Varm røget laks

Det er lige før efterårsjævndøgn indtræffer, og dermed er der ikke længe til jul.

Det skal naturligvis ikke opfattes som en trussel. Og i virkeligheden er emnet ganske uden betydning, eftersom der ikke er konsensus om at sammensatte ord skrives ud i et på dansk. Det synes ganske umuligt at bibringe dele af folket en forståelse heraf.

Det gælder også producenter af annoncer der falbyder julefrokoster. I en lokalavis var der i denne uge en hel sektion helliget dette voldsomt betydningsfulde fænomen.

Et sted var en del af tilbuddet Varm røget laks.

Hvad mon det er?

Varm varmrøget laks?

Varm koldrøget laks?

Varm røget laks?

Varmrøget laks?

Man må ikke håbe den varme laks bliver kold inden den er spist af de forhåbentlig veloplagte gæster, og ej heller at der blandt dem er sure pedanter.

,

11 Svar til Varm røget laks

  1. Eric september 20, 2017 at 15:07 #

    Med +30° de næste dage opfatter jeg på ingen måde julens nærhed som en trussel – endnu.

    Varm røget laks er hverken genitiv eller dativ, men det glider vel ned med et laksativ. Og nu, hvor vi er ude med sprogriven, må jeg drilsk spørge, om “faldbyde” er bydemåde som i fx “skvat så!”? 😉

  2. Jørgen september 20, 2017 at 16:30 #

    Jeg har det nu på samme måde her. Temperaturen har været rimelig i dag og det har været muligt at sidde ude med fornøjelse.
    Det sker der smudter en stavefejl ind – og jeg synes i øvrigt de tiltager med alderen. Jo, faldbyde er bydemåde som i skvat så, og det har naturligvis intet at gøre med at falbyde julefrokoster.

  3. Pia september 20, 2017 at 18:49 #

    Jeg får (også) knopper af alle de sammensatte ord, der nu er blevet til to, overalt. Søger man på Google med et sammensat ord, bliver man spurgt om man mente … … og så kommer ordet i to dele. Nej jeg mente hvad jeg skrev, men den mulighed har jeg så ikke. Det må da alt andet lige, være med til at forstærke den forkerte stavemåde, når Google altid får ret.

    • Jørgen september 20, 2017 at 20:28 #

      Jeg tror ikke Googles spørgsmål, som også irriterer mig, er hele forklaringen, men det er formentlig med til at gøre det hele vanskeligere. Google kan egentlig ikke være det bekendt.

  4. Ellen september 20, 2017 at 22:26 #

    Det er irriterende at læse, og det er ikke kun ‘de unge’, der ikke kan finde ud af at sammensætte navneordene, har jeg desværre kunnet konstatere.

    • Jørgen september 21, 2017 at 20:05 #

      Ja, det forstyrrer så man hellere er julefrokosten foruden. Men Google burde sørge for ordentlighed i denne sammenhæng.

  5. Rasmine september 21, 2017 at 12:12 #

    Jeg kan ikke lade være med at tænke, at problemet med de mange særskrivninger skyldes manglende opmærksomhed på sammenhængen med udtalen. Der er mange andre ting i retskrivningen, der kan være en smule vanskelige, hvis man er sprogligt doven, men ingen dansker kan være vel være i tvivl om sammenhængende eller ikke sammenhængende udtale, som i øvrigt også afspejles i trykket.

    • Jørgen september 21, 2017 at 20:07 #

      Det lyder som en relevant forklaring. Jeg kommer i øvrigt til at tænke på dig hver eneste gang jeg skriver sådan et indlæg – man gør det forgæves.

  6. Donald september 23, 2017 at 11:12 #

    Jeg ville ønske at man nærmede sig andre sprog, skandinaviske såvel som tysk og Engelsk. Specielt synes jeg – trods at jeg læser hurtigt og flydende, at det er lettere at læse [E]engelsk, som ikke sammenskriver alting, og har en tommelfingerregel (tommel finger regel, nej, tommelfinger regel, ja) om at ord ikke må blive for lange. Jeg er jo nok ikke den eneste, der har skævet til den regel, i Hyrdinden og Skorstensfejeren skriver HC.Andersen
    gedebukkebensoverogundergeneral­krigskommander­sergenten, i sammenhængen, citat:

    […]men midt på skabet stod snittet en hel mand, han var rigtignok grinagtig at se på og grine gjorde han, man kunne ikke kalde det at le, han havde gedebukkeben, små horn i panden og et langt skæg. Børnene i stuen kaldte ham altid gedebukkebens-overogundergeneral­krigskommander­sergenten, for det var et svært navn at sige, og der er ikke mange der får den titel; men at lade ham skære ud det var også noget. Dog nu var han der jo! altid så han hen til bordet under spejlet, for der stod en yndig lille hyrdinde af porcelæn; skoene var forgyldt, kjolen nydelig hæftet op med en rød rose og så havde hun guldhat og hyrdestav; hun var dejlig.

    Det har jo nok været en satyr, der var “skåret” ud i det mørke skab af træ.

  7. Donald september 23, 2017 at 11:34 #

    Eric’s svar er spot on. Men jeg ved desværre stadig ikke hvad varmrøget laks er eller om det er muligt, ønskeligt, nødvendigt og tilstrækkeligt at skelne mellem rygning og varmrygning. Måske er der ikke noget der hedder koldrygning. Måske er forskellen, at laksen næsten bliver stegt, når man varm-ryger?

  8. Jørgen september 23, 2017 at 17:07 #

    Vi må vel holde os til de danske regler til Google har vundet slaget om sammenskrivninger eller ej. Jeg kan sagtes se at det kræver evnen til at holde tungen lige i munden at læse H.C. Andersens sammenskrevne ord, og det er tydeligvis vanskeligere end lokomotivremisearbejderformandsassistent.

    En varmrøget laks er en laks, der fx røges i en passende grill i passende tid ved ca. 90-95 gr og siden ved lavere temperatur.
    En koldrøget laks er en laks der røges i timevis ved en temperatur på ikke over 25 gr.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes