Leiningerland

ABC Scandinavia er nu nået til L i tredje omgang. Efter sidste uges afstikker til kommunikation på en bænk, er jeg nu tilbage ved tysk vin igen.

Winzerkeller Leiningerland er et vinkooperativ i Grünstadt i Pfalz. I 1990erne importerede jeg en del vin derfra, men min hovedvirksomhed tog efterhånden så meget af tiden, at det ikke kunne blive ved.

Man lavede gode, gedigne vine – ofte med meget god holdbarhed. Der er formentlig stadig nogle der husker de dengang populære Riesling Kabinett Halbtrocken og Grauburgunder Spätlese Trocken. Jeg gør det.

Her illustreres Leiningerland med en Riesling Spätlese Halbtrocken fra 1990 – den havde det ganske fortrinligt da den måtte lade livet som 20-årig.

Riesling Halbtrocken

Vinens farve ses fint på billedet herunder, men aromaen kommer naturligvis ikke frem. Det ses imidlertid, at jeg har forsøgt at rotere vinen i glasset, da billedet blev taget – for at illustrere, at det altid er en god ide at gøre det (boblevin undtaget) så duftstoffer kan frigøres til fornøjelse for “næsen”.

Riesling Halbtrocken

Her er linket til andres L.

Kommentarer er lukket.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes