Dette er en virkelig historie – fra en i blogland velkendt brugs.
Der er to problemstillinger i dette indlæg.
1. I hvilken rækkefølge foretages prisændringer.
2. Hvordan tages hensyn til automatisk til- og fraskrivning af rabat, når et problem skal løses.
Det sker, at priser skal ændres. Det sker også, at prismærkningen er anderledes end den pris der fremkommer når varen scannes ved kassen. For at undgå diskrepansen bør rækkefølgen af de to nødvendige ændringer, når varen kommer på tilbud, være 1) at ændre prisen, der scannes og dernæst 2) ændre prisen ved selve varen. Og omvendt når det tilbuddet ikke gælder længere. Det burde ikke være vanskeligt, men det synes at være meget vanskeligt at implementere. Her var det dog mere kompliceret. Begge principper skulle anvendes samtidig. Og det lykkedes ikke. At jeg i øvrigt ikke gennemskuede det passerede havde at gøre med vi havde købt andre ting, hvis pris jeg ikke var helt sikker på.
Det gik sådan til at 15 = 8.
Brugsen havde et søndagstilbud på egne frosne grøntsager, 10 kr. posen. Om mandagen var det A4-store skilt stadig endog meget synligt. Det lille elektroniske prisskilt viste imidlertid prisen for en pose og 2 poser for 35 kr. Vi købte en pose ærter til 21.95 og bønner til 17.95. Det viste sig at at det samlede beløb for alle indkøb blev højere end forventet og jeg spugte hvad frostvarerne kostede og henviste til skiltet med 10 kr. Det var her problemet var.
Rabatten på 4,90 var fratrukket og derfor kostede de to poser 35 kr. De skulle koste 20, og det havde været enkelt at give en samlet dekort på 15 kr – så havde pengene passet.
Det var imidlertid en så vanskelig opgave at foretage rettelsen, at kasseassistenten hidkaldte en anden assistent.
Den nye forklarede at bønnerne skulle trækkes ud igen. Herved forsvandt rabatten for 2 poser. Så skulle bønnerne ind igen, hvorved rabatten atter fremkom. Denne blev fratrukket bønneprisen og forskellen mellem dette resultat og prisen på 10 kr skulle så findes. Det skulle have været 7 kr (22-5-10), men en hovedregningsfejl førte til en dekort på 5 kr. Her smuttede altså 2 af de 15 kr.
Så skulle ærterne trækkes ud, hvorved rabatten igen forsvandt. De skulle så ind igen, hvorved 2-stks rabatten atter fremkom. Først blev rabatten, der havde været anvendt en gang, atter fratrukket og forskellen mellem 13 og 10 kr blev dekorten. (18-5-10). Her smuttede yderligere 5 kr (rabatten, der blev fratrukket 2 gange) af de 15.
Jeg fik således 2 dekorter (5+3), men skulle have haft en på 15.
Det var nu ikke helt let at gennemskue, så for indsatsen er de 7 kroner jeg betalte for meget Brugsen vel undt.
Forresten – bønnerne er endog særdeles gode. Næsten som nyhøstede fra egen have.
Du GOdeste, Jørgen! ‘Vores’ Brugs må da snart være danmarksmester i et eller andet!
Jeg skulle virkelig holde tungen lige i munden for at følge med i dine mellemregninger, men det lykkedes (tror jeg) og jeg blev til sidst enig med mig selv om, at jeg også ville have forlangt de sidste syv kroner, bare for princippets skyld.
Eller var det ikke både bønner og ærter, der var ‘egne’ mærker? For så skal jeg lige starte forfra 😉
Det var både bønner og ærter der var egne mærker, men der er ingen grund til at starte forfra igen. Faktisk gik det først op for mig hvad der faktisk var sket da jeg var kommet hjem – og det var så det.
Det er da klart at du først opdagede det, da du kom hjem – det er en yderst forvirrende og kompliceret historie og heldigvis er grøntsager forholdsvis billige. Men jeg må indrømme at jeg sidder og tager mig til hovedet; i det øjeblik, fejlen er fundet, ville jeg som kassemester have taget de to poser tilbage og bedt dig købe én ad gangen (slå dem op én ad gangen, slutkøb, færdig) – det var jo trods alt (måske) ikke hans skyld, at systemet var så tåbeligt.
Problemet er sikkert at man ikke kan slå dem ind i kassen til 10 kr stykket, for det viste stregkoden ikke. Nogle skulle selvfølgelig have fjernet det skilt der ikke passede til prisen, og det er det jeg er forundret over ikke sker. Når rettelserne skal finde sted bør det foregå i en arbejdsgang så disse fjollede fejl ikke opstår.
Hehe 🙂 Og hvad kan vi vente os, når bogholderiet flyttes til Indien …
Gerne det omvendte. I øvrigt tror jeg ikke det er en god ide med al det fjernarbejde.
Heldigvis er vores brugsuddeler meget nem at have med at gøre, hvis der er sket en fejl, men kommer vi til byen, så er det straks meget besværligt. En kvik lille hovedregning samtid med varerne ryger i kurven eller vognen er ikke så tosset. Så er man forberedt når man skal betale. Den model bruger jeg næsten altid.
Metoden bruger især min kone, og i nævnte tilfælde var jeg nogenlunde klar over hvad det skulle blive, men ikke helt sikker. Men de gode medarbejdere komplicerede nu den enkle opgave noget.