Min barndoms hasselnødder

I mine forældres have stod to nøddetræer ved siden af hinanden. Det ene gav store, velsmagende nødder. Det andet var ikke så interessant.

For mange år siden fik jeg en stikling af det gode nøddetræ. Det har vokset sig stort i haven, og er nu beskåret kraftigt. Der har vist aldrig været så mange nødder på det som i barndommens have, og de er altid blevet spist direkte fra træet.

Hasselnødder

I år troede jeg ikke der ville være mange nødder, men 2015 er åbenbart et formidabelt nøddeår. Sandelig om ikke det er lykkedes at høste nødder. De ses på billedet. Planen er at lade dem ligge og tørre, idet de også i den tilstand smager fortrinligt.

12 Svar til Min barndoms hasselnødder

  1. Eric september 19, 2015 at 17:22 #

    Det lyder da særdeles lækkert!

  2. Jørgen september 20, 2015 at 08:06 #

    Det er det.

  3. Stegemüller september 20, 2015 at 09:26 #

    Åh friske nødder er så godt, jeg husker dem også fra min barndom. Jeg kan faktisk bedst lide dem lige fra busken, hvor de er friske og saftige.

    • Jørgen september 20, 2015 at 09:48 #

      Enig i at de friske nødder er gode, men nu prøver jeg alligevel at tørre portionen.

  4. Ellen september 20, 2015 at 14:20 #

    Høster man nødder nu? Hvorfor mon jeg så husker, at det hørte efterårsferien til?
    Men jeg har et sted, jeg liige skal hen at besøge, så 🙂

  5. Inge september 20, 2015 at 19:26 #

    Ja der er mange nødder i år, vi klippede en stor busk ned i Sverige, der var utrolig mange nødder på grenene, det var ikke det smarteste tidspunkt at barbere den busk.. 🙂

    • Jørgen september 20, 2015 at 19:30 #

      Ja, man skal passe på at barbere sådanne buske på passende tidspunkter.

  6. Pia september 20, 2015 at 19:28 #

    Jeg har i weekenden alene høstet (samlet op fra græsset, efter at have rystet grenene blidt) 2,8 kg, og der hænger flere på det lille træ endnu.

    • Jørgen september 20, 2015 at 19:31 #

      Det var da en god høst.

  7. Farmer september 21, 2015 at 05:37 #

    Det er et stort nøddeår i år!
    Der er også mange agern.
    Det burde give en hård vinter, sår´n efter de varsler.

    Den tror jeg nu ikke på; men en nydelse er det.
    Man burde sætte svin på olden i år for at få de gode skinker. Hvor længe skal et svin mon æde agern før egesmagen går i kødet?

    • Jørgen september 22, 2015 at 13:39 #

      Det må vel have at gøre med at vinteren artede sig som den gjorde. Håber ikke varsler passer.
      Det er et godt spørgsmål. Hvornår tager svinekød smag af olden? Hvornår tager vin smag af egefade?

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes