Kalendervinteren begynder den 1. december. Denne dag bød i og for sig på fint, stille vejr og kun lidt sne. Vi var en tur på Frilandsmuseet med en del af familien. Det blev til et ophold i frisk luft på 3½ time.
Gæssene svømmede rundt med udsigt til hvad der er i vente.
Da vi kom tilbage, var der kun en gås. Den anden var ved at blive plukket.
Den lille hund havde det køligt i klapvognen.
Det tang-varme hus stod nok så flot med et lille hvidt drys på taget.
Der var gang i det træfyrede komfur. Ringe skulle på for at dæmpe varmen lidt så de gule ærter ikke blev for hurtigt færdige.
Kan man om ænderne sige de stikker halen mellem benene eller hovedet i busken?
Og i morges, på vinterens anden dag, var der hvidt derude.
Fine vinterbilleder.
Jeg har endnu til gode at opleve lidt liv på Frilandsmuseet – jeg elsker at komme der, men det må gøre det endnu meget mere interessant, at der sker ting som det, du har beskrevet her.
Det er nøjagtig det der er interessant ved at besøge museet. Det med komfuret var ganske som i min barndoms køkken. Gåsen, der måtte af med dunene fik mig til at tænke på min mormor osv. Det er meget fint man laver disse juleaktiviteter.
Dejlig lille historie – “som at være der selv” – og fine billeder. Tak for turen! kh B
Tak, der er ikke mange ord i historien, men billeder siger mere, er der vist noget om. Velbekomme.
Frilandsmuseet er et dejligt sted, og jeg mindes også min barndom med ænder og gæs på køkkenbordet og maden fra brændekomfuret 🙂 Da jeg i sommers prøvede at forklare og fortælle et par mindre børn om min barndom i relation til det vi så, sagde drengen. Årh. så må du være gammel 🙂
Jeg kan også godt lide Frilandsmuseet fordi man vender tilbage til noget kendt fra tidligere. Jeg forstår man er gammel når man beretter om noget yngre ikke selv har (kunnet) opleve. Ændringerne er gået hurtigt i de seneste generationer.