Op på hesten igen

Udsættelsestilbøjeligheden må have grebet mig den sidste tid. Det er ellers ikke fordi der mangler emner at skrive om.

Slud

Egentlig er jeg stadig ikke helt klart over, hvad der bevirker den nævnte udsættelsestilbøjelighed. Det er også lige meget. Den viser sig med mellemrum, og jeg gider ikke længere søge at besvare spørgsmålet: “Hvad er gevinsten?” Det er jo ikke forbundet med tvang at skrive blogindlæg. Det skulle gerne være af lyst og fordi andre måske kan have nytte af et indfald i ny og næ.

Lidt af forklaringen jeg ikke giver, hænger måske sammen med terroren i Paris. Siden 6-dages-krigen i 1967 (var det vel) er jeg blevet fanget af dramatiske begivenheder og følger lidt for meget med, også selv om intet sker. Sådan var det også med mordene i Paris. Jeg tror denne optagethed af dramatiske begivenheder er med til danne det (for mig) nødvendige bekymringsarbejde og den mentale forberedelse på, hvad der kan ske, også i Danmark. Og det er med til at fjerne frygt. Når jeg “arbejder” på den måde, har jeg ikke tid til at skrive. Nu har jeg gjort det nødvendige – og så er det med at gå til makronerne igen.

Der er ingen god grund til at rumme alle mulige indlæg i hovedet – derfor følger de her:

  • Into the White (en film)
  • Overforbruget af apostroffer og andre unoder
  • Tannbach – Schicksal eines Dorfes (en serie)
  • Mödlareuth (en lille by)
  • Stå fast (en bog)
  • Mad vs. fødevarer (en bog)
  • Kommunikation med vægt eller vægtløs kommunikation i moderne højhastighedskommunikation
  • Ancher og Krøyer – venner og rivaler (en udstilling)
  • Foretrukne måder at spilde tiden på
  • Tid og alder og den slags
  • Eksponeringskompensation
  • En balkon i Virgental
  • Alpeblomster
  • Dorfertal
  • Arnitz Alm

Der i øvrigt ingen grund til at skrive om, at det er dyrt at gå til tandlæge, men det er overraskende, at det koster 1220 kr at få ordnet en tand med to flader – og at velfærdssamfundet kun betaler 97,73. Jeg ville gerne have haft prisen at vide på forhånd, men tænkte ikke på at spørge. Det må være passende at høre tandlægen ad næste gang, hvorfor det ikke er en selvfølge at oplyse prisen.

Roskilde
I går lørdag var det fint vejr og der var mange mennesker på havnen i Roskilde og på stien langs fjorden.

Det øverste billede er taget ud af vinduet forleden da snefnuggene var på størrelse med dueæg.

… og så vil jeg i øvrigt give mig til at læse og kommentere endnu flere fremragende blogindlæg skrevet af nogle af Danmarks bedste blogologer.

, ,

18 Svar til Op på hesten igen

  1. Lene januar 18, 2015 at 13:56 #

    God beskrivelse af dit bekymringsarbejde, min mand har gjort det samme, jeg tror ikke I er nået til samme resultat, men jeg tror det er godt at have tænkt over tingene 🙂
    Og så vil jeg meget gerne høre om din oplevelse med SVned Brinkmanns bog Stp Fast, jeg overvejer nemlig at købe den. Jeg synes han har en vigtig pointe om al den lykkesøgen og stole på sin mavefornemmelse i stedet for at ræsonnere sig frem.

    • Jørgen januar 22, 2015 at 12:28 #

      Tak – og det er fint ikke at nå samme resultat.
      Jeg skal nok skrive om Stå fast – og jeg er ganske enig med dig i at der er behov for lige at stoppe op og klappe hesten.

      • Jørgen januar 22, 2015 at 15:33 #

        PS. Komentarerne var havnet i spamfilteret, af en eller anden grund.

  2. Stegemüller januar 18, 2015 at 14:47 #

    Velkommen op til overfladen igen 🙂

    Jeg synes, alting handler om terror for tiden, der er ikke en TVA uden et indslag om terror. Jeg kan ikke finde ud af, hvor reel truslen er i lille Danmark, skal man fx være bange for at tage toget på Nørreport station?

    Det ser ud til, at du har rigtig mange spændende indlæg liggende i hjernekisten; dem glæder jeg mig til at se.

    • Jørgen januar 18, 2015 at 19:58 #

      Tak. Terror er på dagsordenen, må man sige. Jeg tænker, at truslen mod Danmark er reel, men jeg har nu ikke til hensigt at være bange for at tage toget til/fra Nørreport station.

  3. Madame januar 18, 2015 at 16:55 #

    Jeg fulgte også nyhedsstrømmen i dagene efter de frygtelige begivenheder. Men modvægt må der til i form af gode bøger, udstillinger og film, og jeg glæder mig til at læse om dine oplevelser.

    • Jørgen januar 18, 2015 at 19:59 #

      Ja, modvægt må der til, men man skulle nødig blive overrasket hvis der sker noget i vort land.

  4. Eric januar 18, 2015 at 22:21 #

    Udsættelsestilbøjelighed eller -trang kender vi alle, når fokus er et andet sted. Først gik medierne i selvsving, og siden politikerne. Det er som et gensyn fra 9/11, hvor de uden omtanke kappedes om at realisere Orwells fiktion.

    Det lykkedes, næsten, og nu skal den ha’ en tand til. Det glæder mig, at du er tilbage i hverdagen og skriver om den. Det er den slags, der holder galskaben på afstand.

    • Jørgen januar 19, 2015 at 09:50 #

      Ja, lige nu har jeg hørt nok om alt bøvlet, og regner med et par bidrag til at holde galskaben på afstand.

  5. Ellen januar 18, 2015 at 23:59 #

    Det var gode tanker, du ikke skrev i indlægget her 😉
    Jeg har ikke noget ‘bekymringsarbejde’, men det siger nok mere om mig end om verden. Så længe det ikke er i min egen baghave, skubber jeg det simpelthen ud af min hjerne – jeg kan alligevel på ingen måde forberede mig, er jeg sikker på, så jeg har valgt at lade mig overraske på den værst mulige måde, hvis det alligevel skulle slippe ind i min baghave.
    Fine indlæg i vente, tror – jeg håber, du få fyldt flere ord på end kun lige overskrifterne.

    • Jørgen januar 19, 2015 at 09:57 #

      Tak – der kommer flere ord på.
      Bekymringsarbejde er som sorgarbejde et Freud-begreb, som omhandler hvad man kan gøre før henholdsvis efter tab. I begge tilfælde tror jeg der er en effekt af moderat “arbejde”, altså hverken fravær heraf eller alt for meget heraf.
      Jeg kan nu fint forstå din tilgang til risikoen for terror og lignende.

  6. Pia januar 19, 2015 at 19:17 #

    Det simple svar på årsagen til dine udsættelsestilbøjeligheder om blogindlæg, er at tiden er brugt på noget andet. Det kan jeg så også konstatere, når jeg læser videre.

    Jeg må indrømme at jeg hurtigt ryster alle andres elendighed af mig, hvis jeg ikke på en eller anden måde er relateret til den. Det betyder ikke at jeg ikke synes det er forfærdeligt, eller at jeg ikke har medfølelse for de mennesker det går ud over.

    Billedet af fjorden i Roskilde, kunne næsten ligne et sommerbillede, hvor solen har haft rigeligt magt.

    • Jørgen januar 21, 2015 at 09:09 #

      Det er nemlig rigtigt. Jeg er i nogle tilfælde lidt længe om at slippe begivenheder, men i masser af tilfælde lader jeg mig ikke påvirke.
      Der var fint ved fjorden forleden.

  7. Inge januar 20, 2015 at 22:41 #

    Jeg tror som Pia at tiden er brugt på en masse andet en blogskrivning, det kender jeg så godt.

    • Jørgen januar 21, 2015 at 09:09 #

      Det er godt vi har det sådan!

  8. Donald januar 21, 2015 at 20:20 #

    Virgental dukker op igen, og mange af de emner tyder på at du har nogle dejlige oplevelser dér. Det er da værd at gå efter! Og skrive mere om! Og planlægge igen, hvis man ellers har råd.

    Jeg tror at Staunings Ø eller rev og de andre naturoplevelser i det Sjællandske er en slags parallel til Virgental?

    • Jørgen januar 22, 2015 at 12:25 #

      Ja, jeg er lidt længe om at skrive de indlæg jeg synes skal med om Virgental- og vi må se hvad det fører til. Staunings Ø er fin – men din kyst ligner nu mere bjerge.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Into the White | Kort og godt - januar 22, 2015

    […] af emnerne på min liste forleden drejer sig om en omtale af filmen Into the White. Der er god information om den i […]

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes