Maj 2018

Her i begyndelsen af juni er huset så opvarmet, at det næsten er for meget af det gode, i alle tilfælde for mig. Heldigvis ligger det nord-syd, hvilket gør det tåleligt, men efterhånden er det blevet for grundvarmt.

Heldigvis kan jeg så sidde i skyggesiden denne søndagmorgen og skrive en smule om maj 2018.

Vinteren faldt sent i år. Marts var ubehagelig. April var blæsende, synes jeg at kunne huske, men efterhånden kom der dog forår og tørvejr.

Vi havde efterhånden fået behov for en lille smuttur, men bestemte også at det skulle være godt vejr de dage vi skulle på tur. Det skulle vise sig at blive 4.-6. maj. I fortrinligt vejr var vi et smut i Malente.

Siden da har det stort set været tørvejr, dvs. der kom en hastig, kraftfuld skylle for en uge siden. Den var gavnlig, men utilstrækkelig.

Der er sandelig tørt i haven – og på markerne.

Kom maj du søde milde, lyder sangen. Det er ønskeligt og forståligt efter vinterens trængsler, men i år har den budt på mere sommer end hele sidste år.

Maj måneds kulde giver lader fulde, lyder et gammel mundheld. Maj kan være læsterlig kold, men i år har den været bedre end nogensinde registreret.

Hvilket mundheld passer mon til maj 2018? Maj uden væde, får jorddyrkere til at græde, kunne være et bud. Eller er der en kendt tekst herom?

16 Svar til Maj 2018

  1. Madames huskeblog juni 3, 2018 at 12:59 #

    Dit mundheld Maj uden væde, får jorddyrkere til at græde, er et godt bud – eller får den til at brænde på grund af brandfaren.
    Hvor ville jeg ønske, vi fik lidt lavere temperaturer og mindst et døgns regnvejr.

    • Jørgen juni 4, 2018 at 16:49 #

      Ja, vi må endelig passe på med åben ild i det tørre landskab.
      Et døgn med regn – stilfærdig regn – ville være godt.

  2. Madames Huskeblog juni 3, 2018 at 13:38 #

    Det er mærkeligt, men det ser ikke ud til, at jeg kan skrive kommentarer hos dig.
    Dit mundheld om maj passer fuldstændigt: Maj uden væde, får jorddyrkere til at græde.

    • Jørgen juni 4, 2018 at 16:50 #

      Jeg ved ikke hvorfor dine kommentarer skulle godkendes, men sådan sker det vist af og til.

  3. Ellen juni 3, 2018 at 18:39 #

    Jeg kender ingen mundheld om en varm maj, men ja, den har da godt nok været mere end lun i år.
    Fordelen ved et stråtækt hus er, at det ikke bliver for varmt inden døre, hvilket passer os temmelig godt.

    • Jørgen juni 4, 2018 at 16:53 #

      Ja, maj har været rigelig varm – og vel også for varm til mig, men det må vel få en ende på et tidspunkt, ikke maj, altså, men varmen.

      Man forstår godt behovet for kølige huse i Grækenland, og godt er det at stråtag har varmeafvisende effekt.

  4. Eric juni 3, 2018 at 19:16 #

    Jeg har nydt det, så i mit univers er det noget med, at majs varme modtages med åbne arme.

    • Jørgen juni 4, 2018 at 16:53 #

      Forskelle skal der til – og dit mundheld er fint.

  5. Stegemüller juni 3, 2018 at 22:01 #

    Jeg kan slet ikke huske så fantastisk en maj måned, og jeg lægger mærke til maj, da den er min yndlingsmåned. Jeg tror, jeg ville have studset.

    I øvrigt kunne jeg ønske mig en stråtækket…

    • Jørgen juni 4, 2018 at 16:55 #

      Det har der heller ikke været siden målingerne begyndte i 1874.

  6. conny juni 4, 2018 at 12:42 #

    Malente giver mig minder om en arbejdstur for mere end 33 år siden, hvor jeg var med som sekretær til et møde hos en ældre konsulent i et særpræget hus. Mødet trak ud, så vi måtte overnatte og måtte købe tandbørste osv., for planen havde været at køre hjem om aftenen. Er det noget med, at det er en kurby, eller husker jeg forkert?
    Vores hus ligger sådan, at det suger solen til sig. Der bliver ulideligt varmt, men heldigvis er soveværelset ud mod øst, så det er lidt mindre ulideligt varmt.
    Dit mundheld kan vist godt bruges om denne maj.

    • Jørgen juni 4, 2018 at 16:57 #

      Sådan kan det gå. Jo, Malente er en kurby med en fin kurpark og søer som man kan gå langt langs.

      Godt at soveværelset ligger mod øst.

  7. Pia juni 8, 2018 at 06:38 #

    Så meget sol, varme og tærke på en gang er også alt for meget til mig. Trods det at vi ikke har et eneste vindue i syd, er huset ulideligt varmt, og med solen i øst er jeg færdig med at sove alt, alt for tidligt.

    • Jørgen juni 8, 2018 at 17:49 #

      Nu må det gerne holde op, så vi kan få kølet huset af og finde noget andet at besvære os over.

  8. Pia juni 8, 2018 at 06:43 #

    Hvor mon min kommentar blev af?

    • Jørgen juni 8, 2018 at 17:51 #

      Det må have været en langsom en – den var her i alle tilfælde.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes