Squash med bitterstoffet Cucurbitacin skal ikke spises

Husker du at smage på squash før de anvendes. Er de bitre skal de kasseres.

Squash

Der er grund til at minde om, at have-squash ikke skal anvendes hvis de er bitre. Det er ikke nødvendigvis let at huske at smage på dem inden anvendelsen, men det er nu en god ide at gøre det til en vane.

Af og til læser jeg en netavis fra Osttirol, Dolomitenstadt.at, og for ikke længe siden kunne man her læse om en borger, der måtte en tur på hospitalet efter at have spist en squash, der var bitter. Det er bitterstoffet Cucurbitacin, der giver problemet, idet dette stof af og til optræder i dyrkede squash.

Samme notits kunne i øvrigt referere til at 5 tyskere fra Bayern havde været en tur på hospitalet af samme grund. Endvidere omtaltes af en ældre mand fra Baden-Württemberg var død efter at være indlagt med forgiftningssymptomer. Se notitsen i avisen.

Der er med andre ord al mulig grund til at være påpasselig.

Yderligere information om bitterstoffet Cucurbitacin kan ses her.

,

12 Svar til Squash med bitterstoffet Cucurbitacin skal ikke spises

  1. Ellen september 4, 2015 at 09:32 #

    Holddaop – tak for info. Jeg har aldrig smagt en bitter squash, og jeg ved egentlig ikke, hvad jeg ville have gjort, inden jeg læste dit indlæg. Det kommer vel an på graden af bitterhed, for hvis det ligefrem ødelægger maden,kan jeg ikke forestille mig, at jeg ville have insisteret på at spise den.

    • Jørgen september 4, 2015 at 11:33 #

      Jeg har skrevet om det før, https://nyhedsblog.com/bitter-squash/ , men tænkte at det kan gentages, uagtet Farmer dengang mente at giftstofferne i tobak er langt skadeligere.
      Giftstoffet ødelægger ikke maden, men man kan blive gevaldigt syg af det, som vi har prøvet her, jvf. nævnte indlæg.

  2. Inge september 4, 2015 at 10:51 #

    Tak for info.. Jeg anede det ikke, men da vi sjældent har squash i huset er risikoen ikke særlig stor for os.

    • Jørgen september 4, 2015 at 11:34 #

      Uagtet det er en sjælden spise hos Jer vil det være en ide at smage på sagen.

  3. Madame september 5, 2015 at 08:29 #

    Tak fordi du minder om, at squash ikke skal anvendes hvis de er bitre – det har jeg aldrig været ude for, de er.

    • Jørgen september 10, 2015 at 07:18 #

      Velbekomme. Men det kan ske.

  4. Farmer september 5, 2015 at 19:49 #

    Ja, jeg kom vist til at give den hele armen for et par år siden :-). Jeg troede faktisk ikke på, at det kunne være et reelt sundhedsmæssigt problem.

    Nå. Det gælder vel så hele agurke-familien, at man skal være opmærksom på bitterstofferne, hvis man vil være helt sikker.

    Min holdning til disse vækster er nu ret klar: Hvis det havde været Vorherres mening, at den type frø i egen vandbeholder skulle være menneskeføde havde han vel næppe skænkes os rødt oksekød samt stegt flæsk med persillesovs.

    Men bortset fra det: Tak for god ny viden og gode link.

    • Jørgen september 10, 2015 at 07:21 #

      Det er fint at give den hele armen. Faktisk var det et klart sundhedsproblem for min kone dengang. Vi var blot ikke klar over, men anden forklaring kunne vi ikke finde og den blev jo siden bekræftet af information.
      Det gælder også græskar, har jeg hørt.
      Jeg kan godt lide squashplanter i haven og det er såmænd også fint at spise frøholderne, faktisk vil de foretrække dem for rødt oksekød, som jeg dybest set ikke gider spise ret meget af.
      Velbekomme.

      • Farmer september 10, 2015 at 19:21 #

        Utvivlsomt gælder det også græskar. Det er helt samme familie, hvor der endog findes mellemformer.

        Her i huset står den såmænd på squash med fyld af chilikrydret hakket okse denne aften. Alt hjemmeavlet.
        Mere alvorligt var min kommentar ikke ment.

        • Jørgen september 11, 2015 at 18:40 #

          Selv om man har en alvorlig mening om emnet, kan man jo godt nyde et herligt hjemmeavlet og -lavet måltid mad.

  5. Pia september 5, 2015 at 20:12 #

    Jeg har godt hørt om det, men aldrig selv oplevet en bitter squash, men bitre agurker. Jeg ikke altid at smage på dem inden tilberedning, men gerne under tilberedningen.

    • Jørgen september 10, 2015 at 07:22 #

      Fint med informationen om bitre agurker.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes