Videre

Danmark blev ramt af terror i midten af februar 2015. Der er sagt og skrevet meget herom. Der er vist billeder. Der vil blive sagt og skrevet meget om de ændringer af Danmark de tragiske hændelser medfører. Sådan skal det være.

Jeg undrede mig umiddelbart over, at jeg ikke blev overrasket eller fik aktiveret særlig stærke følelsesmæssige reaktioner, men det er sikkert en konsekvens af min personlige forberedelse på at dette ville ske i Danmark på et tidspunkt. Sådan tror jeg mange har haft det.

Da jeg efter en nats søvn fandt ud af, at endnu et angreb havde fundet sted, kom der mere gang i følelserne. Vrede var den første følelse. I løbet af søndagen og mandagen blev jeg rørt en del gange og en forstemthed indfandt sig.

Nu har jeg foretaget min nogenlunde fornødne bearbejdning, men jeg er ganske klar over, at der er ikke så få mennesker, der har et meget omfattende sorg- og bearbejdsningsarbejde at gøre før de kommer fri af de smertelige tab, trusler om tab og andre forfærdende oplevelser de har været udsat for. Må det lykkes godt for dem.

Og så må vi videre. Det sker med et par sproglige iagttagelser.

Det er velkendt at vind medfører at det opleves koldere end termometeret viser. Når det er nogle få graders varme og der blæser en strid vind, føles det langt koldere end det er. Føle har at gøre med følesansen. Et par gange har jeg nu i TV hørt dette fænomen blive betegnet “følelsesmæssigt”. Det er vist ikke lige emotioner det drejer sig om. Her er måske en betydningsforskydning på vej.

I en annonce fra nabobyens brugs kunne følgende læses: “Den betjente slagter tilbyder ovnklar mørbrad krone”. Hvem mon betjener slagteren? Og hvad ville han tilbyde hvis han ikke blev betjent?

Ved mindehøjtideligheden forleden blev “Man binder os på mund og hånd” sunget af Pernille Rosendahl. I mx-gratisavisen kunne man dagen efter læse, at hun havde sunget “Man binder os på hænder og fødder”. Sådan kan det gå, men fødder rimer nu ikke på ånd.

I omtalen af at en eller flere havde hjulpet weekendens terrorist med at skaffe våben, blev det et par gange sagt at han også havde fået hjælp til at afskaffe dem igen. Den går vist ikke. Sådanne bortskaffes eller skaffes af vejen. Men det er let nok at forstå at TV-folket er under pres og at den rette brug af ord kan smutte i skyndingen.

En til lattermusklerne er følgende set i Facebookgruppen “Sprogbøffer og sprogjuveler”: Mus og rotte gift 169.

Det var et billigt bryllup!

,

13 Svar til Videre

  1. Stegemüller februar 19, 2015 at 11:18 #

    Herlige sprogforbistringer du har fundet frem … øh nej “sprogforbistringer” er forkert, for jeg slog det lige op på ordnet.dk, og der stå “misforståelse eller forvikling der skyldes samtidig anvendelse af flere sprog”.

    Jeg blev meget berørt, da jeg så de mange mange mennesker med fakler forsamlet mandag aften ved Krudttønden. Jeg syntes også, det var rørende at høre statsministeren, da hun holdt en lille tale i Krystalgade ved synagogen.

    Nu skal vi ganske rigtigt videre, og så må vi overlade det til myndighederne at træffe foranstaltninger i mod en gentagelse.

    • Jørgen februar 20, 2015 at 09:11 #

      Enig i at der er nogle fine nogle i samlingen.
      Det var svært ikke at blive berørt hin aften, synes jeg også.
      Og vi må se hvad der sker.

  2. Madame februar 19, 2015 at 16:40 #

    Ak ja, stakkels sprog – men morsomt er det nu 🙂
    Nu må man virkelig håbe, der bliver gjort en indsats for at finde disse hadefulde unge mænd – der må vel være forældre, søskende og venner, der ved, hvor det bærer hen?

    • Jørgen februar 20, 2015 at 09:12 #

      Ja, vi må trække lidt på smilebåndet. Det er trist at så meget had åbenbart er en nødvendighed for nogle.

  3. Ellen februar 19, 2015 at 18:14 #

    Hehe, fiine eksempler 🙂
    Jeg ser, at min gamle brugs stadig fremturer udi dårligt dansk – alle mine år i byen har øjensynligt været forgæves. Og dog … noget er der trods alt sket hen ad vejen.
    Jeg så godt den med musen og rotten der blev gift – det var SÅ morsomt.
    Det kunne godt tyde på, at du har fundet endnu et pendulord i ‘følelsesmæssigt’ – eller er det kun en og samme person, der har misforstået ordet, mon?
    Det ville da ellers ikke være så tosset at få afskaffet alle våben 🙂

    • Jørgen februar 20, 2015 at 09:14 #

      Faktisk tror jeg din indsats har haft betydning, bla for at apostroffen i bagerens er forsvundet. Jeg synes nu ikke følelsesmæssigt har noget med pendulord at gøre, og jeg husker egentlig ikke om det er den samme der siger det, men vil gætte på det er.
      Ja, lad os få afskaffet alle våben!

  4. Eric februar 19, 2015 at 18:25 #

    Gode og sørgmuntre eksempler på sprogforbistring 🙂

    Jeg blev heller ikke overrasket over attentaterne, og det skulle undre mig, om ikke noget lignende sker eller forsøges igen, for grøfterne er allerede dybe, og nogen har bandsat travlt med at grave dem dybere.

    • Jørgen februar 20, 2015 at 09:15 #

      Tak.
      Jeg bliver ej heller overrasket næste gang, idet jeg tror der er en tiltagende risiko.

  5. Rasmine februar 19, 2015 at 23:13 #

    Heller ingen overraskelse her. Vrede – også¨over de omsiggribende sprogfejl. Hvad skal vi også med nuancer i sproget eller en kulturel baggrund!

    • Jørgen februar 20, 2015 at 09:16 #

      Det forstå jeg godt – og nuancer er jo, tilsyneladende, ret ligegyldige.

  6. Donald februar 20, 2015 at 00:43 #

    Så var jeg ikke alene om at synes det var ventet. Jeg må dog tilføje at jeg fik kuldegysninger, ikke så meget over at terroristen havde slået til igen, men over at det var lykkedes ham at slå endnu et menneske ihjel og det endda med et skud på klos hold.

    Sprogligt, forresten, klos er samme som close. Det bruges især i netop denne forbindelse. I den glorværdige Ordbog Over Det Danske Sprog er der eksempler, hvor ældre forfattere har stavet det med ‘d’ (hvilket i mine øjne viser at selv kompetente, toneangivende sprogbrugere kan have problemer med vore sjældnere ord.

    Jeg var også chokeret (shocked) over hvor mange medier der gik i selvsving, og man brugte timevis på den sørgelige hændelse.

    Men én, som virkelig har haft brug for at bearbejde denne hændelse, er den dansker, som født af kultur-muslimske forældre, og som med et mellemøstligt eller pakistansk navn har oplevet diskrimination og forskrækkelse over sin kulturelle baggrund og har stillet spørgsmålet: “Hvad skal der til at jeg er god nok”. Det er Rushy Rashid Højbjerg, der har sat ord på denne følelse af utilstrækkelighed. Hun har et debatprogram onsdag fra 10-12 i Radio24syv, landsdækkende, på den tidligere P2-kanal.

    Dine sproglige eksempler er herlige. Vi er jo nok klare over at skilteskriveren har tænkt på “slagter” som forkortelse for “slagterbutik” eller “slagteriudsalg”. Men det overrasker mig alligevel at der er så mange skilte rundt omkring, som Ellen og du kan finde frem. Måske skyldes det, at alle dem, der kan stave, er blevet forfattere?

    • Jørgen februar 20, 2015 at 09:41 #

      Jeg tror det ventede var en dominerende fornemmelse i lørdags blandt de fleste danskere. Jeg kan sagtens forstå kuldegysningerne som reaktion på det skete. Og på måden det skete på.
      Desværre er det jo nok især de døgnkørende nyhedsudsendelsers opgave at prøve at holde den kørende, men når man får nok må man slukke.
      For ikke at falde i generaliseringernes grøft er jeg begyndt at sondre mellem i alle tilfælde sekulære muslimer og fanatikere og på den måde håber jeg at friholde mange fra minoriten muslimer for utilstrækkelighedsfølelsen. I øvrigt mener jeg man selv er ansvarlig for sine følelser og det gælder også her.
      Det der overrasker mig ved nogle af sproglige underligheder er det tilsyneladende fravær af en eller anden form for selvkritisk indstilling. Måske er det blot hastværkertendensen der gør sig gældende.

  7. Donald februar 26, 2015 at 12:09 #

    Ja, fraværet af selvkritisk eller sprog-forbedrende indstilling gør det vanskeligt at forstå hinanden uden svipsere. Det hænger måske sammen med den iøvrigt prisværdige indstilling at man aldrig skal kritisere folk for deres sprog (heller ikke når man arbejder på at forbedre det) – men denne positive venlige holdning kan let gå hen og inspirere til laissez-faire (godt dansk udtryk!) 🙂

    Utilstrækkeligheds-følelsen for kulturelle muslimer er måske ikke så meget en følelse som en konstatering af, at der er nogle situationer, hvor man bliver forbigået/udelukket pga. udseende og navn. Jeg ville blot ønske at der var flere muslimer, som havde en kritisk holdning overfor religion og som turde udtrykke den.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes