Ungt sprog

I aftes kunne man høre nyhedernes studievært (DR) spørge om man ikke lige så godt kunne lade grækerne “sejle i deres egen sø”.

Af ordbogen fremgår at det hedder “sejle deres egen sø”, men det tilføjes at især unge mennesker tilføjer bruger den første formulering.

Det forekommer at svække betydningen af udtrykket – det må de sandelig selv rode med. Man ser næsten et billede for sig af nogle grækere, der ror i en robåd i en græske sø. Det er der ikke meget aggressivitet over.

Måske mente værten at de kan sejle i det bundløse kar hun også talte om!

Trist at abstraktionen afløses af konkrethed.

I anledning af en særpræget helbredstilstand med ondt i halsen om aftenen og ikke om morgenen, søgtes råd hos Google. Jeg fandt intet, men opdagede et ord jeg ikke kender – “fråder”. En af de syge fråder med sugetabletter. Andre fråder med chokolade og chips.

Mon de gode mennesker mener de fråser, tidligere stavet med d?

Fråde har fx at gøre med aggressivitet – så man har spyt i mundvigene.

Således forandrer sproget sig stille og roligt.

4 Svar til Ungt sprog

  1. Ellen februar 22, 2012 at 01:22 #

    Ja. Og sproget skal bestemt også have lov til at udvikle sig, men det er ret sjovt at følge denne udvikling, som normalt tager en generation eller to at få helt legaliseret.
    Jeg vil dog, som dig, holde på, at der er en stor betydningsforskel på at ‘sejle sin egen sø’ og at ‘sejle i sin egen sø’.
    Men det kan godt være, at de fleste andre slet ikke kan se forskellen…

    • Jørgen februar 23, 2012 at 16:13 #

      Sproget skal udvikle sig og vi har alle en eller anden forkert formulering af et eller andet, men det er mere bemærkelsesværdigt at omfanget tilsyneladende er så stort blandt dem der lever af formidling via sproget i medierne. Der mangler i nogle tilfælde en selvkritisk tilgang til det, men man skal selvfølgelig komme i tvivl før den kan praktiseres.

  2. Donald februar 26, 2012 at 12:51 #

    Jeg kom fra det, da jeg sidste uge ville skrive en kommentar, Jørgen. Det er jo ikke sproget, der forandrer sig, men idiomer og faste vendinger. Jeg troede for nogle år siden at danskere var værre til at tale i faste sætninger og at DK var det eneste sted, hvor menneskene var ved at miste evnen til at danne nye ord og nye sætninger, som er forståelige af andre, der kender grundsproget. Men det er vist en almen tendens blandt mennesker, som ikke har fået fortalt om sproget på en måde så de har fattet interesse for, hvad dette mærkelige for mennesket (og måske nogle dyr) så specielle instrument kan bruges til.

    I DR lægger de stor vægt på, at “værter” og andre “går igennem æteren” uden at de helt præcis kan forklare, hvad det er – men indlysende ingredienser: Man skal tale uden at lyde krukket, uden at være belærende, uden at være selvpromoverende. Det er faktisk ikke så nemt. Nogen kalder det “at være sig selv”; men det er en illusion.

    Det er snarere evnen til at tale med en musikalsk betoning, der passer til det, man siger, og den evne forudsætter at man ikke har opmærksomheden på om man nu har belæg for at bruge en metafor på dette sted i programmet – derfor kommer de mange små ændringer af metaforer. De unge medarbejdere har simpelthen ikke lært dem.

    Vi lærer ikke alle metaforerne hjemmefra, med mindre vi vokser op i et meget intellektuelt rigt hjem. Fx.: Hvornår hørte du første gang udtrykket “Han har en ræv bag øret”? Jeg hørte det først da jeg var 23 år, og anede ikke hvad det dog skulle betyde.

    • Jørgen februar 28, 2012 at 12:17 #

      Jeg ved ikke hvornår jeg hørte om ræven bag øret. Du har ret i at det ikke er sproget der ændrer sig, men mennesker gør og derved opstår forandringer. Det kunne være jeg skulle se at udvikle lidt mere tolerance på mine gamle dage. Jeg forstår fint det med at være sig selv, og det er vanskeligt hvis man samtidig skal have opmærksomheden rettet mod noget andet, nemlig om det man siger nu også er rigtigt eller ej. Det vel mest formidable eksempel på dette var det pressemøde, hvor vor forhenværende statsminister i den grad forsøgte at finde ud af hvad han skulle sige at han ikke kunne finde ud af at forholde sig til spørgsmålene – hvorved det hele blev en farce.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes