Omkring Holstentor i Lübeck

Julemarkedet i Lübeck er et besøg værd. Sidste år var vi der med vores søn og svigerdatter, i år, som omtalt i går, med familiens ældre generation.

Vejrudsigten gjorde det lidt tvivlsomt om turen kunne gennemføres, men på DMI så det ud til at sneområdet var i aftagen, og det besluttedes at køre. Det var OK, og vi havde en fin dag.

Vi var undervejs – ud og hjem – dobbelt så længe som vi var i Lübeck.

Da vi kom frem til Lübeck og Parkhaus Am Holstentor, var det ved at klare op. Lyset var fint, hvilket illustreres af et par billeder af Holstentor og Trave. Resten af dagen var det solskin og stille, og da vi kom tilbage til Trave og Holstentor, var lyset anderledes – hvilket ses af de sidste billeder.

Holstentor i Lübeck

Trave i Lübeck

Trave i Lübeck

Trave i Lübeck

Trave i Lübeck

Holstentor i Lübeck

Holstentor i Lübeck

12 Svar til Omkring Holstentor i Lübeck

  1. Bodil Brændstrup december 11, 2012 at 12:14 #

    Hej Jørgen! Det var da en frisk idé – tak for de smukke billeder. Jeg har aldrig været i Lübeck – før nu sammen med jer! Knus BB

    • Jørgen december 11, 2012 at 21:03 #

      Hej Bodil, Af og til skal man ikke lytte til popvejrudsigter, men gribe risikoen (du ved, mange kender ikke forskel på chance og risiko (chancen for at køre galt i glat føre er stor, ganske som risikoen for at vinde i lotto er lille). Der kommer lidt flere billeder fra Lübeck siden, og tak fordi du kan lide billederne. Genknus Jørgen.

  2. Inge december 11, 2012 at 14:05 #

    Hvor er der smukt i Lübeck, tog I Rødby-Putgarten eller kørte I hele vejen rundt..??

    • Jørgen december 11, 2012 at 21:06 #

      Der var ret så smukt i Lübeck, men jeg tror nu jeg vil anbefale man giver sig lidt bedre tid og overnatter. En tur rundt langs flod og kanaler er fin. Vi tog færgen Rødby-Puttgarden og kørte 477,7 km – fra jer ville det vel blive 20 km mere. Det er langt for lidt, men fint nok.

  3. Stegemüller december 11, 2012 at 18:15 #

    Det er nogle smukke billeder, du har taget i Lübeck, især er jeg imponeret over skarpheden på de første. Er de lige ud af kameraet eller har du manipuleret dem med et billeprogram?

    • Jørgen december 11, 2012 at 21:09 #

      Tak skal du have. Alle billederne er lige ud af kameraet, det første er dog rettet lidt op. Jeg billedbehandler ikke meget. Kameraet er det fine lille Lumix TZ-20 (eller ca.), som jeg købte efter at have vasket mit canon ixus i vaskemaskinen.

  4. Pia december 11, 2012 at 20:14 #

    Jeg har aldrig selv været til julemarked i Tyskland, men mine to søskende, som begge har været til julemarked i Lübeck, den ene et par gange, den anden for første gang i år, fortalte i lørdags at de var meget skuffede. Dine billeder fejler til gengæld ikke noget. Især nr. 4 og 5 er jeg helt vild med 🙂

    • Jørgen december 11, 2012 at 21:14 #

      Det er ikke sådan når forventninger ikke indfries. Det får migtil at tænke på, at jeg ikke har nogen som helst anden hensigt med at besøge et julemarked end at få en oplevelse af byens sjæl ved juletid. Jeg køber ikke mere julehalløj og falder heller ikke i svime over spisemulighederne. Man kan nu ikke undgå at fornøjes over lugten i bageriet – jul lugter, ikke sandt?
      Tak for bemærkningerne om billederne. Jo, der var smukt i solen sidst på eftermiddagen (så pyt med julemarkedet).

  5. Ellen december 12, 2012 at 13:13 #

    Det viste sig jo at være fint timet: godt vejr, men lige lidt hvidt pudder til at krydre juleudsigten med.
    Det er så dejligt at kunne gøre den slags ting, når alle andre er på arbejde. Eller … er der kun julemarked i Lübeck i weekenden?

    • Jørgen december 15, 2012 at 09:08 #

      Det var netop godt timet, men det var jo ikke lige til at vide. Julemarkedet er åbent hver dag.

  6. Donald december 12, 2012 at 15:30 #

    Hvor er det smukt! Jeg husker en enkelt sommertur til Lübeck som noget, jeg meget gerne vil gentage. Men gentagelse lader sig ikke altid gøre.

    Dengang vidste jeg forresten, at jeg altid farer vild på omfartsvejen ved Lübeck, og minsandten om det ikke lykkedes igen! Jeg så den samme frisørforretning med et markant skilt to gange inden jeg fandt den rigtige drej-væk udkørsel! 🙂

    • Jørgen december 15, 2012 at 09:10 #

      Man må glæde sig over det man gør og ikke ærgre sig over det man ikke gør. Underligt som man kan gøre af og til – i Orange havde jeg spejlvendt byen og kunne ikke vende den igen, heldigvis kunne min kone sige jeg skulle gøre det modsatte af, hvad jeg ville.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes