Bare rolig. Det er ikke mig, der er døende i hjemmeplejen. Ikke endnu. Men ordvalget fortjener et par ord med på vejen.
Forleden kom et brev fra Ældre Sagen, hvori Bjarne Hastrup redegjorde for interesseorganisationens arbejde. Brevet medførte indmeldelse og vi har nu et kundeforhold til Ældre Sagen. Jeg håber at kontingentet kan tjene sig ind ved rabatordninger og at Sagen får glæde af lidt flere medlemskroner.
Det var i brevet jeg kunne læse om at være døende i hjemmeplejen.
I Berlingske 28. oktober 2018 kunne man, i en artikel om den kommende sundhedsreform, læse om den demografiske udvikling.
I de sidste 30 år angives andelen af danskere på +75 at udgøre 7-8%. Dette tal har været stabilt. I de kommende 30 år angives denne andel at ville komme til at udgøre 15% af befolkningen. Alder er som bekendt ingen sygdom, men sygdomme optræder på et eller andet tidspunkt når man er over 75 år. Denne demografiske udvikling alene vil kræve et og andet af sundhedsvæsenet, herunder hjemmeplejen. Dette er nævnt blot for perspektivets skyld.
I brevet fra Ældre Sagen forklarer Hastrup, at man har “medvirket til, at Folketinget årligt fra 2018 har afsat 60 mio. kr. til en værdig afslutning for døende i hjemmeplejen og på plejehjem”.
En værdig afslutning på livet. når det kommer dertil, er der grund til at glæde sig over, men hvorledes man dog har fundet på, at tale om “døende i hjemmeplejen” er ikke let at begribe.
Kan man indlægges i hjemmeplejen? Når jeg besøger det lokale bibliotek, ligger hjemmeplejen ved siden af, og der ser ikke ud til at være plads til mange indlagte døende i lokalerne.
Kan man have sit hjem i hjemmeplejen? Nej, det kan man ikke. Man kan få assistance af hjemmeplejen i sit eget hjem. Man kan være døende og dø i sit eget hjem, men da ikke i hjemmeplejen.
Overvejelserne har ført tankerne tilbage til dengang for mange år siden jeg underviste på et plejehjem. Personalet blev anmodet om at gennemføre et rollespil om modtagelse af en ny beboer.
Der blev rollespillet med engagement og begejstring, og der blev talt meget om at den nye beboer nu ville have sit hjem på plejehjemmet. Men der blev også talt om at beboeren blev indlagt på plejehjemmet. Det gik slet ikke op for de gode ansatte, at det kunne være problematisk at tale om både indlæggelse og nyt hjem. Først da jeg spurgte om dette skulle forstås sådan, at jeg blev indlagt, når jeg senere på dagen kom hjem og gik ind i mit hjem, gik det op for folk, at sprogbrugen burde overvejes nøje.
Man kan have sit hjem på et plejehjem. Og det er så i øvrigt ret indlysende, at man har sit hjem på personalets arbejdsplads.
Som det dengang var væsentligt at overveje sprogbrugen, forekommer det nu væsentligt at Ældre Sagen gør det samme og finder et andet udtryk end at være døende i hjemmeplejen.
Hvor har du ret i det du skriver! Det er vigtigt at formulere sig klart, og en afslutning for døende i hjemmeplejen er det rene vrøvl. Men man kan få assistance af hjemmeplejen i sit hjem, når man er døende.
At blive indlagt på plejehjem er også en meget uheldig formulering.
Ingen tvivl om at ordene har betydning. Måske går der af og til lidt for meget hastværkeri og automatik i det, og måske er vendingen en konsekvens af den måde man i hverdagens arbejdstrummerum eftrhånden er kommet til at tale om tingene på. For nemheds skyld. Men det går bare ikke når man sender breve ud til potentielle kunder.
“Døende i/med hjemmepleje” havde givet mening – netop at (ikke indlagte) personer med hjemmepleje er døende. Men hvad kan man forvente sprogligt, når navnet er “Ældre Sagen” i to ord? Det burde jo være “Den Ældre Sag” – nonsens.
Bortset fra det har jeg den største respekt for organisationen, som OGSÅ driver en saglig lobbyvirksomhed med stor indflydelse. Vi melder os ind – skal bare have udfyldt og sendt.
Ja, det lille n i hjemmeplejen er forstyrrende og bør naturligvis ikke forekomme.
Det er ret let at melde sig ind via hjemmesiden – og man får både resten af året og en bog i tilgift.
Ah – Eric kom mig i forkøbet, for det var netop samme tanke, jeg med det samme fik vedr. ÆS’ sproglige (u)korrekthed.
Jeg er skam meldt ind og har været det, siden jeg var 55 år, men det navn, altså! Det irriterer mig 🙂
Sådan kan det gå.
Det er nu ikke så meget navnet jeg besværerer mig over her, som det institutionsagtige i formuleringen “døende i hjemmeplejen”.
Ofte græmmes jeg over de formuleringer, der er almindeligt anvendte.
Eric har en udmærket forklaring. Hvis man skulle tydeliggøre, er der forskel på “Døende i hjemmeplejen” (er hjemmehjælperne på gravens rand?) og så Eric’s forslag:
Døende med hjemmepleje (en kort version af “Døende, som får hjemmepleje og kan klare resten selv”.
Man kan af og til godt få indtryk af at hjemmeplejens ansatte er på gravens rand, og den måde du tydeliggør den sproglige forskel på hjemmepleje med og uden n i slutningen, gør jo det hele indlysende klart.
Jeg er såmænd kommet lidt bagud…
Lige et indlæg efter min smag!
Jeg har en virtuel bekendt, der laver frivilligt arbejde i Ældresagen (jeg nægter at lave mellemrummet 🙂 ), og som deltager i de årlige generalforsamlinger. Hun fortæller, at der hvert år er mange, der vil have lavet om på det, så det bliver ordentligt dansk igen; men det er selvfølgelig svært, nu hvor det er blevet et “brand”.
Din pointe om din undervisning er virkelig god. Hvem vil indlægges i eget hjem? Men det er måske den vej, det går, så plejen kan styres med en app, jfr. et forsøg på RH, som jeg skal deltage i de kommende seks måneder. Det er noget med en app… men i realiteten ved jeg endnu ikke, hvad jeg taler om.
God søndag
Det er nu ikke så meget om Sagen skriver sig i et eller to ord, jeg reagerer på, men bemærkningen om at være døende i hjemmeplejen. Det kan man ikke være. Men man kan være døende med hjemmepleje, hvilket jeg håber man vil tænke over næste gang man skriver herom.
Tak – og i lige måde, omend det er blevet tirsdag.