Milesten Wittorf

I forrige indlæg stillede jeg spørgsmålet om, hvor den på indlæggets billeder viste milesten står.

Som Eric angav, står milestenen i Neumünster, men stenen har navn efter en lille by, Wittorf, som nu nærmest synes smeltet sammen med Neumünster. Den står på Alltonaer Strasse, hvilket ikke kan overraske.
Neumünster (15)

Som det fremgår af informationstavlen, står milestenen hvor Schleswig-Holsteins første “kunstvej” gik. Det var den ca. 91 km lange makadamiserede chaussee fra Kiel til Altona, som blev anlagt af Frederik VI 1830 – 1832.  Det medførte at rejsetiden mellem Kiel og Altona reduceredes fra 24 til 10 timer. 

Milesten (2)

Chaussee Altona – Kiel kan man læse mere om ved at følge det angivne link. På fanen Literatur er der en række henvisninger, som kan være nyttige for særligt interesserede.

Kielerbrücke, Neumünster (1)

Kommer man fra Kiel til Neumünster, foregår det ad Kieler Strasse. Denne vej fortsætter over Kieler Brücke, som i 1834 blev udført i sten af Fr. VI, hvorved en træbro erstattedes. Det er broen over Schwale, der er tale om.

Trafikken fortsatte via Grossflecken til Altonaer Strasse – og videre sydpå.

Heldigvis har man anlagt en omfartsvej og en motorvej, da det ellers ville have været umuligt at afvikle nutidens trafik.

, ,

9 Svar til Milesten Wittorf

  1. Eric august 28, 2017 at 16:33 #

    Når man graver i noget, viser det sig ofte at være interessant.

    • Jørgen august 28, 2017 at 19:17 #

      Det var tilfældet her.

  2. Kirsten august 28, 2017 at 18:51 #

    Jeg blev lige sendt tilbage til midt firserne, hvor jeg gik til stenografi.
    Vi skulle stenografere makadamiseret, og alle elever stoppede op i vores griflerier, for ingen af os vidste hvad det betød.
    Så fik vi forklaringen af fru Jahn (Jahns skole inde i Panoptikonbygningn) og det var jo bare asfaltering – opfundet af MacAdam. Han var vist nok skotte.
    Sjovt at se ordet igen.
    Og spændende med milestenen.
    Der står en milesten ca. 1 km fra hvor jeg bor – ude på den gamle hovedvej 2. 6 milestenen. Den er lige så flot som dem du viser billede af.

    • Jørgen august 30, 2017 at 20:31 #

      Morsomt med erindringen om makadamisering. Det forekommer mig at jeg hørt herom i skolen, men jeg husker nu ikke i hvilken. Godt fru Jahn kunne give en forklaring.
      Det er, synes jeg, altid en fornøjelse at se de gamle afstandsangivelser.

  3. Ellen august 28, 2017 at 20:29 #

    Mere end en halvering af rejsetiden var da noget, der battede!
    Den Schwaleflod må da også løbe i nærheden af Schwalenberg, hvor vi var på aspargestur for to år siden? Eller er det et tilfælde, mon?

    • Jørgen august 28, 2017 at 21:20 #

      Det var virkelig en tidsmæssig forbedring.
      Floden er en biflod til Stör og den munder ud i Elben.

  4. Donald august 28, 2017 at 21:55 #

    Nådada, dér fik jeg lige lært noget geografi vedr. Kiel, Altona og Lübeck (som du ikke nævner, men som ofte har været startstedet efter færgen Gedser-Travemünde).

    Jeg troede at Hamburg og Kiel lå nærmere hinanden (af uransagelige årsager – men en misforståelse, som heldigvis ikke har haft den store betydning.)

    Det er en “fundet sten”, ein Findling, det kan være sandsten. Men den har holdt godt! De sandsten, som man brugte til fx. Christiansborg, gik jo til i trafikos og syreregn.

    • Jørgen august 29, 2017 at 07:40 #

      Afstanden Lübeck – Hamburg er ca. 60 km, og fra færgen til Lübeck er der ca. 90.

      Mon i øvrigt alle milestenene er fundne sten?

      • Donald august 30, 2017 at 09:46 #

        Fundne sten i Danmark vil vel normalt betyde “marksten”, og mange mindesten er lavet af marksten, men i dag vil man også kunne købe granit fra kendte granitbrud til mindesmærker.

        Jeg ved ikke om man altid brugte en “Findling” til Milesten. Jeg vil tro at den bløde sandsten er at foretrække – billigere at tilhugge og finpudse, – og hvis man ikke lige fandt en, har man nok hentet én fra nærmeste sandstensbrud.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes