Da jeg var barn, dyrkede mine forældre kartofler. De var af sorten “ki-nedvard”. Det er jo ikke let at høre det rette navn, når det blev udtalt af engelskukyndige forældre. Siden fandt jeg ud af, at kartoffelsorten hed “King Edward”.
På billedet er det dem til venstre – og sorten til højre er Agata, en tidlig sort.
Her ses et nærbillede af en spirende King Edward, det er den nederst i venstre hjørne:
De skal nok blive gode, de kartofler, der kommer ud af det.
Nu må jeg undskylde mig, det er et flot billede, det nederste, men min første reaktion var: Uha! Det ser uhyggeligt ud, hvad er det for et dyr, som har spist Jørgens kartoffel – og så læste jeg texten 🙂
Jeg synes også jeg slap nogenlunde fra det truende dyr – som jo bare er en kartoffelspire. Det illustrerer betydning af forstørrelse, hvis man vil se detaljer, synes jeg.
Ja, nemlig – det gør det virkelig, Jørgen 🙂
Det var også min første tanke: et kartoffelspisende uhyre fra rummet 🙂
Makrofotografering er meget fascinerende, synes jeg.
Og nye, selvopgravede kartofler er tæt på at være det mest velsmagende i hele verden.
Det var sjovt at se den lille spire i stor udgave – den ser farlig ud. Jeg glæder mig til de første nye kartofler – vi skal lige have vinteren væk de kan sættes.
Vi kaller denne spiren på poteten for ål. Vi dyrker litt potet selv, men må kjøpe noe. Ja den så litt skummel ut på nært hold… takk for hilsen! Ønsker deg en god helg, med god potet til middag! -Margit-
Tak, håber du får held med gode ål på kartoflerne!
Skikkelig stilig bilde det nederste! Jeg må innrømme at jeg måtte titte to ganger på det for å forstå hva det var, før jeg leste hva som stod over. 🙂
Ja, det var et godt gåde-billede jeg fik taget.
King Edward var også fast “inventar” i mit barndomshjem. En god kartoffel, men med knapt så stort et udbytte, hvis jeg husker rigtigt.
Har læst dit indlæg om Østrig, der er bestemt dejligt, den lille del vi har nået at se. Schweiz er dog også skønt 🙂
Vi må tage udbyttet som det nu måtte vise sig. Har ikke gjort Schweiz ret meget, men holder mig til min afhængighed af Østrigs bjerge.