at man skal holde afstand. Hvis man virkelig vil hinanden, så skal man “rykke tættere på”. Bare ikke på den måde 🙂

    • Jørgen februar 29, 2012 at 22:07 #

      Ja, den er meget fin, den lille historie og illustration for hvad der ikke nødvendig er let.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes