Iphöfer Julius-Echter-Berg

ABC Scandinavia er nået til I i 3. runde – jeg må heller skynde mig med dette indlæg inden det er for sent.

Tysk vin med I er ikke det letteste bogstav at skrive om. Det kunne være Ihringen i Kaiserstuhl i Baden, men valget falder nu på Iphöfer Julius-Echter-Berg. Det er fordi jeg har en etikette at vise.

Jeg har tidligere nævnt Iphofen, som var overnatningsby på ture til Østrig. Byen ligger i Franken.

Det berømteste vinbjerg i Iphofen er Julius-Echter-Berg. Julius Echter von Mespelbrunn (1545-1617) var biskop i Würzburg. Her grundlagde hans dels universitet og dels et hospital, Juliusspittal.

Iphofen

Som det ses er der her tale om en 1990er Silvaner Auslese. Den er høstet på Julius-Echter-Berg og er fremstillet af Weingut Johann Arnold. Jeg købte den engang i 1995 eller 1996 på stedet. Vinen er forlængst drukket. Bemærk alkoholprocenten, der er en følge af naturligt sukkerindhold i mosten.

Her er linket til andres I.

2 Svar til Iphöfer Julius-Echter-Berg

  1. Donald februar 16, 2012 at 18:46 #

    Ja det er en høj procent – hvis den er over 17 eller 18 som i Portvin har jeg hørt at vinen holder sig næsten uendeligt længe. Men 14.9 er også godt for holdbarheden, tror jeg. Men hvorfor dog gemme til natten 🙂

    Jeg synes det er interessant at høre om hvordan universitet og hospital er kommet til. Det “ligger i tiden”, men alligevel skal der en formidlende kraft til.

    • Jørgen februar 21, 2012 at 18:16 #

      Vin skal gerne drikkes på det rigtige tidspunkt, og i et tilfælde som denne vin, strækker det sig over mange år. Juliusspital har i øvrigt egne vinmarker og er altså også en vinproducent.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes