Uge 33 2019

Ikke nok med, at vi skulle have ny asfalt, som omtalt i sidste uge, nej, der skulle også en ny kantsten til. Den blev produceret på stedet med en maskine, der blev fodret af betonkanonen. Og før vi får set os om, er der sikkert også lavet et nyt og moderne fortov.

Denne installation er et led i en motionsrute. Det bliver spændende at se om den vil blive brugt eller om den blot er opført som forurener af det offentlige rum. De to træer er bogtræer. Der står vist et par bøger i dem, men lågerne synes ikke at være lavet til at holde – så lad os se, hvornår de ikke længere bliver brugt til deres bestemmelse, og hvornår de derefter fjernes.

Det ses at vejen er spærret. Det skyldes at togstrækningen bruges til at teste et nyt signalsystem, hvilket indebærer mangt en weekend med omkørsel til følge. Lad os håbe ingen får brug for en ambulance.

Her ses vejspærringen tydeligere. Der er skrevet en forklaring om nødvendigheden heraf på det blå skilt.

Et svar til Uge 33 2019

  1. Jørgen april 25, 2024 at 13:52 #

    Installationen bliver stort set ikke brugt til noget. Yderst sjældent ser man et barn bruge den. Bogtræerne blev kun brugt i kort tid, lågerne er faldet af nogle steder og rummene bruges til affald, og det er ikke let at forstå, at de ikke er fjernet for længe siden, ledsaget af en undskyldning for tåbelig brug af offentlige midler.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes