Langtidsledig

ABC Scandinavia er nu nået til L – i anden runde.

Af en eller anden grund er ordet “langtidsledig” dukket op. Måske har det at gøre med gårsdagens information om, at 49% af den danske befolkning arbejder. 51% af den danske befolkning gør det ikke. Det er ikke godt, at det er sådan.

Som en konsekvens af verdens økonomiske gang forsvinder arbejdspladser fra Danmark. Følgen er at antallet af arbejdsløse øges – alt andet lige. Følgen heraf er at antallet af langtidsledige øges – alt andet lige.

Jeg har mødt ikke så få mennesker i mit arbejdsliv, der var meget bedrøvede over at være langtidsledige. Det særligt bedrøvelige ved det var – og er – at langtidsledig også er en titel. Det er ikke bare en tilstand, men også en titel på linie med andre titler. Pensionist, plejehjemsleder, skibsreder, brandmand, frømand, landmand, direktør, lagerarbejder, låsesmed, langtidsledig.

Grunden til at langtidsledig også er en titel, er, at langtidsledige sendes i langsledigjob.

De har ikke søgt og fået jobbet – de er sendt i det. Ganske som revalidender revalideres – af andre. Ak, ja, det kære sprog.

Det er givet ikke sjovt at være langstidsledig og til besvær.

Tag godt imod kollega langtidsledig, hvis du skulle få en sådan!

Naturligvis kunne dette indlæg have handlet om langtidsstegning, luseægplukkeri, laizzes-faire-holdning eller andre listigheder, men det kom til at handle om langtidsledige.

Lad mig slutte med et enkelt lepidoptera-foto. Håber hunnen finder en kålplante at lægge æg på, så vi kan fornøjes os med flere kålsommerfugle siden.

Østrig 2011005 

Her er linket til andres kløgtige overvejelser.

, ,

16 Svar til Langtidsledig

  1. Malys Krok august 12, 2011 at 20:13 #

    Ikke morsomt å bli arbeidsledig! Fine sommerfugler! -Margit-

    • Jørgen august 13, 2011 at 19:53 #

      Godt du kan lide sommerfuglene.

  2. Ellen august 13, 2011 at 13:54 #

    Det lyder bestemt ikke som en god procentfordeling af arbejdende/ikke-arbejdende, og at blive sendt i job kan bestemt ikke være spændende. Man vil jo helst selv vælge.
    … Men det er et dejligt billede af et sommerfuglepar 🙂

    • Jørgen august 13, 2011 at 19:54 #

      Ja, sommerfuglene er det mest opløftende ved den historie.

  3. Mona august 13, 2011 at 22:54 #

    Det låter inte klokt att mer än hälften av befolkningen inte arbetar. Det är svårt att begripa sig på världsekonomin och den globala tid vi lever i.

    • Jørgen august 14, 2011 at 08:22 #

      Enig, det er ikke klogt at mere end ½delen af befolkningen ikke arbejder. Det bliver måske endnu dårligere når flere af min generation pensioneres.

  4. Janne august 14, 2011 at 09:08 #

    Det er godt nok en voldsom fordeling, jeg havde ikke lige forstillet mig at det hans således sammen. procenten af det arbejdende folk burde være væsentlig højere.

    • Jørgen august 23, 2011 at 07:45 #

      Det burde den, procenten altså. Jeg får lige en snert af dårlig samvittighed over at modtage folkepension, fordi jeg er rimeligt rask og rørig.

  5. Laila august 14, 2011 at 14:43 #

    Ja, det er en skidt/trist fordeling af procenter af arbejdende og folk på overførselsindkomst. Personligt arbejder jeg ikke med det, jeg helst vil, men jeg føler jeg er nødt til det, da jeg ikke kan få et job indenfor det fag, jeg er uddannet til. Men jeg vil ikke være langtidsledig. Resultatet er, at jeg tager et job fra en ufaglært …

    • Jørgen august 23, 2011 at 07:47 #

      Jo, der er konkurrence om arbejdspladserne, og det lyder som om du har ressourcer til at slå en med færre af banen. Håber du finder et job indenfor dit fag på et tidspunkt.

  6. Donald august 14, 2011 at 15:07 #

    Det er i den grad vigtigt at interessere sig for langtidsledighed nu! Det er klart at det dukker op. Jeg hørte også statistikkerne og er forfærdet.

    Jeg ved ikke hvad jeg selv kan gøre, men sammenhold i den politiske sfære kan man jo bidrage til.

    • Jørgen august 23, 2011 at 07:49 #

      Det er bekymrende, og det er trist at folk mister fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket jeg tror en god del langtidsledige gør.

  7. Melusine august 14, 2011 at 20:55 #

    Flott bilde til teksten!
    De to blir nok ikke langtidsledige med det første 🙂

    • Jørgen august 23, 2011 at 07:49 #

      Tak – og næppe!

  8. Jesper Lindgren februar 8, 2012 at 17:36 #

    Langtidsledighed er ikke sjovt, man kan fuldstændig miste troen på sig selv, nogen begynder endda at tro om sig selv at de er bedragere: Er du en bedrager?

    • Jørgen februar 11, 2012 at 09:43 #

      Tak for påpegningen og linket.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes