Perle, en hvidvinsdrue

ABC Scandinavia er nået til P i 3. omgang. Den opmærksomme læser vil vide, at jeg har skrevet om tysk vin med en enkelt undtagelse.

P er ingenlunde et let bogstav i denne sammenhæng. Jeg kunne have valgt Prädikat, men det følger i næste uge under Q for at få prædikaterne ind i en større sammenhæng.

I 1987-udgaven af Taschenbuch der Rebsorten af Hillebrand, Lott og Pfaff er der heldigvis et register – og i dette finder man en henvisning til en drue der hedder Perle og en anden til en der kaldes persille-gutedel, Petersilien-Gutedel. Dette navn har noget at gøre med druens blade.

Druesorten Perle von Alzey stammer fra 1927, hvor Georg Scheu krydsede sorterne Gewürztraminer og Müller-Thurgau med hinanden. I 1950 forfinede Breider druen ved udvælgelse og den blev artsbekyttet i 1961 samt blev optaget på artslisten i 1968 som Perle.

Druen er hvid selv om den ser rød ud. Den er frostufølsom og meget modtagelig for råd.

Kan denne drue så bruges til noget? Svareet må vist være nej, og det begrundes med, at der var tilplantet 261 ha med druen i midten af 1980erne, jvf. den nævnte bog. I 2007 var andelen faldet til 41 ha.

Konklusionen må være, at der ikke er grund til at interessere sig for druen Perle.

Her er linket til andres P.

7 Svar til Perle, en hvidvinsdrue

  1. Donald april 1, 2012 at 12:04 #

    Nej, der er ikke meget ved en drue, som let får meget svamp. Måske havde avlerne håbet på, at det ikke var så slemt, og at tørt vejr ville give fine resultater – så måtte man tage en dårlig sæson en gang imellem. Jeg ved det ikke, men jeg er lidt betænkelig ved at affeje menneskers foretagsomhed uden at kigge nærmere på, hvad der har fået dem til at gøre sådan.

    • Jørgen april 1, 2012 at 12:10 #

      Nej, det er ikke pænt af mig at affeje menneskers foretagsomhed som jeg har gjort. Det ser dog ud til at det er vinavlerne, der gør ved ikke at dyrke druen. Den nævnte Scheu har lagt navn til en fremragende drue, Scheurebe. Har du en solbærbusk i haven, Donald, vil jeg opfordre dig til at tage en knop og nulre den lidt og lugte til den. Gør du det burde du til alle tider kunne genkende Scheurebe hvis den kommer forbi næsen. Andre vil sige, at de kender druen fordi den lugter som kattepis! Har du smagt en vin lavet på Scheurebe?

      • Donald april 4, 2012 at 11:35 #

        Nej, alle de nævnte druer er nyt stof for mig – og senere måske nye oplevelser! Det er meget interessant.

        Jeg mindes at have set nogle lys-rødlige druer, og kommer til at tænke på at “Perle” kunne have været en stor attraktion, hvis den fungerede i almindelig dyrkning – en hvidvinsdrue med rødlig skal.

        Mon ikke de, der forfinede druen, har haft god skik på markerne og dermed har haft minimalt med svamp, og så er denne tendens opdaget senere? Eller måske har der ligefrem udviklet sig en svamp, som “gjorde kål” på drueplanterne efter de første år.

        I går hørte jeg en radioudsendelse (Videnskabens Verden) hvor genetisk forskning for en gangs skyld blev omtalt med alle de usikkerheder og problemer, det rummer. Der var forsket i nåletræer, den almindelige fyr. Den vokser som bekendt fra Nordsverige – endda nord om Den Botniske Bugt! – til Middelhavet, men træerne mod nord er genetisk og resistensmæssigt helt anderledes end træerne mod syd. Det var ikke ét gén, men 50, som bestemte den ændrede karakter, og det er ikke så nemt at beskrive arvemæssigt, kan man jo nok regne ud.

        Men tilbage til sygdomme, svampe og resistens: Der var nogle af de gener, som man mente havde noget at gøre med evnen til at udvikle resistens! Og så bliver det først helt besværligt, når man vil avle på skjulte egenskaber 🙂

        Jeg gætter at vin-avlere allerede nu står i kø for at få forsket i vinrankens genetiske sammensætning!

        • Jørgen april 10, 2012 at 17:11 #

          Jeg ved ikke hvad der forskes i i henseende til duer, men jeg antager der til stadighed udvælges kloner, som er bedre end andre kloner, så der på den måde sker forbedringer.
          Faktisk er skallen på Grauer Burgunder og Gewürztraminer ikke grønne men snarere lidt rødlige, så det er ikke altid til at gætte hvilken vin der kommer ud af det. De fleste druer, tror jeg, har lys most, men jeg har set druer med rød most. De er nok ikke til at lave hvidvin af.

          • Jørgen april 10, 2012 at 17:17 #

            Jeg skrev i øvrigt at P ikke var let at skrive om – jeg glemte helt at dyrkningsområdet Rheinpfalz nu blot hedder Pfalz, og at man nu taler om Prädikatswein uden Qualitätswein mit foran. Der havde såmænd været rige muligheder her – men det blev altså om Perle.

  2. Malys Krok april 1, 2012 at 17:24 #

    Hei Jørgen! Takk for kommentar for litt siden. Du spør om lefser, og nevner noen laget av potet. I Norge lages det mange forskjellige sorter lefser, også potetlefser. De jeg har laget er lefser som helst spises til ettermiddags-kaffen som en kakebit. de er ca 20 cm i diam.smøres med margarin, sukker og kanel, hver lefse skjæres opp i fire deler. Er overrasket over at det ikke er lefser i ditt land?! Kan også si at det er en del deig på 100 gr, som kjevles ut til en tynn “skive” før den stekes.
    Håper svaret mitt gjorde deg litt kjent med dette bakverket!
    Ha det godt! -Margit-

    • Jørgen april 2, 2012 at 08:05 #

      Margit, tak for tydeliggørelsen af lefsers forskelligartethed, de findes sikkert også i Danmark.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes