Oberbergener Bassgeige

ABC Scandinavia er nu nået til O i 3. omgang.

Oberbergen er en vinby (en lille en) i Kaiserstuhl, Baden.

Hvis man ser på etiketten, erfares det, at der har været tale om (vinen er forlængst drukket) en Grauer Burgunder (druen), det er en tør Kabinett fra 1983.

Vinmarken, Bassgeige, er søgt illustreret på etiketten – og det skulle ikke undre om marken har en facon, som i det mindste har inspireret til dette navn. En Bassgeige er en kontrabas, men der sondres i øvrigt mellem stor og lille Bassgeige, kontrabas og violoncello.

Oberbergener Bassgeige

Her er linket til andres O.

2 Svar til Oberbergener Bassgeige

  1. Donald marts 30, 2012 at 14:30 #

    Jeg tænkte først at ordet måske henviste til “en nedre mark” men ingen henvisninger eller søgeresultater peger i den retning. Geige betyder violin/strygerinstrument og er beslægtet med Jig, Gigue, dansen (som vistnok er en kædedans) i hurtig tredelt takt som mange irske folkemelodier.

    Men det er nok snarere manden, som har haft den mark, der fandt at det var et godt navn enten når man drak vinen eller fordi marken måske snævrer lidt ind på midten, som du siger 🙂

    Det er spændende så meget etiketterne kan fortælle, grå burgunder, kvalitetsvin med prædikat! Hvad mon det betyder 🙂 håber den smagte godt 🙂

    • Jørgen marts 30, 2012 at 20:36 #

      Donald, kvalitetsvin med prædikat skriver jeg om, når jeg om en uge når til Q – jeg skal lige finde noget med P først, og det er lidt vanskeligt. Grå burgunder er et godt dansk navn, på dansk hedder den nu mest Pinot Gris, i alle tilfælde for yndere af vin fra Alsace.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes