Rosenborg Slot

Det er mange år siden jeg har været på Rosenborg. Det blev der lavet om på i går. I det herligste sensommervejr legedes turist i København blandt mængder af andre der faktisk var turister.

Vi – min kone var med – kunne komme lidt billigere ind qua vores alder og i tilgift til billetprisen erlagdes et begyr for at måtte fotografere på 20 kr.

Der var en del hvidt sollys ind gennem vinduerne, der næsten alle skjultes af gardiner, og jeg tror egentlig det gjorde det ret svært at se de mørkere billeder og andre detaljer rundt om, men pyt.

Her følger et par indtryk, idet billederne alle er taget uden blitz (jeg forespurgte om de måtte offentliggøres på en blog, hvilket billetdamen ikke havde hørt man ikke måtte).

Motiver fra Rosenborg

Denne gode, gamle lås fangede opmærksomheden. Den befandt sig i en dør til den lejlighed Prinsesse Sophie Hedvig (kendt fra Vemmetofte) beboede, da Frederik IV havde Rosenborg.

Motiver fra Rosenborg

Prinsessen ses her.

Motiver fra Rosenborg

Motiver fra Rosenborg

Det fremgår hvad skibet er fremstillet af – flot så det ud.

Motiver fra Rosenborg

Disse små genstande er overmåde sirligt udført.

Motiver fra Rosenborg

… hvis man mangler inspiration til den næste festlige menu, er der hjælp at hente fra Tirsdagen den 1. Januar 1889.

Motiver fra Rosenborg

Frederik 7. som ung prins malet af C.A.Jensen 1824.

Motiver fra Rosenborg

Detalje fra skydevåben.

Motiver fra Rosenborg

Dette fine motiv kan sammen med mange andre ses på trappen mellem to etager.

7 Svar til Rosenborg Slot

  1. Inge august 30, 2012 at 08:29 #

    Selv om jeg i flere år dagligt har cyklet fobi Rosenborg, har jeg aldrig været derinde.. Det må der ændres på.

    • Jørgen august 30, 2012 at 09:28 #

      Sådan går det let, men det kan anbefales at gå ind en dag. Der er selvfølgelig store sale at se, men jeg blev fanget lidt af detaljerigdommen. Jeg skal lave endnu et indlæg med lidt mere reklame for slottet.

  2. Ellen august 30, 2012 at 08:53 #

    Mange år siden, siger du … jeg har aldrig været inden for dørene. Typisk.
    Jeg har aldrig hørt, at man kan betale sig fra at fotografere … enten må man, eller også må man ikke – og som oftest må man fotografere uden blitz, fordi dennes skarpe lys ødelægger tingene med tiden. Men at betale for det – er det ikke lidt … dobbeltmoralsk på en eller anden måde?
    Men bortset fra det, holder jeg også meget af at gå rundt sådan et sted og fordybe mig i detaljerne. Desværre er det et af de få områder, hvor Johns og min interesse ikke stemmer helt overens – han skøjter helst lige igennem det hele 😉

    • Jørgen august 30, 2012 at 09:34 #

      Vi var der med vores og naboens yngste børn ca. 1980. Du har da vist været inde så mange andre steder, ikke sandt? Man kan ikke nå det hele, men Rosenborg er nu et besøg værd.
      På slottet i Schwerin kostede det vist 3€ at måtte fotografere inde. Der skal penge i kassen, og dette er en mulighed. Omvendt blev en turist glad da jeg gjorde ham opmærksom på at de 20 kr. han havde betalt for at opbevare en taske i et rum, blev givet tilbage. “Free?”, sagde han forbavset.
      Når John som en ½ orkan har beset herlighederne kan han sætte sig og se på folkelivet et sted og afvente du kommer tilbage!

  3. Bodil Brændstrup september 1, 2012 at 17:11 #

    Dejlige billeder fra Rosenborg. Tak for dem!
    kh Bodil

    • Jørgen september 1, 2012 at 17:14 #

      Selv tak.
      Kh Jørgen

Trackbacks/Pingbacks

  1. Lidt flere billeder fra Rosenborg Slot « Kort og godt - september 8, 2012

    […] fra Rosenborg Slot By Jørgen, on September 8th, 2012 Kommentarerne til det forrige indlæg om Rosenborg Slot medfører dette indlæg med lidt flere billeder – til inspiration til et […]

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes