Tid og rejser

Tid kan være et sært fænomen. Den kan gå langsomt eller hurtigt, som man nu oplever det i bestemte situationer.

Man indstiller sig på den tid der er til rådighed. Det gælder også når man er på rejse. Vi kom i går og skal hjem i morgen, er egentlig er mærkværdigt udsagn dagen mellem de to tidspunkter. Faktisk kan en kort rejse være vældig intens. Det har jeg netop oplevet og beretning om nogle oplevelser vil følge, men her lidt om tiden.

I torsdags var vi med færgen fra Rødby 9.15. På færgen genkendtes et par vi havde siddet ved bord med da vi for 4 år var med bus til Gardasøen. De skulle såmænd til Gardasøen igen – med to overnatninger undervejs. De blev ønsket god tur.

Lørdag, da vi var på vej hjemover, kom jeg til at tænke på, at de ville nå til Garda på samme tid som vi sejlede hjemover fra Puttgarden.

Det er lidt spøjst at tænke på, at vi havde nået alt muligt medens de andre havde været undervejs – med pauser, spisning og overnatninger.

,

13 Svar til Tid og rejser

  1. Rasmine september 23, 2017 at 16:28 #

    Den enorme spildtid er en af grundene til, at jeg ikke bryder mig om at rejse.

    • Jørgen september 23, 2017 at 16:51 #

      Jeg forstår godt dit synspunkt, men for mig er det ikke spildtid, men transporttid. Jeg tror sjælen indstiller sig ganske forskelligt på rejser afhængigt af varighed og transportmåde.

  2. Jan september 23, 2017 at 20:18 #

    Jeg har det lidt som Rasmine med hensyn til rejsetid….= en form for spildtid.

    OK – sætter jeg mig op i en flyver, så blunder jeg altid. Ikke sådan sove rigtigt dybt, men “er væk i lange perioder” og det uanset om det er en flyvetur til Berlin, Rom, London, USA o.s.v. Har aldrig læsestof med. Sidder og kigger på de andre mennesker og fly-personalet i kabinen og blunder så ind i mellem.

    Vi har 2 gange kørt til Nordkap. Første gang kørte vi til Stockholm, sejlede om natten til Helsinki (havde så en hel dag som turist og en overnatning i Helsinki). Kørte derfra op gennem Finland til grænsebyen til Sverige Haparanda og overnattede. Næste dag videre nordpå i Finland til Kamanen til overnatning der. Næste videre derfra ind i Norge og så direkte til Skarsvåg kun 15 km fra Nordkap, hvor vi så tilbragte en uge der. Altså 4 dage i bil, hvor vi kun kørte. Ganske vidst ser man det ene flotte landskab efter det andet, når man kører i de 4 dage, men det er altså køre-/rejsetid som er en form for spildtid.

    Anden gang kørte vi ad Innlandsvägen i Sverige. Hjemmefra til Jönköping og så ellers af den her Innlandsväg nordpå til Haparanda (2 overnatninger undervejs). At køre ad Innlandsvägen er røvkedeligt. Det meste af vejen kører man i en “grøn tunnel” = høje grantræer på begge sider af vejen, så man kun ser en smal strimmel himmel. Fra Haparanda samme vej videre som første gang. Altså igen mange rejsedage/spildtid.

    På hjemturen første gang kørte vi gennem Norge med mange dages ophold hist og pist undervejs (Alta, Tromsø, Lofoten, Trondhiem, Rondane Nationalpark og Oslo).

    Anden gang kørte vi hjem via Alta, Trondheim, Riksgränsen, Abisko Nationalpark, Kiruna, Luleå, Pitea, Örnskiöldsvik, Skellefteå o.s.v. og så dreje ind til Dalarna og Mora/Orsa i en uge og så direkte hjem fra Mora København.

    Begge hjemveje også med rejsetid, men for at se noget undervejs og gøre dagesvis ophold hist og pist.

    Udturene har helt klart været mest “spildtid”.

    For sjov kalder jeg nogen gange bilen for en “Tidsmaskine”. Man rejser jo så mest ind i fremtiden med den 😀 😀

    • Jørgen september 23, 2017 at 21:10 #

      Det er egentlig tankevækkende. Jeg forstår godt det kan opfattes som spild af tid at være så mange dage om at komme frem, men hvorfor så benytte “Tidsmaskinetransporten”. Jeg synes blot ikke at kende det fra mig selv.
      For mange år siden var vi på en bustur, som varede et døgn, og det gik op for dengang, at man ikke kunne gøre andet end følge med. Alligevel lykkedes det at finde ud af noget andet ved turen, som var vigtigt, nemlig at man forlod ansvaret for det hjemlige, og det var ganske godt. Sådan har jeg det vist stadig – og jeg kan stadig godt lide at køre og komme frem og give mig tid hvor jeg så er.

      • Jan september 24, 2017 at 09:58 #

        Nu det her med “tidsspilde”…….det skal ses i sammenhæng med, at jeg dengang “kun” havde 5 ugers ferie i alt og derfor føltes det som “tidsspilde” at bruge (“at ofre”) så mange dage til transport. Selvfølgelig så man da flotte landskaber og scenerier undervejs, men det var jo fra et bilvindue, man så det…..og de var der hele tiden 🙂 Bilen som transportmiddel er jo p.g.a. den frihed det giver, når man er fremme ved hovedbestemmelsesstedet…udflugter og lignende, ligesom vi jo på tilbagevejene jo også havde nogle planlagte stops undervejs med et par dages ophold der. Kørsel i Nordskandinavien er heller ikke en kort køretur fra A til B. Man snor sig frem langs fjorde, udenom fjelde o.s.v. En i fugleflugt afstand på sølle 50 km kan sagtens være en køretur på adskillige timer.

        • Jørgen september 24, 2017 at 10:11 #

          … men det er dog en prioritering og en beslutning at holde ferie på den måde, inkl. fornemmelsen af at spilde tiden.
          Jeg har hørte andre sige: ferien begynder først når man er fremme, og set på den måde kan det være lidt bøvlet dels at køre ud i det blå og dels at slæbe på en campingvogn.

  3. Eric september 24, 2017 at 14:22 #

    Jeg tror, at jeg deler din opfattelse af tid. Rejsen fra A til B kan være trættende, især hvis den er lang naturligvis, men jeg opfatter den ikke som spildtid, jeg synes altid, at man oplever noget.

    • Jørgen september 24, 2017 at 16:09 #

      Ja, og det sker sikkert også når man, som du gør, “rejser” fra hjemmet til arbejdet på el-cykel. Ellers skulle det jo også være spildtid.

  4. Stegemüller september 24, 2017 at 17:44 #

    Næh jeg opfatter nu heller ikke, rejsetiden som spildtid.

    Når jeg er væk fra de hjemlige jagtmarker indstiller mit syn sig automatisk på at opleve alt det, der er anderledes, forskelligt fra hverdagen.

    Jeg kan godt lide at have det sådan.

    • Jørgen september 24, 2017 at 20:05 #

      Det forstår jeg fint. Og det er da en god måde at have det på.

  5. Ellen september 25, 2017 at 15:16 #

    Jeg er både enig og uenig med de andre kommentatorer.
    Enig fordi 11 timer i et fly til Johannesburg aldrig vil kunne forekomme mig indholdsrige på nogen mulig måde. Det er virkelig spildtid. Den er bare nødvendig, hvis man vil se noget helt andet end de hjemlige græsgange.
    Men otte timer i bus bagefter, hvor vi kører gennem spændende og anderledes landskaber, det er en del af ferien, og det er det også, når vi kører til Nordkap, hvor selve ferien starter i det øjeblik, vi har sat os ind i bilen. Nordkap er jo kun et vendepunkt på den ferie.
    Og rundtur i bil i Irland, England, Østrig, USA … ingen spildtid, det er en del af ferien, og man både ser og oplever noget undervejs. Meget, faktisk. Det er jo hele feriens formål.

    • Jørgen september 25, 2017 at 19:48 #

      Jo mere jeg tænker over efter alle de overvejelser mit korte indlæg har afstedkommet, jo tydeligere er det at man ikke skal tale om spildtid, men om rejsetid.
      Spildtid er fx at man har en aftale et sted på et bestemt klokkeslet og af en eller anden grund må vente alt for længe på at den effektueres, fx på hospital. Eller når man – efter 12 valgmuligheder – venter på en person i telefonen i 20 minutter og hører musik og ulidelige informationer om at man har fr travel til at kunne servicere kunderne hurtigere. Eller når man ikke kan finde på andet at lave en vente på en håndværker der ikke har villet angive et nogenlunde klokkeslet for opgavens påbegyndelse.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Mölln - Kort og godt - september 27, 2017

    […] omtalt forleden har vi netop været et smut i Tyskland. Turen gik til Mölln – to overnatninger på Hotel […]

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes