Livet som kunde 6 – en uindpakket pakke 2

I forlængelse af forrige indlæg om den uindpakkede pakke og kommentarerne hertil, følger her et svar fra Wuptis kundeservice.

Jeg udbad mig en forklaring på, hvorfor det produkt jeg bestilte (og som ikke var helt billigt) kun var emballeret i den æske produktet ligger i. Endvidere ønskede jeg svar på hvad “forsvarligt emballeret” betyder, idet det er et krav til kunder der vil returnere et indkøb. Jeg nævnte endvidere kassens tilstand (flænge og åben) i min henvendelse.

Der kom meget hurtigt et svar fra kundeservice:

Gunden til, at vi ved nogle af vores leverandører sender vare uden yderligere emballage, er for at sikre en billig – hvis ikke gratis pris på levering, og for at spare en masse ressourcer ift. pap mm.

Hvis du ønsker at sende varen retur, kan du bare klistre et nyt label på pakken, du har modtaget varen i. Forsvarligt emballeret skal forstås i den forstand, at selve produktet ikke tager skade under forsendelsen.

Som det ses forholdt man sig ikke til at kassen var åben m.v.

Konklusionen er således den samme som i slutningen af forrige indlæg – Wupti må finde andre kunder end mig.

,

14 Svar til Livet som kunde 6 – en uindpakket pakke 2

  1. Pia november 25, 2018 at 13:32 #

    Jeg tænkte at det måtte være en smutter, da jeg læste det første indlæg, og jeg tænkte det kunne give problemer ved returnering, men det er altså ikke tilfældet, kan jeg forstå. Selvom vi alle bør spare på unødig emballage, så er dette ikke i orden.
    Jeg håber at der er alt det, der skal være, og det hele virker.

    • Jørgen november 25, 2018 at 16:02 #

      Jeg blev sandelig også overrasket, men det er åbenbart et princip.
      Pakken var i øvrigt fra Wupti selv og ikke en ekstern leverandør, som jeg forstår det.
      Da det er en julegave må det jo vise sig til sin tid, men der er returret efter jul.

  2. Madame november 25, 2018 at 14:07 #

    Det var åbenbart ikke en smutter, at pakken ikke var emballeret forsvarligt. Jeg er målløs.

    • Jørgen november 25, 2018 at 15:57 #

      Det er det ikke, nej, og jeg har det tilsvarende. Det forekommer at være en noget arrogant indstilling.

  3. Eric november 25, 2018 at 17:37 #

    Din oplevelse samt andres skildret på Trustpilot kølner lysten til at købe hos det nævnte firma.

    • Jørgen november 25, 2018 at 17:47 #

      Det er jeg ganske enig i. Jeg forstår ikke helt det er i overenssemmelse med Salling Groups signaler om gode oplevelser m.v., men der er måske et eller andet ledelsen ikke helt har styr på

  4. Stegemüller november 25, 2018 at 19:39 #

    Ufatteligt! Jeg køber heller aldrig mere noget der, og virksomheder har respekt for cyberspace herunder blogs.

    Et langt liv i magtens korridorer har lært mig, at man altid skal gå til toppen, så næste gang må du gå til direktionen.

    • Jørgen november 25, 2018 at 21:46 #

      Ja, det er ikke så let at begribe.
      Så vidt jeg kan se, er der ingen direkte mail til ledelsen, men jeg har svært ved at se sammenhængen mellem min kundeoplevelse og kundeoplevelser der tilstræbes.

  5. Ellen november 26, 2018 at 16:21 #

    De har vist mistet mere end én kunde på den bekostning; jvf. de andres kommentarer.
    Jeg har ikke haft ‘fornøjelsen’ af Wupti. com, og nu tror jeg så heller ikke, at jeg får det.

    • Jørgen november 26, 2018 at 21:07 #

      Det tyder det på, og det må wupti så se om det er til at leve med eller om man vil gøre sig nogle overvejelser om relationen mellem ord og handlinger.

  6. Donald november 27, 2018 at 06:55 #

    Jeg er også målløs. Jeg tør simpelthen ikke handle i webbutikker uden at høre venner og bekendte om de har nogen erfaring + checke med trustpilot og andre.

    Men nu har du så prøvet det!

    Jeg tænker stadig at der kan have været en nysgerrig post-arbejder eller lign. som ville se om det var noget værd …

    Eller told/skat? Det har jeg været ude for med bøger fra Amazon – de var åbnet og ikke særlig pænt, told har en afdeling i Aalborg, som laver den slags ting.

    • Jørgen november 27, 2018 at 16:27 #

      Det er nu ikke første gang jeg har fået en vare i en defekt emballage.
      Wupti er dansk, en del afSalling Group, så det er ikke skat, der har rodet. Men det er selvsagt ikke tilfredsstillende at æsken er åben.
      Det triste ved det her er, at der tilsyneladende ingen forståelse er for at man gerne vil give en gave, hvilket det indkøbte er, der ser nogenlunde ordentlig ud når den pakkes ud. Det kan godt være det ikke betyder noget, men for mig har det umiddelbare indtryk noget med ordentlighed at gøre, og det kan ikke signalres her.
      Det andet triste er, at det er svært at få øje på, hvorledes wupti i dette tilfælde søger at leve op til det kvalitetsniveau Salling Group omtaler på hjemmesiden. Kundeoplevelsen var kort sagt dårlig hvad angår det umiddelbare indtryk af det tilsendte. Lad os håbe modtageren sætter pris på indholdet – og at det virker.

  7. Donald november 27, 2018 at 21:10 #

    Det betyder da meget, at emballagen er hel — alene mht. til eventuel returnering er det alfa og omega, at varen og emballagen er i orden!!!

    Salling group, er det dem, der har købt Netto? Så må vi se om Netto også går hen og bliver sjusket.

    Ja jeg forstår selvfølgelig godt at det er vigtigt når man giver en gave! Selvfølgelig!

    • Jørgen november 27, 2018 at 22:19 #

      Det skulle man synes.
      Salling Group ejer Netto, Føtex, Bilka, Salling – og wupti.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes