Bodil Brændstrup har skrevet en meget fin e-bog på 36 sider. UNDSKYLD, VI LEVER! er titlen. Det var titlen på et kursus for kommende pensionister, hun gennemførte for mange år siden, og som nu er så blevet til denne inspirerende bog.
Som det ses, er forfatteren ikke just fornøjet ved udtrykket “den tredje alder”, og bogen er da også inddelt i 8 afsnit om lige så mange forskellige aldre. Udgangspunktet er at være født i årtiet før Danmarks besættelse i 1940 og stadig være i sving. Der er mange skarpe betragtninger i bogen og meget at tage ved lære af. At undskylde at leve er ingen mulighed.
Hvem bør læse bogen? Er du født i samme årti som Bodil, anbefales den naturligvis. Det gælder også, hvis du er ældre og yngre. Kommende pensionister kan afgjort have fornøjelse af den. Det må være muligt at tænke sine egne livsperioder ind i de relevante aldre.
Andre, der er nysgerrige efter, hvorledes livet har formet sig fra 1930erne, er naturligvis meget velkomne til at læse bogen.
Betænk dig derfor ikke. Bodil forærer bogen væk til 12. juni 2012, hvorefter den koster 30 kr.
Jeg spurgte Bodil om en tekst til et blogindlæg. Hun sendte følgende
Uddrag af
UNDSKYLD, VI LEVER! Af Bodil Rønholt Brændstrup
Den tredje alder – sludder og vrøvl!
Udtrykket ”den tredje alder” har altid irriteret mig grusomt. I min verden har livet ikke kun tre aldre. Jeg vil tillade mig at give mig selv og min generation mindst 8 aldre med hver sine udfordringer og særpræg.
I hver fase har det for mig været mere eller mindre nødvendigt – i nogle af de senere faser næsten livsnødvendigt – at stoppe op og evaluere min situation.
En af mine sønners klassekammerater dukkede engang i 90-erne op på et af mine kurser, og da talen var om karriere-planlægning, demonstrerede han sit eget private karriere- og livsmønster. Jeg syntes, det var ret genialt og har selv brugt det lige siden. Han tegnede det således:
Hans tanke var, at du anskuer dit forløb som en række buer. Når du når til et vist punkt, er der noget, du vil prioritere op, eventuelt starte noget helt nyt, og noget andet, du vil nedprioritere eller helt ophøre med. Nogle buer kan være længere end andre, men det er dynamikken i tankegangen, der er væsentlig.
NB: Det undrede mig ikke, da jeg en dag på TV så samme Christian stå på Sydpolen efter en lang og hård vandring over isen! Han kendte sine mål og gennemførte dem.
Jeg havde selv et par år tidligere siddet sammen med en god ven en nytårsaften, som vi af mange gode grunde tilbragte foran pejsen i mit hus i skoven og ikke i byen blandt venner.
Vi udfordrede da hinanden til alvorligt at besvare to spørgsmål vedrørende vores professionelle liv:
1.Hvad vil jeg ikke gøre mere i det nye år?
2.Hvad vil jeg gøre i det nye år, som jeg aldrig har gjort før?
Det viste sig at være en meget frugtbar øvelse for os begge to. Vi gennemførte faktisk, hvad vi havde besluttet. Jeg har brugt den flere gange siden bare for mig selv.
Pinsevejret har artet sig eksemplarisk i 2012. Det har været bedre at være ude i det end sidde bag en skærm. Kameraet har dog været med og det er blevet til lidt af hvert, bl.a. et rådyr (?) som mødtes ved en tur langs Køge Ås. Det stod længe inden det fortsatte sin tur. Der er brugt maksimal zoom.
Kender du det fænomen, at en pludselig ro kan opstå. På en sådan måde at forstyrrelser fra fortid og fremtid ikke indgår i bevidstheden. Og sådan at man har lyst til at blive i den situation.
En sådan ro oplevedes i 1994 på Ærø. Vi var på en kortere ferie. I en vældig hedebølge.
På en rundtur kom vi forbi en gård med et kæmpestort træ på gårdspladsen. Her var det muligt at købe forskellige produkter og sidde under træet og nyde kaffen eller hvad det nu var.
Det skulle vise sig at være en fantastisk oplevelse. Vi var der bare. Og mærkede en næsten fuldstændig harmoni og ro. Vi kunne have sidder længe og været i denne væren.
Den oplevelse refererede min kone til da vi sad med en kop kaffe og en kirsebær-rabarber-kage i en uhøjtidelig café-have i tjenerhuset ved Schloss Bothmer i Klütz. Vi sag i læ af hækken, kiggede på marken og lindealleerne, som ses på billederne – og på de få personer der adstadigt kom gående.
Her var den samme ro – og vi kunne have siddet længe og været i denne væren.
Det er godt at opleve i ny og næ.
Her ses et par billeder af slottet, der er under restaurering. Og af lindealleerne, samt af kagen.
Kør blot dertil hvis turen går til Wismar, Schwerin eller Gadebusch.
De sidste par dage har været tilbragt i Wismar med afstikkere til Schwerin og Klütz. Det sidste sted for at se på Schloss Bothmer. Det var under restaurering – men der var en fin mælkebøtte i parken, som jeg tog et par billeder af med makroindstillingen på mit nye kamera.
De følger her (klik på dem og se dem stort):
Nu skal jeg reagere på kommentarer og på blogbesøg – og når jeg har sorteret i de mange billeder optaget i det herligste vejr, følger mere her.
Hvorledes reagerer du på en mail som den der følger, hvis den lander i din indbakke?
Jeg mærkede en reaktion i maveregionen. Det var af den slags, der følger af at have gjort et eller andet uhensigtsmæssigt eller undladt at gøre noget, der skulle have været gjort. Sådan har vi sikkert hver især forskellige måder at reagere på.
Der gik dog kun et øjeblik inden det blev klart, at der måtte være ugler i mosen. Ved nærmere eftersyn er det indlysende, at Nets (PBS) ikke ville sende en sådan mail ud (de sender vist i øvrigt ikke mails til kunderne), og derfor måtte den være ondsindet. Sprogligt er den ubehjælpsom og måden konto skrives på er naturligvis en fin indikation af, at den er fra en svindler.
Mailen er denne:
Det blev naturligvis endnu mere tydeligt da jeg bemærkede hvorfra mailen kom:
ABC Scandinavia er nu nået til W i 3. omgang og atter er det om tysk vin.
Vindyrkningsområde Württemberg er Tysklands 4. største område. Det er et rødvinsrområde. Mere end 70% af den vin, der fremstilles, er rød.
De mest dyrkede rødvinsdruer er Trollinger, Roter Schwarzriesling. Lemberger og Spätburgunder.
Weinanbaugebiet Württemberg strækker sig ned til Bodensøen og de kendeste byer er Stuttgart og Heillbronn.
At et vindyrkningsområde ligger langs floder er ingen tilfældighed. Der er gode skråninger, der giver en god eksposition mod solen og dens stråler reflekteres yderligere fra flodens vand.
Floden i Württemberg er Neckar og langs 3-4 bifloder dyrkes også vin.
Der er mange små vinbønder i Württemberg og følgelig er der mange andelsforetagender.
Der skulle være gode muligheder for at smage på vinen lokalt, hvis man er der, idet der er ikke færre end 200 vinfester i løbet af et år. Skulle man foretrække en vandretur, har der været en vinvandrervej de seneste 25 år.
For mange år siden var jeg i konkurrencesammenhæng i Württemberg og jeg har fundet et par billeder frem fra dengang.
Jeg tog et foto af en reklameplakat, der tydeligt siger at en kvart liter Württemberger om dagen skulle være en god ide.
En tidligere Weinkönigin, hvis navn jeg ikke længere husker, holdt et fint foredrag om områdets vine, og hun ses her sammen med den daværende vindronning.
Alle tyske vindistrikter udvælger hvert år en vindronning ved konkurrencer mellem vinvidende døtre af vinbønder. Blandt områdernes vindronninger finder man Tysklands.
Nu begynder det at blive vanskeligt at skrive om tysk vin – faktisk skriver jeg kun om Z, når vi når dertil.
Tilføjelse: Berlingske fortæller i dag, at der er en vinfest i Hamburg fra 27. juni til 14. juli 2012. Den kaldes Stuttgarter Weindorf, og finder sted for 27. gang i Hamburg. Der er 60 udstillere med i gennemsnit 5 vine hver – fra Württemberg og Baden.
Selve Stuttgarter Weindorf finder sted i slutningen af august til knapt midten af september i Stuttgart.
Skulle vejen falde fordi er der muligheder for at gøre sig bekendt med et større udvalg af vine fra Württemberg. Her er derfor linket til Stuttgarter Weindorf, der omtaler begge de her omtalte vinfester.
Hvor heldig kan man være? Vi havde bestemt os for en minferie i Wassersleben, Flensborg i slutningen af marts, hvis vejret ellers så ud til at arte sig nogenlunde.
Det må man sige det gjorde – og den vejrudsigt der bevirkede beslutningen om at bestille ferien, viste endog meget gode takter. Det blev til nogle herlige dage. Vi var fremme inden 12 og eftermiddagsturen gik til Flensborg, hvor vi endelig langt om længe så nærmere på havnen. Det var der sandelig også mange andre der gjorde – temperaturen var 20 grader, så det kunne ikke fås bedre i slutningen af marts.
Vi var atter en tur i Kappeln – og også her var der meget fint vejr. Denne gang spiste vi frokost i “den gamle smedje”, hvilket afgjort kan anbefales.
Her er et billede fra havnen i Flensburg, og du er velkommen til at se flere billeder i efterfølgende diasshow.
Når jeg har tænkt på hvad der kunne skrives om i forbindelsse med tysk vin, synes jeg ikke mange emner dukker op. Volkach gør det imidlertid.
Når man som bilist kører syd eller nord ad A7 er der en afkørsel til Volkach. Det er der også når man kører øst eller vest ad A3. Wüzburg ligger i nærheden.
Hver eneste gang jeg kommer på de kanter, får jeg lyst til at køre af og se lidt på området ved byen, der ligger ved Main-floden. Naturligvis ville jeg købe lidt Frankenvin, men det lykkes ikke ret ofte fordi jeg sædvanligvis passerer på et tidspunkt hvor der er lukket.
Kommer du til byen, vil jeg foreslå at du kaster et blik på rådhuset, der her vises i en ikke så god udgave. Billedet er et gammelt dias der er indscannet.
Der er utallige vinfester i de tyske vinbyer, og skulle du være heldig at være i nærheden, kan det være en god oplevelse at deltage i en sådan. Her er et link til vinfester omkring Volkach.
For efterhånden et par uger siden fik jeg en mail fra Barbera i USA. Barbera havde set et billede af Gadstrup station på Roskilde Daily Photo. Hun fortalte, at hendes mands oldefar havde været stationsmester på Gastrup station i 1920erne. Det var Ole Toppenberg. Havde jeg mon nogle oplysninger?
Ikke umiddelbart, men det kunne måske lade sig gøre at finde ud af noget.
Jeg så efter i folketællingerne på arkivalieronline.dk. Ganske uden resultat. Det var egentlig mærkeligt, idet jeg havde en forventning om, at stationsmesteren (sådan var titlen før den blev til stationsforstander) måtte bo på stationen. Der var jo, som det ses på billedet Barbara sendte og som jeg gerne måtte bruge, en del personale.
Hvad så? På det lokale bibliotek kendte man ikke Toppenberg, ej heller i den lokalhistoriske forening. Jeg lånte imidlertid bogen om Gadstrup og Syv Sogne (udgivet i 1953), og heri – på side 113 – var der en lille side om Gadstrup station.
Gadstrup station lå slet ikke i Gadstrup. Den lå i Snoldelev.
Det har jeg naturligvis aldrig tænkt på, for hvorfor i alverden skulle det dog være sådan. Forklaringen er den, at Snoldelev sogn strakte sig ind i Gadstrup, som byen er nu, og når man byggede en station, hvor den nu ligger, lå den naturligvis i Snoldelev. At den kom til at hedde Gadstrup station forklares med, at Gadstrups borgere var mere engagerede i opførelsen af stationen end Snoldelevs, og med at man allerede havde opført og navngivet Gadstrup andelsmejeri, der også lå i Snoldelev.
Sådan er det til at forstå, at det ikke var let at finde Ole Toppenberg, som ses på billedet.
Da dette var blevet klart, var det ingen sag at finde Ole Toppenberg og hans familie i de relevante folketællinger. Han kom til Gadstrup station i 1918 og var benævnt som stationsmester i de første folketællinger, men stationsforstander i den fra 1930.
Nu ligger Gadstrup station i Roskilde. Nå, ja, i alle tilfælde i Roskilde kommune.
Seneste kommentarer