Blodprop i hjernen og overlevelse

Hvis de informationer om overlevelse efter blodprop i hjernen, der i aftes blev omtalt i nyhederne på TV2, står til troende – og det gør de vel – er chancen for at overleve blodproppen i Region Midtjylland ikke mindre end 72% større end for at overleve i Region Sjælland.

Må det være tilladt at håbe på at man er på besøg i det jyske såfremt en sådan helbredsmæssig ubehagelighed skulle indfinde sig.

Jeg forstod at man i Region Midtjylland har truffet den beslutning at give patienterne en chance. At risikoen for at dø er størst på Sjælland, er naturligvis ikke det samme som at man har truffet den beslutning i Region Sjælland ikke at give patienterne en chance. Men hvilken beslutning har man faktisk truffet, når forskellen er så markant?

, , ,

4 Svar til Blodprop i hjernen og overlevelse

  1. Henrik Blunck maj 8, 2011 at 14:22 #

    Statistik er, som bekendt, et spørgsmål om hvordan der kigges på tallene… 🙂

    Sagt på en anden måde tror jeg afgjort mange jyder grundlæggende er i en bedre sundhedstilstand før en evt. blodprop – og denne faktor er utrolig svær at indregne i chancen for overlevelse. Ikke desto mindre kunne det sagtens være det udslagsgivende i en sammenligning.

    Region Sjælland har, desværre, gjort nogle overvejelser, og foretaget nogle afstemninger som ikke nødvendigvis bærer præg af sund fornuft – herunder også hele det spil hvorunder Falck i sidste ende løb med ambulance- og sygetransporten. Hele sundhedsområdet tager udgangspunkt i kassetænkning og penge frem for mennesker, og i dét perspektiv er der ingen tvivl om, at der IKKE kan skabes resultater til gavn for borgerne.

    Skulle vi tage udgangspunkt i det geografiske i HELE landet kunne vi sagtens lave en sygehusplan som tilgodeså alle danskere, men det kunne godt ende med at koste et sygehus i en region hvorimod det så skulle flyttes over til en anden region, og så kommer lobbyismen ind i billedet.

    Når først store kommuner som Slagelse råber højest, så kunne det jo godt være, at de fik lidt mere end en anden kommune, som f.eks. Kalundborg eller Holbæk. Den slags faktorer påstås at være til gavn for beskæftigelsen. Men når det bagefter tages med i betragtning at folk rent faktisk PENDLER til og fra arbejde, så er sygehusplaceringen ikke altid et spørgsmål om jobs. Folk kan sagtens tage fra København til Slagelse, ligesom andre tager fra Slagelse til Roskilde — og inden længe fortabes den geografiske migration så også fra den prioritering der foretages.

    Ret kompliceret på overfladen, men såre elementært som Sherlock ville have sagt. 😀

  2. Jørgen maj 9, 2011 at 06:32 #

    Henrik, tak for det omfattende indlæg. I Berlingske g.d. var en historie i avisens bureaukatriserie om “Jagten på CPR-numre”. Det var så tydeligt i den artikel at man nu tænker mere i kroner i kassen end på patienters ve og vel, og det er belønnes er at genere patienterne med flere besøg og ikke hvad man kunne kalde en koordineret indsats. Det er trist det er blevet sådan efter den borgerlige regerings indsats for at djøfficere området. Problemet er at det sandsynligvis er meget vanskeligt at rulle det tilbage, selv om vores i øjeblikket ret afbalancerede sundhedsminister gerne vil se på sagen, men grundlæggende mener det er regionernes eget problem. De kan bare gøre det anderledes.
    Jeg har rigeligt erkendt risikoen der er forbundet med evt. at skulle få brug for væsenet i fremtiden.

  3. Ellen maj 9, 2011 at 09:14 #

    Rent bortset fra al politikken, som jeg ikke vil kommentere på her, så er jeg er nu slet ikke sikker på, at jeg ville ønske at *overleve* en blodprop i hjernen… Der kan desværre være en stor forskel på det og på at *komme sig over* en blodprop i hjernen.
    Hvis jeg skal være afhængig af andres hjælp og – gys – blive hjerneskadet, så vil jeg helst bo på Sjælland og dø af den prop.

  4. Jørgen maj 9, 2011 at 12:33 #

    Ellen, enig, lad den være effektiv, hvis det bliver sådan.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes