Ølsemagle Revle

Sidst jeg skrev et indlæg (september sidste år) om en tur til Staunings Ø, gav kommentarerne anledning til, at jeg ville gøre Ølsemagle Revle mere i fremtiden.

Siden har jeg gået tur på revlen 2 gange. 1. gang i november i gråvejr, 2. gang i går i sol og blæst.

I november var der betydeligt flere fugle end i går. Her følger et par billeder fra den overskyede novemberdag.

Ølsemagle Revle

Nogle fugle havde samlet sig til en stor flok, og måske er de ved at drage til mildere egne.

Ølsemagle Revle

Der var også en ret stor flok af disse små fugle (grønirisk?) som hele tiden fløj op, når man kom tæt på, for så at sætte sig lidt fremme – og gentage proceduren.

Ølsemagle Revle

Dette er et kig til Staunings Ø. Går man helt hertil fra p-pladsen på Revlen (vejens navn), har man gået en pæn tur.

Ølsemagle Revle

Her ses den del af Danmarks natur der hedder Ølsemangle Revle.

På turen 4. januar 2015 så det hele anderledes ud og der var ikke mange fugle.

Ølsemagle Revle

Kort efter parkeringspladsen får man øje på revlen i baggrunden.

Ølsemagle Revle

Den er ret flad, men mod vandet er der en sandvold.

Ølsemagle Revle

Solnedgangen nærmede sig da vi gik turen – med Køge i baggrunden.

Ølsemagle RevleØlsemagle Revle

Utallige vandmænd var skyllet op på stranden.

Nogle batterier fra nytårsfejringen stod på stranden. Mon man venter på at mor rydder op?

,

14 Svar til Ølsemagle Revle

  1. Madame januar 5, 2015 at 12:40 #

    Det er meget smukke billeder, du har taget – sjovt så stor en forskel, det gør, om der er solskin.
    Her hvor vi bor, står der flere steder batterier fra nytårsfejringen og venter på, at mor rydder op.

    • Jørgen januar 6, 2015 at 16:36 #

      Tak, ja solen gør underværker. Vi må håbe mor har været der og ordnet.

  2. Stegemüller januar 5, 2015 at 12:53 #

    Ølsemagle ser fin ud, og sikke nogle søde små fugle du har foreviget.

    • Jørgen januar 6, 2015 at 16:37 #

      Det gør – og det er den – og ja, fuglene er nuttede.

  3. Inge januar 5, 2015 at 20:41 #

    Der er nu dejligt derude ved din revle.

    • Jørgen januar 6, 2015 at 16:37 #

      Nemlig.

  4. Ellen januar 5, 2015 at 20:57 #

    Ølsemagle Revle er altid et godt fotosted at besøge – både med og uden fugle.

    • Jørgen januar 6, 2015 at 16:38 #

      Enig – og det er fint at have tilføjet Revlen til mulighederne.

  5. Donald januar 6, 2015 at 01:23 #

    Måske er det ryler eller dværg-ryler. De kommer om vinteren og er også på Kattegat-kysten i små flokke, dog ikke så store flokke som du viser. De spiser efter hvad jeg kan forstå meget små insekter eller vanddyr i det flade vand når bølger skyller op på sandet, dyr, som ikke er til at få øje på for os mennesker. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at de skal virkelig løbe frem-og-tilbage mange gange for at få nok mad.

    På samme måde har jeg hørt at flokke af fuglekonge kæmmer graner for mikroskopiske insekter, edderkopper i første stadium og lign. og at de skal finde og spise en hvert 10 sekund eller mere for at få mad nok. Det må man kunne slå op et sted, men jeg tror ikke Wikipedia har den slags mad-filosofiske oplysninger med. 🙂

    Det er skønne billeder af vandmænd/gopler på stranden, tænk at det kan se så pænt ud! 🙂

    • Jørgen januar 6, 2015 at 16:42 #

      Faktisk er det mærkeligt at de små fugle kan være nogenlunde sikre på at finde mad nok, især hvis de skal finde mere end et insekt hvert 10 sekund (de skal vel sove af og til).
      Ja, goplerne var fine i lyset. Men ellers er de jo lidt blævrede.

      • Donald januar 7, 2015 at 00:19 #

        Ja det er mærkeligt at de overhovedet kan finde noget. Jeg har ikke krydschecket historien, men mon ikke vi kan finde lidt mere om dværgryler og fuglekonger på Wikipedia 🙂

        • Jørgen januar 7, 2015 at 11:07 #

          De må jo kunne se bedre end os og derved finde hvad de har brug for.

  6. Pia januar 6, 2015 at 22:46 #

    Det er utroligt så forskelligt, den samme plet kan se ud i forskelligt vejr. En blå himmel gør altid noget særligt ved et billede.
    Jeg har også observeret en masse vandmænd, og undrede mig faktisk over der var så mange hundrede på land.

  7. Jørgen januar 7, 2015 at 11:08 #

    Ja, det har du ret i. Mon vandmændene dels er udtryk for overflod og dels kraftig vind?

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes